Indstillinger
For mange sexproblemer synes jeg
Jeg er en fyr på 50 år som lever sammen med min kære elskede hustru som jeg har kendt siden jeg var 15 år gammel.
Min hustru har aldrig haft lysten til sex og da vi mødte hinanden havde vi samleje måske en gang om måneden og det var nok mest fordi min kæreste dengang ligesom havde lidt ondt af mig i den retning.
Min kæreste bryder sig ikke om nøgenhed så allerede som 15 årig forlangte hun at jeg sov i pyjamas når vi sov sammen (noget som drenge bestemt ikke brugte dengang) og jeg gjorde som hun ønskede. Hun selv har altid anvendt undertøj (trusser) som pænt dækkede alt fra lidt over navlen til lidt ned på lårene og vores samlejer dengang foregik sådan at jeg havde min penis ude igennem tissehullet og hun trak et bukseben lidt til siden så jeg kunne komme ind.
Da vi blev gift - vi var i starten af tyverne - havde vi jævnligt samleje i et par år hvilket resulterede i et par skønne børn. Men siden børnene kom til verden har min kone ikke haft lyst til sex overhovedet.
Det har betydet at siden vi var omkring 25 år ikke har haft samleje, min kone har tilfredsstillet mig alene og ved at give mig en hjælpende hånd uden på mine pyjamasbukser - 4-5 minutter og jeg er tømt og glad.
Men faktisk har det aldrig været et problem, jeg nyder stadig at hun en sommetider to gange om ugen tilfredsstiller mig med hånden under dynen.
Derfor undre det mig at der er så mange problemer i parforholdene omkring sex - det er som om sex styrer verden.
Er jeg den eneste som acceptere at min hustru ikke vil sex eller nøgenhed men kun vil lidt envejs kæleri - er jeg unormal siden det er sex nok til mig ?
Jeg ved det ikke men vil dog aldrig prøve at ændre på forholdene som de er.
Min hustru har aldrig haft lysten til sex og da vi mødte hinanden havde vi samleje måske en gang om måneden og det var nok mest fordi min kæreste dengang ligesom havde lidt ondt af mig i den retning.
Min kæreste bryder sig ikke om nøgenhed så allerede som 15 årig forlangte hun at jeg sov i pyjamas når vi sov sammen (noget som drenge bestemt ikke brugte dengang) og jeg gjorde som hun ønskede. Hun selv har altid anvendt undertøj (trusser) som pænt dækkede alt fra lidt over navlen til lidt ned på lårene og vores samlejer dengang foregik sådan at jeg havde min penis ude igennem tissehullet og hun trak et bukseben lidt til siden så jeg kunne komme ind.
Da vi blev gift - vi var i starten af tyverne - havde vi jævnligt samleje i et par år hvilket resulterede i et par skønne børn. Men siden børnene kom til verden har min kone ikke haft lyst til sex overhovedet.
Det har betydet at siden vi var omkring 25 år ikke har haft samleje, min kone har tilfredsstillet mig alene og ved at give mig en hjælpende hånd uden på mine pyjamasbukser - 4-5 minutter og jeg er tømt og glad.
Men faktisk har det aldrig været et problem, jeg nyder stadig at hun en sommetider to gange om ugen tilfredsstiller mig med hånden under dynen.
Derfor undre det mig at der er så mange problemer i parforholdene omkring sex - det er som om sex styrer verden.
Er jeg den eneste som acceptere at min hustru ikke vil sex eller nøgenhed men kun vil lidt envejs kæleri - er jeg unormal siden det er sex nok til mig ?
Jeg ved det ikke men vil dog aldrig prøve at ændre på forholdene som de er.
Kommentarer
Du har jo fra dag et vidst, hvor din kone var seksuelt, og det har du det jo fint nok med, og derfor har I ikke de problemer.
Jeg vil da også påstå, at der hvor problemerne kommer til at fylde for meget, netop er i de forhold, hvor man jo fra starten har været klar over, at parterne havde helt forskellige behov, men i forelskelsen og de andre andre dejlige sider, man har set hos denne partner, har man valgt at tænke, at den slags nok "retter sig", men det gør det jo ikke, og derfor går det på et tidspunkt galt.
Jeg var selv der, hvor jeg troede at min eksmands og mit sexliv ville blive til det bedre med tiden, men det skete jo ikke. Han fattede aldrig, at også jeg havde behov for tilfredsstillelse; han mente at bare han leverede to ryk og en aflevering sådan ca en gang om måneden, så var jeg lykkelig, for det var han jo. Det gik ikke - og det gik galt.
Men du og din hustru har det netop fint med den måde, I lever på - I er begge glade og tilfredse. At mange andre ikke ville kunne acceptere den måde, er sagen totalt uvedkommende; det handler om, hvordan I har det sammen - der er ingen grund til, at I skal forsøge at leve op til andres normer.
Der er derfor ingen grund til at fordømme jeres måde at leve på - men jeg synes heller ikke, der er nogen grund til at du/I fordømmer at andre ikke har det på samme måde.
Du/I er uforstående over for at seksualitet betyder rigtigt meget i mange/de fleste forhold - for det gør det ikke hos jer.
Der findes jo ikke nogen facitliste på, hvad der er mest rigtigt. Hvis du og din kone er lykkelige, som I har det, så er det mest rigtige - for jer.
Og til lykke med det.