Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hjælp mig kvinder, der har øget tissetrang

Redigeret 12 februar, 2013, 07:29 i Blærebetændelse
Hej.

Jeg har nu i en uges tid gået og haft en utrolig trang til at skulle tisse - meget. Jeg føler ikke, at min blære bliver tømt helt, når jeg er på toilet. Kort efter jeg har været på toilet og tisset - typisk 5 min efter - kan jeg mærke, at det trykker på min blære igen, som det gør, når skal tisse.

Jeg har ikke smerter ved vandladning, og blærebetændelse er blevet udlukket af lægen efter to urinprøver. Min læge sagde - for to dage siden- bare, at jeg skulle vente, men jeg synes virkelig det er generende, og jeg er samtidig lidt bange for, hvad det er for noget. Hun mærkede udvendigt på mit underliv, men sagde, at alt var, som det skulle være.

Det hele startede, da jeg fik min menstruation for lidt over en uge siden, og derfor tænker jeg, at det måske har noget med mine kraftige menstruationssmerter at gøre.- at de skaber spændinger i mit underlivet Men så burde det vel ikke vare så længe, hvor jeg har tissetrang? min menstruation har været ovre i nogle dage, og det var først efter den stoppede, at det virkelig begyndte at være tit, at jeg skulle på toilettet.

Jeg har fået tid til lægen om et par dage, hvor jeg skal have lavet en gynækologisk undersøgelse. Jeg er bare bange for, at hun ikke kan finde ud af noget, og så står jeg stadig her - forvirret og lidt bange.

Flere tanker har strejfet mig om, hvad det kan være.
- Snævre urinrør som gør, at jeg ikke kan tømme blæren helt.
- blæresten ( Jeg har dog ikke smerter ved vandladning, men de kan vel godt stoppe urinrøret til, så man ikke kan tømme blæren helt?)
- Overaktiv blære ( jeg har bare ikke før haft tendens til at skulle så meget på toilet, så derfor kan jeg ikke se egentlig, hvorfor det skulle være dette)

Da jeg ikke vil rende på toilet hele tiden, prøver jeg at holde mig. Dette er virkelig svært, og det trykker voldsomt på min blære. Jeg kan ikke koncentrerer mig om meget andet. Men jeg føler bare heller ikke, at det er sundt for blæren, hverken at rende hele tiden ud for at tisse, eller at holde sig i tre timer. Så jeg er lidt i et dilemma..

Jeg håber, i kan give mig nogle råd til, hvad jeg evt. kan snakke med min læge om, nu når jeg skal have lavet den gynækologiske undersøgelse på torsdag (om to dage)
Log in eller Registrér for at kommentere.