Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Min nuværende mand har været entreprenør og kloakmester.
Vi har vores have 5 km herfra.
Der er en stor græsplæne på 1000 m2
Ja, man bliver jo ikke ved at kunne udføre det samme, som da man var ung. Har I mon bil, så i nemmere kan komme omkring. Jeg har ikke kørekort og har aldrig haft det.
Min mand kan ikke bruge computer, han interreserer sig ikke for det; så den har jeg helt for mig selv.
Han ser gerne TV helst noget fra verdenskrigen; det interesserer ikke mig; jeg er nok for ung til det.
Vi har vidt forskellige interesser på TV, så jeg optager en del af det, som jeg gerne vil se; men jeg får jo ikke set det hele, så må jeg slette det igen.
men ude på landet --og der er ikke bus lige uden for døren ----da vi var yngre cyklede vi op til nærmeste by og handlede ---men jeg tør ikke cykle mere ---har faldet et par gange ---nu er det så længe siden --så jeg tør ikke prøve igen ---
men der er også det problem --vi skal have fornyet kørekort hver t år ---og det er ikke nogen blid prøve
forhåbentlig klarer vi det begge to ---nogle år endnu ----
vi har hver vores computer --og går begge to meget op i det ---jeg startede allerede i 1999---min mand har startet for 4-5 år siden ----
han sidder ved den flere timer daglig ---der er en globus han slår ind på ----og via den kan man geide sig verden rundt----
så han har været inde og oplevet alle de steder vi har været på ---på vores rejser ---
og mange andre steder som vi ikke nåede ---
og han hører masser af musik ----og så er han begyndt at skrive bøger ---først kladen ---og senere skriver han det ind ---og kopierer ud --og sætter i mapper -
jeg må sige det er godt gået ----
jeg læser hans bøger om sommeren når vi er på landet ---for der har jeg ikke min computer med ----
han ser også mange film i fjern synet ---og det er nogle gange til langt ud på natten
jo han forstår at nyde sin alderdom ---og tager en dag af gangen som den kommer ---
det er ikke som mig der render rundt og ærgrer mig over livet snart er slut ---
og har svært ved at indse at man lever ikke evigt ----
Tekst: Henning Toft Bro
Musik: Johny Duhan
Lev dit liv mens du har det,
lev det i stilhed og storm.
Se, fuglene letter mod vinden,
í modvind ta´r livet sin form
Lev dit liv......
Forlæns lever vi livet,
baglæns forstår vi en gang.
Det som vil snære og tynge,
det løsner sig ofte i sang.
Lev dit liv....
Sange om sandfyldte strande,
sange om vidder og luft.
Sange om blånende bølger,
og sange om havsaltet duft.
Lev dit liv....
Sange om alt det der farver,
et havliv i landet med blæst.
Former det liv som bli´r hærdet,
i vinden fra hjørnet i vest.
Lev dit liv...
Havlivet har sine drømme,
de næres af saltluft og vand.
De strækker sig mod horisonten,
og rækker mod kimingens rand.
Lev dit liv...
I kan nok finde sangen på nettet med lyd på
Hav en god dag - jeg skal i præstegården og høre præsten fortælle om livet i en moderne præstegård. I aften skal jeg til korsang.
og der er vi det eneste par der er tilbage ---ja vi savner virkelig meget vores dejlige venner ---og det er ikke så nemt at få nye venner i vores alder ----
vi har også mistet familie ---og jeg har mistet mine 2 bedste--veninder
på det sidste mødtes vi ikke så ofte ---vi vi talte sammen flere gange ugelig ----
og alt det har jeg svært ved at indfinde mig med ---og gør mig lidt depri----
men det er ikke sådan at jeg ikke laver noget
men ja livet er blevet lidt anderledes
men jeg må sige at det tænker man ikke på --når man har den alder ---hvor alt kører der ud ad ---
så hvis jeg skal være ærlig ---kan jeg ikke lide at blive gammel ----
Dog vil jeg da gerne se kønne blomster i vores have.
Og jeg samler på blomster. Pelargonier, sukkulenter, hawaiiblomster, fuchsier o.m.a.
Men min mand vil helst ordne haven på sin måde, og derfor kastede jeg så interessen på potteplanter.
Men jeg kan godt mærke, at det er et stort arbejde at få pottet alle blomsterne om hvert år.
Særlig efter at jeg blev ramt af noget sygdom, så jeg ikke kan stå og gå så meget mere.
Jeg skal jo ellers ikke beklage mig, når jeg ikke er ældre, men sygdom kan jo ramme i alle aldre.
Min mand vil helst have haven, så der er meget bunddække, så vi ikke skal luge så meget.
Den store græsplæne har jeg dog slået nu i 11 år, så må vi se, om jeg kan klare det igen i år.
Min mand beskærer også vores træer.
Jeg tror, at en del interesser svinder med årene, og særligt hvis/når man bliver skrøbelig,
Så længe vi kan køre i bil, kører vi til mange arrangementer.
F. eks. er der tit foredrag i vintersæsonen i forskellige præstegårde.
Vi kører ud i en radius på ca. 20 km herfra, somme tider længere om sommeren.
Så tager vi et par enlige damer med.
Den ene blev alene for ca. 6 år siden, men kører ikke ret gerne nogen steder alene.
Den anden tager gerne af sted alene eller finder nogle at følges med.
Vi dansede i mange år flere steder om ugen, men benene kan ikke være med mere, så nu bliver det de mere stille arangementer vi deltager i.
Jeg har danset Seniordans i 21 år, og vi har også prøvet folkedans, men der sagde min mands ben hurtigt stop.
Det er rart med en bil, det havde vi ikke i mit første ægteskab; når jeg ikke var vant til at have den, savnede jeg den ikke.
Selvfølgelig kan man da klare sig uden bil, men så skal man prioritere anderledes.
Jeg har en 30-knallert, som jeg kan køre på, jeg har kørt meget på den, mens min mand stadig arbejdede lidt ved siden af pensionen.
Så var jeg ikke låst så fast til hjemmet, følte jeg.
Jeg bruger den også ud til vores køkkenhave ved sommerhuset.
Jeg cykler stadig, men ikke så langt mere, det vil mine ben ikke mere.
Her synes vi, at det er lidt for nemt at få fornyet kørekort, vi synes, at der er mange, som er lidt for gode venner med deres læge, og så går det nemt med at få fornyet kørekortet.
Min nabokone og mange andre kører aldrig i den bil, men de fornyer stadig kørekort - det forstår jeg ikke.
Min mand har skrevet sine erindringer, først i hånden som kladde, så skulle hans ene barnebarn renskrive det, men det var jo et helt andet sprog for en 20-åring, så det mistede sin mening, da vi fik det retur.
Så jeg måtte skrive det om igen, og så havde jeg lært at lægge billeder ind, så det blev til en bog på 150 sider, og den startede som 50 sider.
Har du ikke en bærbar pc , som du kunne bruge om sommeren?
Det har jeg ikke men ville gerne have det.
Jeg sidder på 1. sal, og der er ikke meget varme om vinteren.
Men - det koster jo alt sammen. - Det vender jeg tilbage til senere.
Nej, ens venner forsvinder.
Jeg har haft mange ældre veninder, og de er jo efterhånden også væk.
Tilflytterne lærer jeg ikke kende på samme måde.
Jeg her nogle veninder, som jeg kan bruge, hvis min mand ikke kan køre, så tager de mig gerne med forskellige steder.
Så betaler vi lidt for det.
Og når vi kører selv, tager vi også nogle med; på den måde hjælper vi hinanden.
Jeg tænker jo en del på, at min mand er ældre end jeg; og livet kan jo blive ændret på splitsekund; det ved man heldigvis intet om. Men vi fik en advarsel i julen.
Jeg har ikke meget familie, er enebarn, min mor var også enebarn.
Min far og hans søskende på nær en bror på 80 år er væk, ham har vi dog ikke kontakt med.
Man kan godt blive depri, som du skriver, når man kommer til at tænke over det med livet og døden; men jeg får skyld for, at jeg er god til at tackle liv og død.
Min ene datter døde som 40-årig.
Det var en befrielse for mig, da hun havde været syg i 7 år.
Og jeg tænker da over mange ting, selv om jeg ikke så gammel.
Men der er mange, der ikke vil tale om det.
men en dag gav jeg mig selv en kold tyrker ---og sagde til mig selv ---at det måtte være vinter lejetøj og sidde ved pc eren ----
om sommeren var der så mange andre ting at nyde blomsterne --luften --og gåture ---
og så kørte jeg hjem en gang om ugen ---for at se til den pc er ---det var jo kun lejetøj --jeg brugte den jo ikke til arbejde ...
og det befinder jeg mig udmærket med ---
KNALLERT ---PUK --MAKSI --ja sådan en har jeg haft --før jeg fik køre kort ---
den brugte jeg at køre på arbejde på --det var alle tiders ---men det var ikke så godt --en dag kørte den meget hurtigere end den plejer så havde mine drenge gjordt noget ved den ...så jeg kom hurtigere af sted ---
jeg blev gudske lov ikke stoppet ---ja det er mange år siden ---40 år --hold da op hvor er de år henne ---jeg havde lagt det langt væk i hukommelsen ----
men det vagte du frem ---og du kører stadig væk forstår jeg ---pas godt på dig selv --
ja så er der dansen ----jeg har godt nok ikke danset på hold --som jeg forstår i har ----
men hvor har min mand og jeg elsket at danse altid ...--og vi har været til fester hvor vi næsten altid var de første og sidste på gulvet ---
men den tid er også forbi ---men dejligt at tænke tilbage på
ja der er noget godt til os alle --men også noget hårdt --trist og sørgrligt ---
det er meget svært hver gang man mister en man holder af ---om det er familie ---eller venner ...---
men det hårdeste må være når man mister sine børn ----og især efter lang sygdom ----så jeg føler med dig ---
vores første barn ---en lille pige --fik vi kun lov til at beholde i 3 dage ---det havde været en meget hård fødsel --hun havde fået tryk på hjernen --og ville aldrig blive normal
så jeg må sige som dig ---det var godt hun fik fred ---men det var meget hårdt den gang ---
men jeg har tænkt mange gange ...hvor var vi heldige ...
der gik så 3 år før vi fik det næste barn ---en stor og velskabt dreng som lever i bedste velgående ----
jeg vil slutte ----der skal også være lidt ar fortælle næste gang
men efter hvad jeg har forstået er der flere typer der florerer ----
jeg er ikke vacineret i år ---for de sidste par år --har jeg slået ud med kløende udslet
og hudlægen mener der er noget i vakcinen ---som jeg ikke kan tåle ---
hvad med jer er i sluppet fri
Ja, det er selvfølgelig et valg, som man træffer.
Pc-er er en tidsrøver; det må jeg sande.
Men jeg synes tit, når kræfterne ikke rigtig slår til andre ting, så kan jeg da som regel holde til at sidde lidt ved pc-en.
Jeg fotograferer meget, så jeg har mange billeder at lege med.
Jeg kan ikke ret godt gå ture mere, og det kniber også med at cykle, håber at det bliver bedre, når det bliver god vejr igen; nu er det jo så koldt, at man bliver helt stiv af kulde.
Jeg har brugt pc-en en del, mens min mand var med i en bestyrelse; så måtte tingene gå igennem mig.
Jeg startede med at køre på en Velo-Solex, da jeg var 18 år.
Så har jeg kørt på Puck tre-gears, og jeg havde en stor tre-gears Casal en gang, den var godt nok stor.
Så var jeg uheldig at køre galt for 27 år siden med en Puck.
Jeg slog noget i stykker i mit ene ben og knæ, og blev samlet med 12 skruer og søm o.m.a.
Det tog vel et år at komme på fode igen, det var med kørestol og krykker.
Jeg slog også hul i hovedet, selv om jeg havde styrthjelm på.
Det ben er aldrig blevet helt godt.
Kan ikke bøjes helt og heller ikke strækkes helt ud, men jeg fik da lært cykle og danse igen.
Siden er der så kommet slidgigt og restless legs syndrom i benet og nervebetændelse, så det irriterer mig en del.
Og jeg bliver så træt af den uro i benet.
Jeg kom så til at køre på Cady, Puck Maxi og andre.
Den sidste Puck Maxi havde jeg til for ca. 17 år siden.
Så holdt jeg en pause med knallerter, i den periode cyklede jeg meget; jeg kunne cykle 9 km ud og deltage i et arrangement og så cykle 9 km hjem igen.
Men for ca. 10 år siden begyndte benene at blive "trætte og ømme".
Så fik jeg en Peugeot 30 knallert at køre på, den er nem.
Jeg har kørt i en radius på 20-25 km.
Og den er jeg glad for.
Jeg kører dog ikke så meget mere, da min mand jo er en del hjemme nu, og han synes, at det ser så besværligt ud med alt det tøj, som jeg skal have på, når jeg skal ud at køre; så kører han for mig.
Men om sommeren er den rar at have.
Jeg ønsker mig en el-cykel at træne mine ben på.
Hvor langt kørte du på arbejde på knallert?
Vi startede med at danse moderne dans i 1995.
Jeg havde ikke lært at danse moderne før.
Det gjorde man ikke i min mors og fars familie.
Vi var med i en klub hver anden lørdag fast i 6 år.
Og var der fester andre steder de andre lørdage, tog vi dem med.
Vi gik til undervisning de første år, så vi fik grundtrinene ind på rygraden.
Og så var vi ikke bange, hvis der var en musiker, der sagde, at nu ville han gerne se noget standarddans, så gik vi gerne alene på gulvet.
Vi turde godt at vise, hvad vi havde lært.
Vi var også tit de første, der gik på gulvet.
Og hvor var det sjovt.
Men det stoppede for ca. 3 år siden; da var det blevet mere en plage en en fornøjelse, fordi benene gjorde ondt hos os begge.
Vi havde i flere år danset til Birkums Ældredans.
Jeg har født 4 børn, 3 piger og en dreng, og jeg har mistet tre børn undervejs i graviditeter.
Der er mange, der har influenza og har haft det i vinter.
Også selv om de er vaccineret. Der er vist flere typer.
Og en del med dårlige maver.
Jeg er vaccineret, det er min mand ikke - det skal man ikke, synes han.
Vi har haft en forkølelse for ca. 14 dage siden.
Min mand fik 2 lungebetændelser også, men hans immunforsvar var helt nede efter en operation; men nu er vi friske igen.
Jeg plejer ikke at få sådan noget, men min psyke har nok været belastet p.g.a. min mands sygdom, så jeg har været svag.
Og så fik jeg altså en omgang, men ikke noget jeg var syg af.
Jeg plejer at kunne drive det væk med forskellige kosttilskud.
Rigtig god bedring til dig
Side 3 af