hjælp søges
Jeg ved ikke hvilken kategori jeg skulle vælge men håber der er nogen der kan hjælpe mig med hvad pokker jeg kan fejle eller hvad det er der genere mig jeg har været i behandling for depression og er nu gået op i medicin sertralin 100 mg lomogatrin 200 og jeg føler at jeg sejler rundt og at mine nerver sidder uden på tøjet og føler det slet ikke som når jeg har haft nedture med depression kan det være medicinen
Kommentarer
kan du ikke blive trappet ud af den ene slags medicin ---og se hvordan du så har det
hvorfor mener din læge du skal have 2 slags ---medicin ----
hvis du trapper helt ud ---så kunne du prøve noget helse medicin der hedder
PERIKUM købes hos matas eller helse kost ---der er flere der syntes de har god gavn af dem ---og så er der ikke bivirkninger ---
men din krop skal være helt fri for det andet medicin
Heldigvis er jeg blevet hjulpet af en på nettet. Nu er det over to år siden mine smerter forsvandt. Der er et par læger eller, eller tre, jeg kunne have stor lyst til at ruske godt og grundigt.
Jeg anede ikke blodtryksmedicin kunne skabe en sådan ravage. Bl.a. har det kostet mig en uge på sygehuset.
Der må være noget galt i lægeuddannelsen. Kan en læge ikkre finde årsagen, så er det aldrig lægen, der mangler viden, nej det er patienten, der indbilder sig noget.
Jeg vil gerne lige bidrage med nogle af mine erfaringer, for jeg kan se, at I kommer ind på noget, der ligner noget af det, jeg har oplevet.
Dog har jeg aldrig prøvet medicinen Lamotrigin. Jeg troede, at den medicin kun blev givet, når stort set alt andet var prøvet. Men du har måske også prøvet en masse medicin, inden du kom til psykiater?
Først og fremmest vil jeg sige, at det er vigtigt, at man bliver undersøgt ordentligt, inden man begynder at få medicin – og da især medicin mod depressioner.
Det er vigtigt, at man får taget blodprøver til påvisning af, om der er fysiske/biologiske årsager til depressionen. Jeg tænker især vitamin- eller mineralmangel, men også på lavt stofskifte.
Har du fået foretaget blodprøver? Det gør enhver ansvarlig læge ved symptomer på depression, men min gjorde ikke! Og det havde store konsekvenser for mig, eftersom jeg havde jernmangel, som er en kendt årsag eller medvirkende årsag til depression.
Når lægerne skal finde den optimale dosis depressionsmedicin til en patient, så arbejder de faktisk lidt i blinde. De har selvfølgelig deres erfaring at gå efter, men patienter er meget forskellige, så derfor er det forskelligt, hvad den optimale dosis er.
Min erfaring er, at de først trapper op til den dosis, som de tror, er den rigtige. Og så regulerer de lidt videre efter fornemmelsen. Hvis patienten i nogen grad har bivirkninger, men helst ikke for mange efter en vis tilpasningstid, så er dosis sikkert o.k.
Og den metode dur åbenbart i mange tilfælde.
Men nogle patienter omsætter ikke medicinen som andre. Det kan være, fordi de har en arvelig betinget mangel på et af de leverenzymer, der omsætter medicinen. Men det kan også skyldes noget andet, nemlig at der – foruden leverenzymer – også skal bruges vigtige vitaminer og mineraler til at omsætte medicinen.
Det sidste – altså det med at der skal bruges vitaminer og mineraler til omsætningen af medicin er ikke almindeligt kendt – heller ikke af læger!
I mit tilfælde manglede jeg – uden at vide det – jern. Det havde den konsekvens, at jeg fik en depression, eftersom organismen blandt andet skal bruge jern til at danne vigtige signalstoffer af.
Da jeg bad lægen om hjælp, henviste han mig til en psykiater, som gav mig først Cipramil, der ikke virkede, og derefter Zoloft (der har samme indholdsstof som Sertralin), og det virkede heller ikke. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af, at noget var galt. Psykiateren ønskede at trappe mig op på 150 mg, men jeg kunne mærke, at det var forkert. Jeg blev på 50 mg, og da psykiateren ikke kunne hjælpe mig, droppede jeg ham og trappede helt ud af medicinen, hvorefter jeg blev helt depressionsfri! Desværre kom der en ny depression efter få måneder.
Jeg skrev til psykiateren og forklarede, hvad der var sket. Han sendte mig et brev, hvori han forklarede, at problemet nok var, at jeg var en langsom omsætter (altså manglede noget af det leverenzym, der er ansvarlig for omsætningen af Zoloft) og at jeg nok herefter ville kunne kurere en depression på 25-50 mg Zoloft.
Jeg tror bare ikke, at denne psykiater havde ret i, at jeg mangler et leverenzym. For senere blev det opklaret, at jeg havde alvorlig jernmangel. På engelsksprogede Internetsider har jeg læst, at jern er involveret i omsætningen af medicin. Og når medicinen ikke løbende blev omsat, blev blodbanerne jo overfyldte, hvilket virker, som om man får en alt for STOR dosis, selv om man bare tager 50 mg dagligt.
Og virkningen af en alt for stor dosis er desværre nogle gange ikke til at skelne fra virkningen af en for lille dosis.
Derfor er det så vigtigt, at man bliver ordentligt undersøgt med blodprøver!
Da jeg havde droppet den psykiater, prøvede jeg naturmedicinen perikon, som jeg havde god gavn af i mange år. Det er vigtigt, som Solo skriver, at man er ude af alt medicin, inden man prøver perikon.
Men hvis jeg var dig, ville jeg ikke købe perikon hos Matas eller i helsekosten, men derimod det perikon-produkt, apoteket sælger. Når jeg skriver det, så skyldes det, at det er vigtigt, at det produkt, du bruger, er ens fra gang til gang, og det kan man være sikker på ved visse kendte mærker (bl.a. apotekets), men det skyldes også, at man dér kan få rådgivning. Blandt andet er det vigtigt at vide, at perikon kan reagere uheldigt med visse former for medicin og P-piller. Desværre kan man ikke – heller ikke på apoteket – får rådgivning om, hvilken dosis der skal bruges mod en egentlig depression, for perikon er I Danmark kun godkendt til nedtrykthed – ikke til depression.
Mange hilsner
Kameliadamen