Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Træt og ensom!

Redigeret 28 februar, 2013, 18:15 i Studerende og unge
Hej alle.
Jeg er en dreng på 17 år, og har haft dette problem, siden jeg gik i 7. klasse i folkeskolen. Jeg har ikke mod på noget som helst. Jeg føler mig utrolig ensom hver dag, og har ikke lyst til at møde nye mennesker. Jeg er aldrig sammen med nogen, og efter jeg har været i skole, kommer jeg altid til bruge min dag alene. Jeg vil sige, at jeg ikke har nogen venner, men har kendskab til utrolig mange, da jeg altid har været kendt for mit fodbold talent. Jeg føler, at mit liv er gået i stå, og mine uger ligner mere og mere hinanden. Jeg er en utrolig følsom person, og tænker over mit liv hele tiden. Jeg er meget genert, og er heller ikke en person, som siger særlig meget. Jeg føler ofte trang til at pjække, og bare blive hjemme. Jeg har det skidt i blandt mange mennesker, og føler mig konstant udenfor. Jeg har prøvet at spille noget musik, og synger nogle gange, da jeg får det lidt bedre af det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har et stort ønske om at være sammen med venner, og få en rigtig sød kæreste. Men er altid så træt, og når jeg tager mig sammen til at være sammen med nogen, så bliver jeg altid så sindsyg nervøs. Det er lige meget hvem det er, så får jeg det helt dårligt. Jeg får svært ved at holde øjenkontakt, og kan godt rødme! Det holder mig så meget væk fra at være sammen med andre, og jeg er så trist over det. Jeg har ellers altid været en glad dreng, som kunne snakke med alle, uden at der skete noget. Men det ændrede sig fuldstændig i 7. klasse og indtil nu. Det er klart at jeg ikke har meget selvværd, men ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved heller ikke om det er nok til at være en depression, da nogle gange får tanker om, hvordan det ville være, hvis jeg ikke var her. Jeg kunne godt bruge noget hjælp, da det går mig virkelig meget på!

Kommentarer

  • Indstillinger
    hvad med din moder ved hun at du har det så dårligt ---det kunne godt lyde som du er deprimeret

    hvad med din læge ----eller på nogle skoler er der en psykolog ---hvis der er det på din skole --skulle du prøve at tale med hende --

    længere nede på denne side - er nogle telefon nr -prøv at ringe til nøgle ag dem

    de står under krise hjælp
Log in eller Registrér for at kommentere.