Bryder sammen når jeg er alene
Hej
Jeg skriver her fordi jeg er bange for at jeg ikke kan komme op af den situation jeg er havnet i. Jeg fik for 4 år siden en pige og er alene forsøger til hende. Livet ændrede sig meget after hun kom og jeg mistede lige after hun kom begge hendes far og min bedste venine ud af mit liv. Det medfører at jeg er altid alene med hende det er svært at finde nye vener når man ikke har meget tid tilovers. Når jeg har hende går tingene oki jeg holder til hverdagen og hun er glad. Jeg har et job jeg er glad for. Men når hun tager til weekend hos sig far er som alt bryder ned omkring mig. Jeg bryder sammen og græder meget. Jeg drikker alene. Jeg ser serier og film i mange timer i træk og spiser ikke. jeg slukker telephonen og nogle gange lyset i min lejlighed. Jeg har selvmordstænker, nej ikke selvmordstænker men besværlige tænker som går ude på at jeg ikke har ret til livet og den eneste grund jeg lever er for min datter. Jeg vil selv gerne dø, men så er der ingen her for hende. Jeg ved det er en ondcirkel men det er det jeg gør til mig selv, jeg kan have en hel weekend jeg lukker mig inde og hverken går ud eller snakker med nogen indtill jeg kommer tilbage arb. der snakker jeg med folk men det er jo ikke rigtig mig det er en person der passer sit job.
Jeg har haft det såden her i 2 år nu. Jeg følger som der er opstået et dualt person ind i mig. Jeg er falsk i min opforsel på job og omkring mennesker, jeg viser mig frem som at alt er oki og er glad. Men det er jeg ikke jeg følger tom. Jeg er bange for at muren bryder, at jeg ikke kan holde ud. Jeg har ikke familie til at lede til og ikke vener hellere. Så jeg må finde vej med mig selv eller finde professionel hjælp. Jeg ved ikke om der er depression eller hvad det er det sker ind i mig. Men jeg må finde vej her fra men hved ikke hvordan.
Inden jeg fik min datter var jeg ikke sådan, der var en balance i det jeg var. Er der nogen der har haft det sådan og fundet vej? Er det muligt at jeg har fået after fødsels depression der kun viser sig når min datter ikke er hos mig?
Jeg skriver her fordi jeg er bange for at jeg ikke kan komme op af den situation jeg er havnet i. Jeg fik for 4 år siden en pige og er alene forsøger til hende. Livet ændrede sig meget after hun kom og jeg mistede lige after hun kom begge hendes far og min bedste venine ud af mit liv. Det medfører at jeg er altid alene med hende det er svært at finde nye vener når man ikke har meget tid tilovers. Når jeg har hende går tingene oki jeg holder til hverdagen og hun er glad. Jeg har et job jeg er glad for. Men når hun tager til weekend hos sig far er som alt bryder ned omkring mig. Jeg bryder sammen og græder meget. Jeg drikker alene. Jeg ser serier og film i mange timer i træk og spiser ikke. jeg slukker telephonen og nogle gange lyset i min lejlighed. Jeg har selvmordstænker, nej ikke selvmordstænker men besværlige tænker som går ude på at jeg ikke har ret til livet og den eneste grund jeg lever er for min datter. Jeg vil selv gerne dø, men så er der ingen her for hende. Jeg ved det er en ondcirkel men det er det jeg gør til mig selv, jeg kan have en hel weekend jeg lukker mig inde og hverken går ud eller snakker med nogen indtill jeg kommer tilbage arb. der snakker jeg med folk men det er jo ikke rigtig mig det er en person der passer sit job.
Jeg har haft det såden her i 2 år nu. Jeg følger som der er opstået et dualt person ind i mig. Jeg er falsk i min opforsel på job og omkring mennesker, jeg viser mig frem som at alt er oki og er glad. Men det er jeg ikke jeg følger tom. Jeg er bange for at muren bryder, at jeg ikke kan holde ud. Jeg har ikke familie til at lede til og ikke vener hellere. Så jeg må finde vej med mig selv eller finde professionel hjælp. Jeg ved ikke om der er depression eller hvad det er det sker ind i mig. Men jeg må finde vej her fra men hved ikke hvordan.
Inden jeg fik min datter var jeg ikke sådan, der var en balance i det jeg var. Er der nogen der har haft det sådan og fundet vej? Er det muligt at jeg har fået after fødsels depression der kun viser sig når min datter ikke er hos mig?
Kommentarer
Jeg er tilfældigt på netdoktor for at se på noget om bivirkninger. Ser dit indlæg, og tænker straks, at sådan må du ikke gå rundt og have det hver anden weekend. Du SKAL tale med nogen og det så hurtigt som muligt. Jeg ved ikke hvor du bor og hvilke muligheder du har for at kontakte nogen at tale med. Mødrehjælpen, akuttelefoner eller andet. Se i din kommunes telefonbog, allerede i aften.
Der er også krisetelefonerne her på siden!!
Hvis du bor afsides, så opsøg præsten i dit sogn. Præsten lytter til dig, og det er det første vigtige, at du fornemmer at nogen forstår, hvad du siger. Præsten ved også hvor der er mulighed for at du kan finde andre at tale med.
Godt at du er glad for dit barn. Held og lykke med ungen. Jeg er selv bedstefar, så jeg ved hvor svært livet kan være, men også hvilken glæde børn kan være.
Ønsker det bedste for dig. Håber snart at læse her på siden, at du har fået kontakt med nogen.
De bedste ønsker for dig og jeres fremtid
Tak for at du svarede, jeg har fundet at der er familie rådgivningscenter ikke langt fra jeg bor. Jeg vil ringe der ind i morgen og bestille tid. Har tænkt på at gå til lægen og sige jeg må have depression men tror jeg starter med rådgivning. Livet er svært ja og jeg tænker at måske er jeg blevet sådan fordi jeg skal nå så meget i hverdagen at alt andet blokkeres ude og når jeg får tid til mig selv sker disse sammenbryd fordi følelserne kun kan komme ud der nå min datter ikke har behov for mig.
det ville være godt for dig --at gå i samtale terapi--hos en psykolog ---
men det er spændende om du får en kontakt ---der hvor du vil ringe til i morgen
ellers prøv de nr ---her på siden nede til højre ---hvor der står ---KRISEHJÆLP---
lad os høre fra dig igen ---
er det tilfældigt --eller er der et sammen hæng imellenm dem ----
Nej det var bare uheldigt tilfælde at de to personer der var tættest ved mig når jeg fik barn begge tog sin vej andre steder.
Jeg har kontaktet rådgivningcentret men de er lukked de næste par uger.så jeg må finde andet sted jeg prøver måske mødrehjælpen. Samtals terapi ja måske skal man så først til sin læge til at få henvisning? Problem har været langvarende og jeg er efterhånden blivet god til at skulle bygge mig op til arbejde og hverdag after sammenbryd så jeg lader krisetelefonen være for nu. tak fordi du svarede.
er der ingen på dit arbejde du kan have kontakt med ----den wekn du er alene ---kunde invitere på middag --
hvad med familien ---ville de ikke blive glad --for besøg ---
der er så mange der finder en Ven ---eller kæreste på Dating ---jeg forstår godt at det er tomt --når dit barn er hos sin far ----
men der er livets gang ---når man er dele forældre ----men det er ikke så godt at du er helt i bund den wekn --
det er jo der du skal udnytte dit liv til at leve ---også uden barn ---
er der ingen danse steder ---eller spisesteder ---hvor du kan møde mennesker
Jeg har kontaktet mødrehjælpen og skal til samtale der. Det er mere angående hvordan jeg bedere kan styre mit liv og hverdag end det er psycisk hjælp men et start. Næste skrid er at jeg vil bestille en tid hos min læge og bede om henvisning. Synes det er lidt provikerende fordi jeg må først ind til det lægehus jeg tilhører til at få henvisningen. Men det skal nok gå. Jeg fik det så dårligt den her weekend jeg måtte holde fri fra arbejde mandag til at komme op igen og det skræmmer mig at min depression der kan indgå hverdagen.
Med selskap og vener det hænger sammen at når jeg har det dårligt vil jeg være alene. Når jeg har det bedre kan jeg finde min vej til disse ting først skal jeg finde vej til mig.
Tak for de gode ord I har skrevet her det fik mig til at tage det første skrid.
Sigrun
men det er dyrt at gå til psykolog ----hvis du selv henvender dig ---men hvis du får en henvisning får du tilskud til nogle timer ----