smerter/ kramper
Nu har jeg haft en god slags smerter i min venstre side ( hovedsageligt læg og lænden) her de sidste par dage. Det føles som både lidt krampe lign og som en gang mælkesyre, der er ikke noget, når jeg går rundt, men så snart jeg enten sidder eller ligger ned, så bliver smerterne ret ulidelige. Har prøvet at strække ud, men det kommer igen 2 min efter. Og når jeg så endelig falder i søvn, så vågner jeg 1-2 timer efter og har svært ved at falde i søvn igen p.g.a smerterne. Jeg er saft susme ved at være træt af at jeg skal have så ondt hele tiden.
Kommentarer
det kan være stoffer i din krop
du mangler ---
Der har lige været et lignende spørgsmål her på Netdoktor, som du måske har set:
viewtopic.php?f=134&t=30784
Fælles for jer begge ser ud til at være, at smerterne især kommer, når I hviler. Det havde jeg ikke rigtig lagt mærke til i første omgang, og det tyder nok mest på Restless legs-syndromet.
Men under alle omstændigheder kan der være tale om en mangeltilstand. Derfor ville jeg – hvis jeg var dig – gå til læge så hurtigt som muligt efter påske og blive undersøgt. Det er vigtigt, at lægen tjekker dig for især B12-vitamin, folinsyre, jern, D-vitamin og væsketal, som lægerne kalder det.
For to dage siden skrev jeg til den tidligere spørger for at få ham til at vende tilbage og fortælle, hvad hans problem skyldtes. Jeg håber, at han gør det, og at I kan have gavn af hinandens erfaringer.
God påske!
Kameliadamen
Jeg har levet i et natligt krampe-helvede, hvilket fik mig til at tale med min ellers meget fornuftige læge. Han anbefalede Kinin, og min oplevelse af dette præparat er, at det er totalt uden effekt. - Når lægerne ikke kan se noget "abnormt" i blodprøverne, føler jeg, at man nærmest blive betragtet som hypokonder. - Læger interesserer sig overhovedet ikke for kosttilskud og deres betydning.
I min desperation opsøgte jeg en biopat, som ved hjælp af nogle målinger fandt frem til, at min krop havde brug for bl.a. 2 stk. magnesium og 2 stk. calcium, som jeg hver aften tager inden sengetid. - Det blev min lykke! Efter ganske få dage, var kramperne totalt væk, og det har de stort set været lige siden.
I et sportsblad fandt jeg følgende interessante information:
"Ubalance i elektrolyt-koncentrationen:
Såkaldte elektrolytter - natrium, kalium, magnesium, calcium og klorid - har betydning for de elektriske signaler, der styrer en muskelsammentrækning. Hvis der sker forandringer i forholdet mellem elektrolytterne, kan der opstå muskeltrampe, fordi musklen forenklet sagt, får besked om at trække sig sammen, men ikke kan få signal om at slappe af igen.
Det er derfor vigtigt at have tilstrækkeligt med samtlige elektrolytter og balance imellem dem. "
Håber, du kan få glæde af min erfaring.
Bedste hilsener
Lillian