HJÆLP
Ved ikke om dette er det rigtige sted at ligge dette emne, men nu bliver det her, for har nu besluttet mig for, at komme ud med alt det lort der er min hverdag, 100% ærligt.
Jeg er en ung pige på 19 år, har siden barndommen haft det svært psykisk. Havde en voldelige, vred og aggressiv far. Har været udsat for grov mobning hele min skole gang, både fysisk og psykisk.
For 4 år tilbage kæmpede og overvandt jeg en spiseforstyrrelse, Bulimi. I den forbindelse hørte jeg stemmer, og så ting der ikke var der. Var nede med en svær depression, men det lykkedes mig at trække mig op fra det kulsorte mørke.
For ca. 7 måneder siden, begyndte jeg at høre stemmer igen, der er 4 personer i alt. 3 af dem, en kvindestemme og 2 mandestemmer, diskuterer og skændes over hovedet på mig konstant. Ofte er jeg samtaleemnet, om hvor dum og grim jeg er, og hvornår jeg tager mit eget liv. Den 4. stemme er hvad jeg kan dømme ud fra en piges stemme, hun er ikke mere end 5-7 år, som kommenterer det jeg gør.... lige nu siger hun jeg skriver, skriver ... skriver. Og hun bliver ved! Det er også, nu vasker hun hår, eller nu låser hun døren osv. Det er stressende, er ofte bange for folk kan høre det.
Derudover er jeg plaget af dyrelyde, aggressive dyrelyde, så som knurren, hylen osv.
Ser skikkelser af mennesker engang imellem, og er i tvivl hvor vidt de er der eller ej. Ser hele tiden krybdyr og reptiler, nogle gange taler de, ved at kalde mit navn. Nu, når jeg for eksempel ligger i min seng og forsøger at sove, føler jeg slanger snor sig op at mine ben, skønt jeg har dyne på, ser kamæleoner på gulvet og er ved at panikke.
Føler jeg er ved at miste forstanden!
Nogle gange føles det som om mine lemmer (arme og ben) er væk, at mine knogler pulveriserer og min hud smuldrer... jeg ligger som lammet og aner ikke hvad jeg skal gøre i de situationer.
Føler jeg ikke er alene i min krop, føler mig ikke tilstede i mine handlinger, eller for den sags skyld i stand til at gøre noget ved tingene. Føler en 'anden' tager over, styre mine handlinger og smider tanker i hovedet på mig.
Jeg har utroligt svært ved det sociale (har social angst), trækker mig helst tilbage, da jeg føler mig mest 'rigtig' i ensomheden.
Føler mig forfulgt, kigger mig ofte over skulderen. Hvis der går nogle bag ved, kan jeg begynde at løbe i panik, er i disse situationer overbevist om, at de kommer for at slå mig ihjel.
Er bange for at de krybdyr/reptiler jeg ser, vil slå mine nærmeste ihjel, hvis jeg ikke hører fra mine nærmeste inden for et vist stykke tid, panikker jeg, og er sikker på de er døde, eller kommet tilskade.
Jeg har i dag opnået, at fortælle min mor om de ting jeg ser og hører, hvilket har været en lang kamp for mig at få ud. Også det at jeg føler mig forfulgt.
Men jeg har det bare så svært lige nu, er bange for at komme til at gøre skade på mig selv eller andre, pga. stemmerne. Er virkelig desperat for at komme af med de her ting, jeg kan simpelthen ikke håndtere mere, er bange for at miste forstanden fuldstændig!:(
Hjæælp.....
Jeg er en ung pige på 19 år, har siden barndommen haft det svært psykisk. Havde en voldelige, vred og aggressiv far. Har været udsat for grov mobning hele min skole gang, både fysisk og psykisk.
For 4 år tilbage kæmpede og overvandt jeg en spiseforstyrrelse, Bulimi. I den forbindelse hørte jeg stemmer, og så ting der ikke var der. Var nede med en svær depression, men det lykkedes mig at trække mig op fra det kulsorte mørke.
For ca. 7 måneder siden, begyndte jeg at høre stemmer igen, der er 4 personer i alt. 3 af dem, en kvindestemme og 2 mandestemmer, diskuterer og skændes over hovedet på mig konstant. Ofte er jeg samtaleemnet, om hvor dum og grim jeg er, og hvornår jeg tager mit eget liv. Den 4. stemme er hvad jeg kan dømme ud fra en piges stemme, hun er ikke mere end 5-7 år, som kommenterer det jeg gør.... lige nu siger hun jeg skriver, skriver ... skriver. Og hun bliver ved! Det er også, nu vasker hun hår, eller nu låser hun døren osv. Det er stressende, er ofte bange for folk kan høre det.
Derudover er jeg plaget af dyrelyde, aggressive dyrelyde, så som knurren, hylen osv.
Ser skikkelser af mennesker engang imellem, og er i tvivl hvor vidt de er der eller ej. Ser hele tiden krybdyr og reptiler, nogle gange taler de, ved at kalde mit navn. Nu, når jeg for eksempel ligger i min seng og forsøger at sove, føler jeg slanger snor sig op at mine ben, skønt jeg har dyne på, ser kamæleoner på gulvet og er ved at panikke.
Føler jeg er ved at miste forstanden!
Nogle gange føles det som om mine lemmer (arme og ben) er væk, at mine knogler pulveriserer og min hud smuldrer... jeg ligger som lammet og aner ikke hvad jeg skal gøre i de situationer.
Føler jeg ikke er alene i min krop, føler mig ikke tilstede i mine handlinger, eller for den sags skyld i stand til at gøre noget ved tingene. Føler en 'anden' tager over, styre mine handlinger og smider tanker i hovedet på mig.
Jeg har utroligt svært ved det sociale (har social angst), trækker mig helst tilbage, da jeg føler mig mest 'rigtig' i ensomheden.
Føler mig forfulgt, kigger mig ofte over skulderen. Hvis der går nogle bag ved, kan jeg begynde at løbe i panik, er i disse situationer overbevist om, at de kommer for at slå mig ihjel.
Er bange for at de krybdyr/reptiler jeg ser, vil slå mine nærmeste ihjel, hvis jeg ikke hører fra mine nærmeste inden for et vist stykke tid, panikker jeg, og er sikker på de er døde, eller kommet tilskade.
Jeg har i dag opnået, at fortælle min mor om de ting jeg ser og hører, hvilket har været en lang kamp for mig at få ud. Også det at jeg føler mig forfulgt.
Men jeg har det bare så svært lige nu, er bange for at komme til at gøre skade på mig selv eller andre, pga. stemmerne. Er virkelig desperat for at komme af med de her ting, jeg kan simpelthen ikke håndtere mere, er bange for at miste forstanden fuldstændig!:(
Hjæælp.....
Kommentarer
Jeg er virkelig ked af at du har skullet gennemleve sådan en barndom og opvækst. Det er virkelig flot at du har kunnet overvinde bulimi, det er ellers alt andet end let og siger meget om den indre styrke du må besidde!
Det du beskriver med stemmer og fornemmelse af slanger i sengen mm. kaldes en psykose. Og dene gode nyed er, at den slags kan behandles med den rigtige medicin. Men det er meget vigtigt at du kommer i behandling hurtigst muligt, for jo kortere tid du har en psykose jo lettere er det at behandle.
SÅ jeg vil foreslå dig at du allerede i dag tager hen på den nærmeste psykiatriske skadestue for at du hurtigst muligt kan komme i den korrekte behandling. Det er nemlig en psykiater der skal stå for det. En psykiater er, som du nok ved, en læge med speciale i psykiske sygdomme.
Jeg kan godt forstå at det sikkert ikke er helt let for dig at sige til andre, men din tilstand er altså noget der er set før så ingen vil undre sig. De vil bare spørge lidt ind til stemmerne og de kropsfornemmelser du har for bedre at kunne sammensætte den rigtige behandling.
Men se at komme afsted med det samme, for du skal ikke gå og have det sådan og jo før du kan komme i behandling jo bedre!
Hvis du har svært ved at sige det til din mor, kan du jo tage afsted selv, for du er jo fyldt 18 år og dermed myndig. Bare hellere i dag end i morgen!
Held og lykke med det hele.
Har utroligt svært ved at skulle bede om hjælp, da jeg føler mig besværlig, og en som folk tror lyver... er simpelthen så bange for at blive afvist ;(
Det er vigtigt at du forstår, at du IKKE er til besvær ved at henvende dig. Du har god og gyldig grund til at gøre det, og personalet vil ikke afvise dig når du fortæller det du har skrevet her. Husk på, du er slet ikke den eneste der oplever den slags stemmer og de er uddannet til at tage sig af det du nu fejler.
Det er virkelig vigtigt at du tager derop, du står jo lige for at skulle begynde på dit voksenliv og det er derfor vigtigt at du får den rigtige hjælp og behandling så du ligesom andre mennesker har chancen for at forfølge dine drømme for fremtiden.
Du kan google "psykiatrisk skadestue" og derved finde den der er nærmest der hvor du bor.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker lige nu
Ellers er det ikke værre end at du bare kan tage op på skadestuen uden at ringe i forvejen. Bare rolig, de vil tro på dig for det er tydeligt at det ikke bare er noget du digter.
Skal nok give besked når jeg ved mere...
Hvor er jeg glad for at du tog afsted.
Det er godt at du nu kommer ind i et forløb hvor de er specialiserede i at hjælpe unge med psykisk sygdom. Jeg ved at OPUS har rigtig gode resultater så det kan du være glad for.
Du skal ikke "bare" vente, MieMulle. Nu er det næste vigtige skridt at du en af dagene får fortalt din mor at du skal starte i OPUS for det er virkelig vigtigt at du får opbakning og støtte fra din mor i forløbet. Det er ikke fordi det er en psykisk sygdom du har, men fordi at det altså er meget ensomt at gå igennem et behandlingsforløb helt alene uanset hvad det så end er man skal behandles for!
Jeg tror at OPUS nok skal hjælpe din mor også, men ellers findes der heldigvis foreninger for pårørende der kan fortælle hende hvordan hun bedst kan hjælpe og støtte. For forkert hjælp kan jo nogle gange være værre end slet ingen.
Derudover kan du klappe dig selv på ryggen, for det var MEGET flot og modigt gjort af dig at tage afsted og få fortalt til en læge hvordan du egentligt har det, især fordi du skrev at det ikke var en ting du var særlig god til. SÅDAN!
Jeg tror der er en god chance for at du kan blive fri for de stemmer inden for en relativ kort periode, for du virker til at være en pige med noget mellem ørerne med en rigtig god fornemmelse for hvad det er der sker med dig, og begge dele er en helt enorm fordel i forhold til din behandling.
Derfor vil det slet ikke undre mig, hvis du er i gang med dine fremtidsplaner inden du får set dig om :-)