Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Symptomer på hvad??

Redigeret 13 februar, 2013, 14:12 i Åben debat for kvinder
Hej,

Jeg ved ikke, om dette indlæg er placeret det rigtige sted, hvis ikke, håber jeg I kan se bort fra det :)

Jeg er en pige på 21 år, som er normalvægtig, i god form og i øvrigt ved godt helbred. Jeg har en fast kæreste og tager p-piller. Alligevel har jeg i løbet af de sidste to uger haft symptomer, som for mig minder om graviditetssymptomer. Jeg tror dog ikke, at dette er tilfældet, fordi jeg har taget mine p-piller helt som jeg skulle.

Måske nogen har prøvet samme symptomer og kan give et bud på, hvad de kan skyldes - ud over graviditet.

Jeg har kvalme, er svimmel og nogle dage har jeg ingen appetit. Svimmelheden kommer til udtryk ved, at jeg føler, at jeg "synker ned" i den stol, jeg sidder i og har svært ved at opfatte de "rumlige afstande" og forhold normalt. Derudover har jeg nogle dage hovedpine, ondt i leddene og skal tisse oftere end normalt. Oveni er jeg mere træt end normalt. Jeg er vandt til en meget aktiv hverdag med træning, men når min puls kommer over 75-80% får jeg det fysisk meget dårligt: Føler jeg skal besvime, kaste op eller lign. Jeg plejer ikke at have noget problem med at træne meget intensivt, hvorfor dette undrer mig. Derudover oplever jeg at blive nemt ked af det/irriteret, men har svært ved at bedømme, om det simpelthen er fordi, jeg reagerer på, at have det dårligt.

Er der nogen, der har prøvet noget lignende eller har et bud på, hvorfor jeg pludselig er så dårlig?

Jeg har i forvejen en tid ved lægen om en uge - dog i en anden sammenhæng. Hvis ikke jeg er i bedring, vil jeg naturligvis spørge ham til råds også.

Tusind tak for den hjælp eller de råd, der måtte komme!

God weekend :)

Kommentarer

  • Hvis du har haft det på den måde de sidste par uger, så er der vel gået lang nok tid at at du kan tage en gravditetstest.

    P-piller virker efter hensigten hos de fleste - men altså ikke alle. Der er nogle, der trods korrekt brug af p-piller alligevel bliver gravide.

    Men - hvis du har taget p-piller i flere år, og aldrig haft problemer - så er sandsynligheden for graviditet nok ikke særlig stor, men tag dog en test, så du kan få ro i sjælen.

    Der er masser af diverse virus i omløb for tiden, hvor man netop kan få det, som du beskriver, så mon ikke det er det, det handler om for dig?

    Vær lidt god ved dig selv, lyt til din krops behov for hvile - drik noget varmt og put dig i noget lunt tøj, som du føler dig godt tilpas i, se nogle gode film og slap i det hele taget af i kroppen - det er givet det, den har brug for.

    Er du stadig ikke frisk, når du skal til læge, så er det da oplagt, at du lige vender den der.
  • Hej Lotte123,

    Tusind tak for dit svar! Det satte jeg stor pris på, og jeg tror endvidere du ramte plet, da du skrev, det kunne være en virus. Jeg svarer selv først nu, fordi jeg lørdag aften pludselig fik høj feber (39,8). Jeg tror simpelthen jeg er blevet ramt af en ordenlig omgang influenza, hvilket måske også kan forklare de tiltagene symptomer jeg beskrev :) Heldigvis er influenzaen nu på retur, selvom det vist tager sin tid ..
Log in eller Registrér for at kommentere.