Problemer i sexlivet :(
Jeg skriver fordi jeg har en dejlig kæreste og vi har et godt forhold, vores eneste problem er sexuelt. Vi har aldrig rigtig haft meget sex og lysten er der heller ikke rigtigt længere. Hvorfor det er startet ved jeg ikke helt, jeg har aldrig været helt vild med sex og har nærmere undgået det. Har selvfølgelig haft lyst til en fyr lige når vi har lært hinanden at kende, men så ikke rigtigt længere. Jeg har haft forhold der varede over 2 1/2 år, så det er ikke "tilvænning". Ved sgu ikke hvad jeg fejler, ved bare jeg mister min kæreste hvis det fortsætter. I dette forhold har jeg prøvet at virke vild og lægge en hel masse op til sex, men han har ikke lyst og siger at det bare er som om vi ikke passer sammen seksuelt. Han tænder på mit udseende, og oralsex, men så snart akten går i gang, mister han begejstringen og det frustrerer ham meget. Jeg er sikker på at grunden til det ikke funker er pga mig og de problemer jeg altid har haft mht sex. Vi har sex minimum 1 gang hver anden uge, men ville begge gerne have det oftere, gerne have lyst hver dag... (Som han har haft lyst til før)-(Jeg ville ønske at jeg reelt havde lysten og at det ikke bare var fordi jeg gerne vil have et normalt og godt parforhold.) ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... Vil ikke miste min kæreste, som jeg elsker utrolig højt og vice versa...
Håber I kan hjælpe...
Mvh mig#den#triste#
Håber I kan hjælpe...
Mvh mig#den#triste#
Kommentarer
Du har ikke lyst så tit, som du tror man SKAL have lyst - og han har øjensynligt heller ikke lyst så tit, som han tror man SKAL.
DU prøver at fake og lade som om du har helt vildt lyst, men det gennemskuer han - og derfor falder hans lyst.
Hvem siger at man SKAL have sex hver dag? Hvem siger, at der overhovedet ER nogen regler for hvor ofte man har sex?
Du fortæller at I har sex ca., en gang hver anden uge - og hvad er der så galt i det, hvis I ellers inderst inde har det godt med det? Det kan da godt være andre har det oftere, men det kommer jo ikke jeres samliv ved.
Man skal altså ikke passe sit liv ind til, at det passer med hvad "man" skal - for det er altså ikke skrevet ind i nogen "lov".
Jeg foreslår, at I sætter jeg og taler sammen om det her - finder ud af, om
I overhovedet har et problem - og det har I da, hvis den ene har mere lyst end den anden, men som det fremgår her, så er jeg ikke helt sikker på det.
Hvis I mener, I har et problem, så vil jeg da foreslå, at I kontakter enten en parterapeut eller en sexolog og får lidt hjælp.