Dine og mine børn..

cibia68

Jeg har mødt en super dejlig mand, men selvom at vi er helt vildt forelsket i hinanden, så kan vi simpelthen ikke finde ud af det. Jeg troede at det ville være lykken med en mand som selv havde børn, for bedre at have forståelsen (det havde min ex nemlig ikke), men jeg skal love for at jeg tager fejl. Han har en søn på 13 år, som er hos os hveranden weekend, og jeg selv har 2 sønner på henholdsvis 20 og 15 år, hvoraf kun den yngste bor hjemme. Min kæreste har haft et 12 år turbulent forhold til drengens mor - så var de kærester og så var de ikke. De har aldrig levet fast sammen, for generelt var det sådan at når min kærestes pengepung var tom, så blev han smidt ud. For ikke at blive kaldt en dårlig far, har han betalt hvad drengen manglede, for moderen havde aldrig penge. Det værende sig tv, mobiltelefon/abonnement, tøj, lommepenge osv.
Nu er han ude af forholdet og sammen med mig, men han mener at han stadig skal betale alle de nævnte ting, fordi at moderen ikke har råd som kontanthjælpsmodtager. Ergo betaler han månedligt - udover børnepengene - 719kr til eksempelvis mobil og buskort. Diskussionen går nu på lommepenge, hvor drengen selv mener at han skal have 4-500kr af hans far. Jeg forstår det ikke, men det er nok også fordi at jeg aldrig har krævet andet af mine børns far udover de sædvanlige børnepenge. Drengen er som nævnt kun hos os hveranden weekend og han laver ikke dagens gode gerning, når han er der. Der mangler aldrig slik, kage, chips, sodavand osv.. og skal han evt. i byen, fødselsdag eller lignende - ja så betaler vi selvfølgelig for gaver, transport eller hvad det nu kan være.
Drengen er supersød og vi har et godt forhold til hinanden, men jeg bliver ked af det, når han efterfølgende står og tigger sin far om penge. Overordnet bruger min kæreste knap 2500kr om måneden til sin søn hvis han skal betale ham lommepenge også - jeg synes det er for meget, for det er som om at han stadig skal holde r.... oppe på ex'en. Det har jeg ikke den store interesse i.. min kæreste er ligesom ex'en kontanthjælpsmodtager, hvorimod at jeg arbejder og får knap det dobbelt udbetalt. Til gengæld må jeg ikke købe noget til min egen søn uden at hans skal have til trods for at jeg jo også modtager børnepenge til min søn.
Jeg vil gerne høre andres mening - om det er normalt at man betaler en masse andet udover de normale børnepenge? Hvis jeg ikke boede der ville han jo ikke have noget at leve for selv. Jeg har ikke noget imod at give engang imellem, men ikke hele tiden, men dertil kommer at min kæreste er bange for at ex'en sætter drengen så meget op imod ham at han måske ikke vil se ham. Jeg synes bare at det er sørgeligt at drengen tilnærmelsesvis skal have penge for at besøge sin far.

lotte123

Det er en rigtig svær en denne her.

Jeg kan godt se, at det er urimeligt, at når drengens mor ikke kan finde ud af sin økonomi, så må din kæreste betale, men hvis ikke han gør, så går det jo ud over drengen.

Som jeg læser det her, så bruger moderen denne dreng helt urimeligt. Hun siger nej til alle drengens behov, og beder ham hente pengene hos sin far. Og jeg fornemmer også at hun netop har brugt denne dreng helt urimeligt hele hans liv?

Nu ved jeg ikke, hvordan de har fordelt forældremyndigheden, men drengens mor får jo også tilskud fra det offentlige - især da, hvis hun er på kontanthjælp, og der burde i det beløb være nok til drengens underhold.

Men - det er jo lige meget, når hun ikke bruger pengene på sin søn.

Jeg foreslår at din kæreste taler med sin eks om at få drengen helt - og det så bliver hende der får ham hver anden week-end. Det vil betyde at de offentlige tilskud vil tilfalde ham, og det så bliver hende, der skal betale børnebidrag.

Og nej - den går nok desværre ikke, for det vil moderen nok ikke acceptere, da hun jo godt ved, hvad hun vil miste økonomisk, men måske din kæreste kan"true" hende med at ville søge om den fulde forældremyndighed helt officielt, da hun tydeligvis ikke er i stand til at dække drengens behov af de penge, hun i forvejen får.

Et eller andet sted, vil jeg mene, at det er den vej, I skal forsøge at gå - altså at drengen flytter permanent ind hos jer. Prøv at undersøge mulighederne - søg f.eks. professionel hjælp. Og - I kan sagtens bruge argumentet, at hun ikke bruger de midler hun får til sin søn, men netop lader ham gå for lud og koldt vand, hvis ikke faderen træder til. I den slags sager gælder alle kneb - desværre.

For hvis I nægter at give drengen penge, så er det ham, og kun ham, det kommer til at gå ud over - og det er i hvert fald ikke rimeligt.

Og til sidst - jeg synes helt klart godt, du kan fortælle din kæreste at han ikke skal blande sig i, hvad du giver til din søn - i øvrigt lyder det til,at hans søn får mere, så derfor skal han ikke absolut have bare fordi din får. Det er i øvrigt en helt anden diskussion.

Ja - jeg ved ikke, om du kan bruge dette - det var de tanker, der faldt mig ved at læse dit indlæg.