er løbet kørt for mig?

Kongen123

Jeg vil starte med at fortælle jeg har været min kæreste utro, og det har jeg været 1 gang. og det finder hun ud af godt et halvtår efter. vi gik selvfølgelig fra hinanden, og jeg ville gøre alt jeg kunne for at vinde hende tilbage, jeg gjorde alt 2 uger efter, simpelthen alt. lavede lege med roser hun skulle finde købte en ring, skrev romaner til hende. og vi var sammen 2 gange hvor vi kyssede og snakkede og græd. hun tager så på ferie op til sin familie i 2 uger. "udlandet" og inden hun tager afsted for hun at vide jeg skulle have været utro med 3, og den ene af dem skulle have varet i en periode på 4 måneder. og jeg kan med sandhed sige det er løgn det hele. og hun tager afsted i vrede, da hun så kommer hjem igen venter jeg udenfor hendes dør i en time, i sne og regn for at se hende. og hun bliver selvfølgelig glad, på en underlig måde. og derfra går det ned og ned ad bakke. så ser jeg hende igen en dag. "onsdag" hvor vi faktisk snakker rigtig godt, jeg giver hende en snor og en saks og beder hende klippe den over hvilket hun ikke ville. da det skulle symbolisere vores forhold. så har jeg en bog med, som er fuld af billede fra vores forhold. så beder hun mig brænde den, hvor jeg siger til hende at det kan hun selv gøre. hvilket hun nægter, det for mig til at tænke jamen så vil hun mig jo gerne. og jeg beder om et kram fra hende inden vi går. hvor hun siger hvis jeg ikke græder, og det lover jeg, og hun bryder selv ud i tårer og lægger hovedet ind til mit bryst. og vi skildtes der fra. så er hun i byen om fredagen meget langt væk. hvor jeg kører derhen fordi jeg vendte og drejede mig i sengen mange gange. og valgte at jeg simpelthen måtte se hende. hvortil hun kommer ud sur og fuld og kun fyrer lort af i hovedet på mig at det slut slut slut og blablabla. efter det er der ingen kontakt i 3 dage, hvor jeg finder hende ude at træne og forlanger at snakke med hende. hvor hun siger hun er videre. men stadig savner mig, og hun siger hun ikke kan være sammen med andre da hun stadig føler en del af hende tilhører mig. men hun opsøger opmærksomhed fra andre fyrer siger hun. efter dette kørte jeg ud til hende om aftenen for at snakke, hvor vi grinte og pjattede lidt. hvor hun siger nu tror du alt muligt. hvor jeg svare ja for sådan er jeg. jeg ville så dagen efter have lavet en biograf tur i bilen fordi hun ikke ville med mig i bio. da ringer hendes mor, ja hendes mor til mig. og vi snakker i en time. om det hele. og jeg fortæller det hele til hende, og hun siger at det har hun ikke hørt noget om, så hun ville snakke med sin datter. og ringe imorgen. hun vælger så ikke at ringe men skriver vi fik snakker nok igår, og hun håbede der var lidt mere ro på når de kom hjem fra skiferie. jeg fik så skrevet til min ekskæreste at jeg håbede hun ville overveje det hele, det gode og dårlige indtil hun kom hjem, og at vi kunne sætte os ned og snakke alt igennem lige meget hvad hun fandt ud af for sammen skulle vi nok finde ud af det. -- og hun gør selv klart at hun ikke kan leve med jeg har været hende utro hun kan ikke holde den tanke ud at jeg har været med en anden. hun siger selv hun er mere værd og nemt kan finde en som behandler hende som hun skal. om han så er grim.

nu kommer jeg så til punktet er det slut. er løbet kørt?. jeg er typen der aldrig giver op, jeg er klar over min fejl, og der er intet jeg hellere ville lave om en det. ønsker at behandle hende som en prinsesse men somom det ikke er noget som ryger igennem. hun sagde i starten hvis jeg havde ladet hende være i starten af periode fra da vi slog op, ville hun måske komme til at savne mig. jeg er bare bange for nu at hun kommer meget nemt videre. for jeg ønsker ikke at leve uden hende og hendes signaler forvirre mig. "og vi skulle have flyttet sammen til sommer" i odense

lotte123

Det er meget svært at læse dit indlæg, det ville hjælpe ganske gevaldigt, hvis du havde lavet nogle afsnitsopdelinger.

Men - jeg har da fået så megt ud af det, at jeg fornemmer, at du styrter rundt efter din kæreste hele tiden - at du konstant prøver at vise hende din kærlighed. Hun lader også til at være glad nok for dig, men du HAR jo svigtet hende ved at være utro på et tidspunkt - hun har således svært ved at kunne stole på dig.

Du må først finde ud af, hvorfor du havde det behov for at være hende utro den gang. Hvorfor gjorde du det?

Du må ligeledes finde ud af med dig selv, om det overhovedet er noget, du kunne finde på igen. Hun fandt ud af det efter lang tid - og det er altså rigtigt hårdt at leve med en, der har narret og løjet, og det tager meget lang tid at komme over - ja, nogle kan simpelt hen aldrig tilgive noget sådant.

Jeg synes, du - igen - skal fortælle hende, hvad og hvordan det skete, og så fortælle hende, at du aldrig kunne finde på sådan noget igen, for du har da virkelig lært, hvad sådan noget koster, men det der er sket, er sket - og kan ikke laves om.

Sig at du naturligvis påtager dig skyld og ansvar for denne handling, men du kan ikke leve med, at det så skal ødelægge resten af dit og jeres liv - og så må du også fortælle hende, at selv om du virkelig elsker hende og virkelig vil hende - og kun hende, så må du også erkende, at heller ikke du kan holde til det her mere.

Derfor vil du nu trække dig - og give hende fred og ro til at finde ud af, om hun vil tilgive dig og I kan starte på en frisk sammen, eller om det er helt slut.

Bed hende finde ud af, om hun vil dig eller ikke vil dig - du har gjort hvad du kunne, nu er det hendes tur, men at du fra nu af vil holde dig tilbage og afvente, hvad hun finder ud af.

Lige nu kan hun køre rundt med dig - for du hopper og springer, men ved at trække dig, så finder du ud af, om hun virkelig vil dig eller ej.

Det skal således være hende, der opsøger dig, når/hvis hun finder ud af, at hun er klar - og på det tidspunkt er det så dig, der også har tænkt over tingene, der så ved, om du vil fortsætte eller ej.

På den måde kan tavlen viskes ren - og I kan starte på en frisk - enten sammen eller hver for sig.

Så længe du pisker rundt efter hende, så er det faktisk dig der trækker det i langdrag, hvilket jeg da godt kan forstå, men hun behøver jo heller ikke tage stilling, så længe hun ved, du hopper og springer, vel?

I det øjeblik, hun ikke ved, om du rent faktisk er der eller ej, så finder hun ud af, om du er værd at give en chance til.

nadia20

Det er ikke nok at sige "sket er sket" hvis man siger det, skal man også være indstillet på at utroskab har store konsekvenser. Hvis hun vælge at afslutte forholdet, er det kun dig selv du skal være vred på og acceptere at det er din skyld. Jeg forstår ikke at man kan sige"jeg kan ikke leve uden hende" men alligevel går man hen og bliver utro, det giver slet ikke mening. Hvis man elsker sin partner vil man aldrig finde på at være utro hvis man gør det elsker man ikke sin partner nok.
Løbet er nok kørt for dig for hvis det var mig vil jeg aldrig gå tilbage til ham en gang utroskab er nok for mig om han har været sammen med 1 eller 5 stk er det samme.

Kongen123

nu vil jeg lige opdatere historien lidt. jeg valgte at sende blomster til fredag idag. og ville aflevere et brev med alt jeg har inden i mig, hvilket jeg fik gjort og hun kom ikke og hentede det så jeg valgte at smide det i postkassen.

efterfølgende valgte vi at ringe sammen, og snakkede lidt. hun virker utrolig afklaret og siger det hårdt i starten og så kan jeg komme videre, vi snakkede faktisk utrolig godt. som venner også- og skal jeg satse på at blive en ven istedet eller lade det hele gå?, eller er der andre forslag

persille1

Så længe du pisker rundt efter hende, så er det faktisk dig der trækker det i langdrag, hvilket jeg da godt kan forstå, men hun behøver jo heller ikke tage stilling, så længe hun ved, du hopper og springer, vel?

CITAT SLUT

Hvis ikke jeg huskede så godt, hvordan det føles at være ulykkelig kunne jeg fristes til at råbe: Se det dog i øjnene. Du overlever.

Men, ak, jeg ved godt det ikke er så nemt. Man håber, og håber indtil det klinger af. Det er noget vi alle oplever på forskellige tidspunkter i livet.

cpacan4

Det fremgår ikke helt hvor gamle i er. dit indlæg bærer præg af, at du ikke rigtig lægger noget i selve det at du var utro, men du bruger en bunke energi på, hvad du gør og kan gøre for at vise hende at du gerne vil have hende tilbage igen.

Du har såret din kæreste ualmindeligt meget, på en måde man ikke lige glemmer. Du har allerede fået nogle kloge råd ovenfor, som jeg gerne vil tilslutte mig.

Skulle jeg give din kæreste et råd, så er det en no-brainer. Kan du forestille dig hvordan hun tænker om det engang at skulle have børn med dig? Binde sig på denne måde for resten af livet med dig, efter du på en effektiv måde har vist, hvor lidt du værdsætter jeres forhold?

Rådet til din kæreste er: Glem ham hurtigst muligt, kom videre og find en, som kan give sig helhjertet til dig, en som er moden til at stifte familie på et tidspunkt. En som ikke introducerer et åbent forhold uden at informere dig.

Og derfor er rådet til dig følgelig også, lad hende være og giv hende ro til at finde ud af, hvordan hun skal komme videre. Find en som tager lige så let på utroskab som du selv.

Kongen123

desværre tror jeg du misforstod mig. jeg har aldrig taget let på det på nogen måde, jeg har det så dårligt over hvad jeg har gjort. og vil jo bevise overfor hende hvilken fejl det var. men hvis du en eller anden rødstrømpegardist som ikke kan se ud over dem som ikke kommentere på det her. da jeg ligger i det selv, og er noget så flov over hvad jeg har gjort. det handler jo for mig om nu at jeg kan vise hende at jeg er værd at satse på. trods hvor dum jeg har været.