aldrig holde op. umulig at standse
jeg blev mobbet i mange år, Konfronter hende, sig fra, råb op, tag en alvorssnak med hende... Men det er bare nemmere sagt end gjort har jeg indset! Føler mig bundet på hænder og fødder, når jeg intet kan stille op andet end at fortsætte være totalt underdanig, nervøs og kuet... Og intet turde at sige eller gøre på arbejde og/eller til møder. Jeg bliver virkelig hæmmet!
Øv hvor er jeg frustreret og ked af det! Den slags mennesker burde FORBYDES! Jeg er et venligt og varmt menneske, der altid bare vil andre det godt... Hvad har jeg gjort for at fortjene dette??? Hun driller mig aldrig for noget fagligt, kun for åndssvage personlige ting... Som for hvilket tøj jeg har på og den slags ting! Og så fryser hun mig bare ud... Taler kun med den tredie person på vores kontor og ikke med mig, selv om jeg forsøger at slå mig ind i samtalen og være med osv. Øv øv! Hun har ikke fortjent al den opmærksomhed og at jeg lægger så meget energi på hende. Men hvad fanden skal man gøre, jeg bliver jo enormt påvirket...?!
Gid hun kunne finde et andet job så jeg kunne få fred...!
Nogen der har erfaringer med denne slags og/eller gode råd...?
Øv hvor er jeg frustreret og ked af det! Den slags mennesker burde FORBYDES! Jeg er et venligt og varmt menneske, der altid bare vil andre det godt... Hvad har jeg gjort for at fortjene dette??? Hun driller mig aldrig for noget fagligt, kun for åndssvage personlige ting... Som for hvilket tøj jeg har på og den slags ting! Og så fryser hun mig bare ud... Taler kun med den tredie person på vores kontor og ikke med mig, selv om jeg forsøger at slå mig ind i samtalen og være med osv. Øv øv! Hun har ikke fortjent al den opmærksomhed og at jeg lægger så meget energi på hende. Men hvad fanden skal man gøre, jeg bliver jo enormt påvirket...?!
Gid hun kunne finde et andet job så jeg kunne få fred...!
Nogen der har erfaringer med denne slags og/eller gode råd...?
Kommentarer
lad været indgyde dig til hende ---nej giv hende lige med den skarpå kniv ---
hver gang du kan komme til det ---du får ikke noget ud af at være den søde flinke pige ---
når man opfører sig som hun gør ---er det for hun har det dårligt med sig selv --
når hun siger noget om dit tøj --kunne du også sige ---jeg er da glad for --at jeg ikke har samme smag for tøj som du har ----
hun har fundet ud af hun kan kue dig --og gøre dig ked af det ---og det kan du stoppe ved at give hende modstand ----
fat mod --og kom i gang
- Dem der kan finde på sådan noget er som regel dem der har brug for at hæve sig op på andre pga. deres egen usikkerhed. Prøv at lade være med at tage det personligt og hold hovedet højt. Mennesker der får dig til at have det på den måde er altså ikke værd at bruge tid på. Hellere undvære dem end at bruge energi på dem, det er deres egen skyld da du ikke synker nær så lavt som de gør
Fik konstant at vide at jeg var grim, og var iklædt grimt tøj af skolekammerater kolleger og endda folk ud på gaden. Men, nu står jeg som model og render rundt i det tøj jeg har lyst til og gør mig tilpas
Giv hende en kold skulder når hun begynder på at opføre sig på den måde, og hvis hun bliver ved, så kan du spørge hende om hun virkelig ikke har noget bedre at give sig til end at hakke ned på andre og gå din vej.
Hold hovedet koldt med hjertet varmt
Hvis du er medlem af en ordentlig fagforening, så har de en psykolog tilknyttet, som du kan benytte, for det kan da godt være, at du er et varmt menneske, men du må også være et menneske, der ikke formår at være dig selv, stå fast og hvile i dig selv. For så ville hun jo ikke kunne ramme dig. Derfor tror jeg, at du vil have gavn af at vende situationen med en psykolog.
At være mobbeoffer er en kompliceret proces, og som oftest ser man kun den anden som den onde, og man indser slet ikke, at man også selv har en rolle i spillet, og at det netop er den, man kan ændre på. At tro, at man kan ændre andre eller, at de bare forsvinder er både naivt og dumt - og hvem siger, at der ikke kommer en anden, der mobber på samme måde?
Man har selv et ansvar for sit liv, og derfor kan og skal man også satse på at ændre og udvikle sig selv, så man ikke bliver mobbet.
Faktisk troede jeg man nu var ovre den tid, hvor man mente den der blev mobbet selv havde skyld. Det fortælle nye undersøgelser også.
Jeg er ikke en, der bare bøjer nakken, jeg blev alligevel mobbet. Men jeg er venlig og imødekommende.
Da jeg mødte på min nye arbejdsplads, for længe siden, blev jeg mødt af en meget kold skulder.
Da ingen kendte mig forstod jeg det ikke. Men en hviskede til mig, at de toneangivende havde givet besked om, jeg skulle holdes uden for. Af den grund turde de ikke sige noget.
Jeg fik ikke besked om de ting, der forgik på afdelingen, hvilket var meget nødvendigt. Så står man tilbage som en "dumpap".
Sad nogen og talte sammen blev der stille, når jeg kom og de forlod stedet.
To andre nyansatte fik samme behandling. Den ene var der kun en dag, den anden i to dage. Der blev hvisket til mig, at den behandling fik alle nyansatte.
Jeg var rasende, men hvad kunne jeg gøre. Nej, mobbere har fanden skabt og man kan ikke forsvare sig mod dem.
http://www.google.dk/search?q=mobning+p ... 53&bih=573
http://www.frastresstiltrivsel.dk/hvade ... ggemobning
Det, jeg bare kan se, når jeg kigger mig omkring, det er, at man på mange arbejdspladser har en syg kultur, hvor man mobber og køre på hinanden. De mennesker, der hviler i sig selv, har selvværd m.v. - ja, de rejser oftest hurtigt igen, og dem der ligesom affinder sig med mosten, de bliver og bliver desværre oftest på sigt selv en del af "klubben", da det ellers er stort set umuligt at være på arbejdspladsen.
Naturligvis synes du selv, at du er et sødt og rart menneske. Det synes stort set alle mennesker om dem selv. Højst sandsynligt også hende/dem, der mobber dig. Fidusen er nok bare, at præcis som du sikkert ikke kan forstå, hvordan de kan se sig selv på den måde, når de opfører sig, som de gør over for dig, så kan de højst sandsynligt ikke forstå, hvordan i alverden, du kan se dig selv som sød og imødekommende, for sådan ser de sig ikke.
Stort set alle strukturer, vaner og normer både i familier og på arbejdspladser handler om mellemmenneskelige relationer, og dem er alle med til at skabe. Så bare det, at du vælger at blive på en arbejdsplads, hvor du bliver mobbet siger jo mere om dig, end det gør om de andre. Og du er i sidste ende den eneste, der kan ændre på netop din situation, for det er dig, der har magten og ansvaret over dit eget liv.
Klart, at du kan håbe, at din kollega rejser, men hvorfor skulle hun det? Hun sidder sikkert og tænker, hvis bare du rejste, så ville alting blive bedre. Og dermed fastholder I jo hinanden i et sygt mønster. Hvis det mønster skal brydes, så er der en af jer, der bliver nødt til at ændre adfærd og tankemønster. Det ville naturligvis være det bedste, hvis det var hende, men det har du bare ingen indflydelse på, om hun gør eller ej. Måske ser hun slet ikke sig selv som en del af problemet, og hvorfor så ændre sig? Du har derimod et problem, og du har indset det. Så derfor bliver det din opgave at handle på det - eller lære at leve med, at tingene nu engang er som de er, og så nyde den tryghed, der jo også ligger i at kende sin plads/rolle samt at have et fast arbejde i kendte omgivelser.
Var du selv blevet mobbet ville du vide den slags.
Da de fire mennesker, det drejede sig om, overhovedet ikke kendte mig kunne de ikke vide hvordan jeg var. Der blev end ikke sagt goddag til mig. Strategien var aftalt på forhånd. Resten af personalet var bange for dem og gjorde hvad de forlangte.
Lederen var et skvat.
Du er så vred over mit indlæg at du end ikke har læst, hvad jeg skriver. Jeg mener ellers du skriver nogle virkelig gode indlæg, men ikke i dette tilfælde.
Med hensyn til jeg blev på arbejdspladsen, nej det gjorde jeg bestemt ikke. Og der blev rettet henvendelse til fagforeningen. Denne arbejdsplads var berygtet langt uden for byen, for sine ubehagelige metoder. Men det hørte jeg først bagefter.