Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

SOMMERTID!

Redigeret 1 april, 2013, 04:29 i Sjældne sygdomme
Er der andre, der har problemer med overgang til sommertid?
Jeg synes, at det er et sort problem hvert år med den overgang.
Jeg går rundt med hovedet som i en klokke hele søndagen og bliver først rigtigt menneske igen tirsdag.
Jeg har prøvet at gå før i seng.
Det hjælper ikke, har også prøvet at sove længere, det hjælper heller ikke.
Resultatet for mig er hvert år, at den søndag efter den nat, hvor vi stiller om på urene, da må jeg blive hjemme i mit hjem.
Jeg er svimmel og utilpas, og så har jeg jo ikke lyst til at tage ud blandt andre.
Skulle i dag have sunget med mit kor i kirken, men det kunne jeg ikke.
Gode råd efterlyses

Kommentarer

  • Bortset fra, at jeg er helt enig i, at det der tidsskifte er noget frygteligt pjat, der i øvrigt intet giver hverken energimæssigt eller på andre økonomiske områder, kun en masse besvær mange steder med køreplaner, flyplaner, for folk der arbejder om natten osv.. så burde en time altså ikke være det, der vælter læsset, medmindre man har valgt at lade sit ur styre sit liv.

    Jo, jeg kender også - især lidt ældre mennesker - der nærmest går i panik, hvis ikke der spises morgenmad kl. 8 - frokost kl. 12 og middag kl. 18 - står op kl. 07.30, går i seng 22.30 - og endelig PRÆCIS på klokkeslæt - og endelig hver eneste dag, året rundt - man spiser på disse tider, hvad enten man er sulten eller ej, man ligger i sin seng, hvad enten man er træt eller ej, og hvis bare dette af en eller anden grund skrider et kvarter, så kan det ødelægge en hel dag. Så der kan en time naturligvis godt lave en hel masse ravage.

    Selvfølgelig er vi nødt til at bruge uret, når vi skal overholde aftaler, passe job osv. men i sit hjemmeliv, kan man vel godt øve sig i at lade tingene gå lidt mere efter behov i stedet for efter klokken.

    Det, du skriver her, fortæller at du er meget et "ur-menneske" - der har helt faste rutiner, der ikke kan rokkes - og ja, det vil jeg da foreslå, at du prøver at gøre lidt ved, for det må da være anstrengende mange gange i løbet af året - når der sker noget anderledes. Jeg var f.eks. til en grill-kom-sammen her sidste sommer, og det tog lidt tid med grillen, så vi begyndte at grille ved 19-tiden, (hvilket i øvrigt i forvejen var sagt) - og der sad et ægtepar, som på det nærmeste blev fornærmede - i hvert fald blev der vrisset grundigt over det her, for de plejede at spise kl. 17.30! Det kunne godt være, vi andre slappede af og hyggede os og tog det roligt - men det gjorde de ikke! Så der er da masser af situationer i årets løb, hvor tidsskemaet sagtens kan skride den time, vi nu er pålagt at flytte tiden.

    Men - ellers kan jeg foreslå, at du bruger en uge på projektet - skubber f.eks. 10 minutter hver dag både mht. sengetid og spisetid.

    Du må vel have samme problem til efteråret?
  • Jeg tror, at du har misforstået mit indlæg.
  • Det beklager jeg da - hvordan skal det så forstås?
  • Her er altså ikke tale om panik.
    Der er tale om, som jeg skrev i mit indlæg, at jeg bliver direkte dårlig den følgende dag efter, at vi går over til sommertid.
    Svimmelhed, kvalme og andet ubehag er jo ikke bare panik, det er et symptom på, at noget ikke funger rigtigt.
    Og så ville jeg bare spørge, om andre havde det samme problem, og hvad de evt. gør ved det.
    Det er ikke anstrengende mange gange om året, for det er jo kun en gang om året, at vi går over til sommertid og mister en times nattesøvn.
    Om efteråret er det jo den modsatte vej, at tiden bliver flyttet.
    Jeg har da hørt om folk, der rejser lange strækninger, der har samme problem, og som må tage medicin for det.
    Og hvis jeg har det godt med at følge nogle bestemte tidspunkter, som alle jo mere eller mindre også må gøre, kan det vel ikke skade nogle, at jeg spørger om noget, der ligner sygdom for mig?
    For mig et det i hvert fald meget ubehageligt.
  • Jeg var slet ikke negativ, og undskyld hvis du opfattede det sådan, og jeg har da slet ikke været inde på, at du skulle være panisk. Jeg mener bare, at der kan vel være en del gange i løbet af et år, hvor man kommer en time for sent i seng eller af en eller anden grund skal en time tidligere op. Er du også ødelagt i flere dage, når det sker? Så det undrer mig da bare, at det øjensynligt kun sker, når samfundet pålægger denne forskydning.

    Ja, hvis man rejser over flere tidszoner, så er der mange, der får problemer med jetlag, men en time??

    Hvis det nu kun er denne ene gang om året - kan du så heller ikke bruge mit forslag om at skubbe 10 minutter i døgnet i ugen op til vi skifter fra normal- til sommertid?

    Hvis du starter mandag med 10 minutter senere i seng, men bliver i sengen præcis lige så længe, som du plejer - det samme resten af ugen, så passer det jo med at søndag morgen så er der flyttet en time.
  • Jeg har jo ikke prøvet at skubbe tiden 10 minutter pr. dag i en uge, så jeg ved ikke, om det vil hjælpe.
    Du kan kalde mig ur-menneske; dette er måske rigtigt.
    Jeg er nok B-menneske med stort B.
    Hvis der altså er A- og B-mennesker.
    Jeg sørger så vidt muligt for, ikke at få tidspunkter jeg skal møde til om formiddagen, og i givet fald ikke før kl. 10.00 afhængig af, hvor langt fra min bopæl, det er.
    Jeg har lært at lytte til min krop, og har fundet ud af, at jeg har det bedst med at færdes i mit eget tempo det meste af formiddagen.
    Det siges jo, at vi mennesker er vidt forskellige, selv om vi fødes med to arme, to ben o.s.v. alle sammen, og det må jeg så bekræfte.
    Derfor reagerer vi vel så også forskelligt på f. eks. overgang til sommetid.
    Det har vel også noget med både psyke og fysik at gøre.
  • Jeg har det heller ikke godt det første stykke tid med at skifte tiden. Rent ud sagt, jeg hader det. Min krop reagerer underligt. Men ellers står jeg da op, når det passer mig, spiser når jeg er sulten. Men det sker som regel på betemte tider.
    Jeg vågner og kigger på lyset, der er noget galt. Det "forstyrrer mit hoved". Jeg bliver irriteret.
    Jeg skal være et sted i dag til en bestemt tid og spise. Men jeg har det dårligt, for kroppen mærker der er noget galt. Tiden passer ikke min krop.
    Det tager mig flere dage før jeg har vænnet mig til det. Jeg HADER det
  • Jeg er ked af, at vi kom lidt skævt ind på denne debat - og jeg påtager mig ansvaret, for emnet er da interessant nok.

    Jeg forvirres dog stadig af, at det kun er dette ene døgn, der er det store problem, for det må da ikke kunne undgås, at det også sker på andre tider af året. Også jeg er B-menneske - og jeg hader det, når der er aftaler, der simpelt hen SKAL foregå tidlig om formiddag, der betyder at vækkeuret må i brug.

    Jeg er typen, der dapper rundt i morgenkåbe det meste af formiddagen i absolut roligt tempo, men vi må vel erkende, at samfundet jo går tidligere i gang - og vi oplever vel alle at posten f.eks. ringer på kl. "møg" om morgenen, eller - også er der ind i mellem en eller anden afsindig morgenfrisk, der ringer kl. 8.00 med en besked, der sagtens kunne vente et par timer. Ja, hos os går vi gerne ret sent i seng, og vi sover da gerne til ved 9-tiden, hvis vi kan komme af sted med det.
    Og - ind i mellem mener skraldemanden åbenbart, at det er urimeligt, at han skal tidligt op - og så bliver der godt nok larmet der ude - og det er endnu tidligere

    Altså masser af situationer, hvor man pludselig må aflevere noget af sin nattesøvn, og ja, så er man lige lidt groggy, men hvad så med en lur - bare ½ time - midt på dagen? En sådan kan gøre underværker her, men det er vigtigt, at det netop kun er denne halve time, for ellers er man igen helt "rundt på gulvet".

    Det, der forvirrer er stadig, at det så øjensynligt koster flere dage, hvor du, Tulle nærmest er syg og dårlig - og derfor foreslår jeg, at du øver dig i at prøve at "skride" tiderne lidt, så det netop ikke er så hårdt for dig de gange, det så sker.

    Jeg vil nok mene, at det er en rigtig dårlig ide med en medicinsk løsning, men prøv at tale med lægen om det, hvis det er. Hvis man generelt får for lidt søvn, så er det helbredsmæssigt skadeligt, men en time en yderst sjælden gang? Det er det, jeg ikke forstår. Og ja - måske derfor jeg slet ikke skulle have gået ind i denne debat. Undskyld.
  • Hej alle sammen

    Jeg har overhovedet ingen problemer med at vænne mig til sommertid. Men jeg husker tydeligt, da systemet blev indført i 1980. Da var min søn i børnehavealderen, og det var umådeligt svært at få ham omstillet til den nye rytme.

    Det var, som om min søn i forvejen havde en døgnrytme på ca. 25 timer, hvilket gav mange problemer med at få ham i seng om aftenen og op om morgenen. Når vi så skiftede til sommertid, og vi kun havde en weekend til omstillingen, blev det helt galt.

    Omstillingen til ”normaltid” om efteråret var der derimod ingen problemer ved – tværtimod, for da fik han jo en ekstra time foræret.

    Jeg har senere læst, at mange mennesker har en spontan døgnrytme, der ikke rigtig passer til et døgn på 24 timer, men snarere 25 timer, akkurat ligesom min søn. Det kan være forklaringen på, at der er nogle, der oplever større problemer end andre ved skiftet til sommertid.

    Jeg prøver lige at finde noget om den naturlige døgnrytme eller vores ”indre ur”. Faktisk ser det ud til, at der står noget om det her på Netdoktor:

    http://www.netdoktor.dk/tema/soevn/doegnrytme.htm

    Min søn er jo voksen nu, men jeg kan forstå på ham, at han har døjet med sin døgnrytme i årevis. Nu har han fået en app til sin Iphone, som hjælper ham! Han fortæller, at han har meget glæde af det, og at han ved hjælp af denne app vågner veludhvilet og i tide hver morgen.

    Udstyret registrerer hans bevægelser under søvnen og kan derved udlede noget om hans søvnfaser. Og så er det indstillet til at vække ham om morgenen, når han ikke sover dybt, men mere overfladisk. Man kan f.eks. læse om det her:

    http://www.kim-andersen.dk/gadgets/slee ... blemer.htm

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    Tilføjelse:

    Når jeg læser, hvad jeg har skrevet, kan jeg se, at det umiddelbart ser ud til, at jeg sammenkæder to ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, nemlig et ”indre ur” på måske 25 timer og så omstillingen til sommertid!

    Men det har de alligevel, efter min mening.

    De mennesker – som f.eks. min søn – der har et anderledes ”indre ur” med en døgnrytme på måske 25 timer, er nødt til at tilpasse sig og følge klokken. Hvis de følger deres egen naturlige rytme, kommer de helt ud af trit med resten af samfundet.

    De oplever sikkert ikke deres liv som anderledes eller unaturligt. De har jo aldrig kendt andet.

    Men så er det, at indførelsen af sommertid kommer og laver ravage i deres møjsommeligt tilkæmpede rytme.

    Når dette udstyr, som jeg omtalte, kan hjælpe min søn, så er det jo ikke, fordi det regulerer hans ”indre ur”. Hans eget ”indre ur” ville helst have ham til at sove noget længere. Men det er der jo ikke mulighed for, når han skal tidligt op og på arbejde. Men udstyret sørger for at vække ham i den søvnfase, hvor det er mindst belastende. På den måde får han ganske vist lidt mindre søvn, men føler sig mere udhvilet.
Log in eller Registrér for at kommentere.