min kæreste vil ikke have børn

louise22

Hej, jeg er en kvinde på 28 år jeg har en kæreste som jeg elsker meget højt på 33 vi har været kærester i snart 11 år, jeg er nu nået til et punkt i mit liv hvor jeg utroligt gerne vil have børn, jeg har Altid vist at jeg skulle have børn en dag og det syndes jeg heller ikke jeg har lagt skjul på.
Han har i noget tid nu snakket om børn som det værste i verden og når jeg snakker om at få børn siger han klart nej, skal aldrig have børn.... Jeg jeg prøvet at forklare ham at det betyder alt for mi, men han ændre ikke menigt..... Han har det med når han beslutter sig for noget så er der ikke noget der kan rygge på det..... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre? Har ikke lyst til at gå fra ham men har heller ikke lyst til at leve uden børn hele mit liv... PLZ hjælp mig hvad skal jeg gøre???? Hilsen en meget fortvivlet sjæl

Nada28

Hvis jeg var dig vil jeg forlade ham for du får ikke børn med ham. Hvorfor blive sammen med en du ikke kan få børn med. Jeg har selv stået i samme situation som dig en gang, jeg tog den rigtig beslutning jeg gik fra ham og fandt en ny som ville have børn og vi har det rigtig godt sammen. Idag er jeg rigtig glad for jeg tog den beslutning dengang ellers havde jeg ingen børn nu. Tænk dig rigtig godt om, om du kan leve med ham uden børn, tænk på din alder for du bliver ikke yngre, tænk hvad vejer mest ham eller børn. Du skal ikke blive fordi du elsker ham for du kan godt blive forelsket igen. Men igen det er dit liv hvis du fortryder noget senere kan du kun give dig selv skylden og ikke din kæreste.

Fkrkris1978

Hej, hvis han virkelig elsker dig, så vil han have du føder hans barn! Det er jo den største kærlighedserklæring! Træk vejret dybt! Luk øjnene og mærk efter!

lotte123

Hvis han står stejlt på, at han ikke vil have børn - og du står lige så stejlt på, at du gerne vil, så er du nødt til at erkende, at jeres forhold er ved at nå sin afslutning.

Det er fint i et forhold, at man forskelligheder, men noget så væsentligt går det ikke med.

Almindeligvis - og desværre - så er prævention jo gerne kvindens ansvar, så måske du kunne fortælle din kæreste, at da du gerne vil have barn og han ikke vil, så vil det fremover være hans ansvar at sørge for prævention, og det dermed bliver ham, der bestemmer, hvornår han er klar.

Jeg synes dog stadig at et barn skal være en fælles beslutning, men af en eller anden grund, så er der en del mænd, der ret hurtigt finder ud af, at de forresten gerne vil have det barn, når de får ansvaret for præventionen. Det der med at de "bare kan hoppe på" uden at tænke sig om - gør det jo meget, meget nemt for dem at udskyde beslutningen.

Det er et forsøg på at få ham til at tænke sig om en ekstra gang - men for din egen skyld, så skal du ikke vente for længe med at sige farvel til ham, hvis han står fast på sin beslutning - og du på din.

Sourtulip420

Hej Fkrkris1978.

Hvordan er det lige at du har fundet ud af at samtlige mænd i verden vil have børn med deres partner hvis de "virkeligt elsker" hende?

Har du nogensinde overvejet at mennesker er forskellige?

Din kommentar er i værste fald yderst skadelig for trådstarter og andre kvinder med samme problem som hende der evt læser med.
Tænk om hendes kæreste rent faktisk elsker hende så meget som det overhovedet er muligt men bare ikke vil have børn (der kan være grunde som du og jeg ikke engang kan/har forestillet os) og hun så ender med at gå fra ham fordi han jo, åbenbart, ikke elsker hende når han ikke vil have børn.

Tænk dig lige om næste gang inden du smider generaliserende "facts" omkring dig i offentligheden. Det kunne jo være der var nogen som tog det til sig som var det den eneste sandhed.


Hilsen en mand der elsker sin kæreste men aldrig nogensinde vil have børn.

Fkrkris1978

Modtaget og taget til efterretning

Sofie45

Jeg vil starte med at sige, at det at få bøn skal være en fælles beslutning, og jeres dilemma er, at I ikke er enige, om der skal være børn i jeres parforhold eller ikke.

Tror ikke at nogen her egentlig kan råde dig til, hvad du skal, men elsker du manden, har jeg nok lidt svært ved at mene, at du skal gå fra ham efter så mange år, og måske finde en ny mand og så håbe på, at han vil have børn.

Jeg har selv børn og dem er jeg selvfølgelig meget lykkelige for, og i dag kunne jeg slet ikke tænke mig livet uden, men at påstå at man ikke kan leve lykkeligt uden at få disse små skabninger, tror jeg ikke på.

Livet kan da sagtens være fantastisk uden børn, for så kan man jo prioritere en masse andre dele af livet op, men de bliver jo betragtet som unormale, dem der ikke brændende ønsker sig børn.

Nu har du ikke fortalt, hvorfor din kæreste ikke vil have børn, for der kan jo være mange grunde til at mænd og kvinder ønsker at fravælge det.

Men jeg går ud fra, at du selv kender grunden og at I har snakket stille og roligt om det, og det er derfra du må tage beslutningen om du kan leve lykkeligt uden at få børn med manden.

Jeg kan sagtens forstå dig og synes også, at du er i et svært dilemma, men tænk nu over om du vil kaste ham ud i kulden for måske at få din drøm om et barn realiseret.

Hilsen Sofie

louise22

tak for hjælpen alle sammen, det hele ente i et kæmpe skænderi hvor jeg bad ham om at skride, han tog hjem til sine forældre og der fra ringede han og vi snakkede hele natten, det hele var en masse misfosrtåelser i en hård tid (økonomi, gæld og pis og lort)

vi er stadig sammen og er enige om at når tingene køre beder i vores liv, kan vi begynde at tænke på børn, men at få børn når vi ikke endgang har råd til at købe mad til os selv ville jo være det rene idioti

hilsen louise