Indstillinger
Hæmangiom
Hæmangiom
Jeg fandt dette indlæg et andet sted og jeg kunne tænke mig at vide om andre har kendskab til den slags af bare nysgerriged.
Min læge har åbenbart ikke. !!!!! Han vil ikke engang tro på den er der. Det må han da ellers kunne se i journalen skulle jeg tro.
Jeg kan sige i "gamle dage" kendte lægerne det udemærket. Jeg har to gange fået fjernet en sådan blodfyldt knude lidt over taljen, men indvendigt. Den første gjorde sørme ondt. Uh, det er længe siden. Nå men lægen overså et og det er så vokset langsomt gennem, jae, over 40 år.
Knuden er blevet scannet på sygehuset og jeg fik at vide, den var uskadelig, men hvis den trykkede kunne den fjernes. Det blev de to læger, der kiggede på den, enige om, selv om de mente det var noget underligt noget.
Jeg fortalte, jeg to gange havde fået fjernet nogen tilsvarende og dengang kaldte lægerne det indvendige modermærker. Det udtryk kendte de ikke.
Det er altså underligt at stå med to læger, som ikke kender det udtryk, som lægerne talte om engang. Nå ja, jeg er jo også et par hundrede år, men alligevel er det underligt for mig.
Men det er jo som med vuggedøden, hvor babyer pludselig skulle sove på maven og tusindvis døde, fordi de blev kvalt, når de drejede hovedet ned i puden. Det var også noget vi vidste i "gamle dage" , men som blev glemt. Noget vi virkelig blev advaret om aldrig at forlade en spædbarn, der lå på maven.
Undskyld, det var et sidespring.
Til min glæde fandt jeg dette indlæg. Det er altid rart ikke at være helt alene af en eller anden grund. Nu ved jeg der er nogen, der kender til det. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan man kan svare hende, det ville jeg ellers gerne.
CITAT
Broni skriver: 22/09/2011
Jeg under mig meget over at være gang jeg finder noget om Hæmngiomer står der kun om dem der er på huden. Hvad med dem der vokser indvendig hvorfor skriver i aldrig om dem?? Jeg har en datter på 19 år som siden hun var 4 år har haft indvendige hæmangiomer som hun er operet for i Århus på Komunehospitalet. Det starte med en inde i hendes ene balle som var temlig stor (Den er fjernet tre gange.) og hun har dem også i hendes knæ operet to gange ( sendest i marts 2010 hvor de fjerne 6 skt,) De er stor og meget hurtig voksene dem i knæet sidder det svære i knoglerne og der sprang en hvor man tappe hende for 50 ml. blod. hun har en i kæben også, alle sammen sidder de i højer side. Jeg kan ikke finde noget om dem der sidder indvendig. Kan i evt. fortælle mig hvor jeg kan finde noget om de indvendig? Bettina Broni
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyk ... %A6mangiom
jeg kan se dette link ikke virker mere, men det var her jeg fandt indlægget: den store danske.
Og nu virker det åbenbart igen. ja ja.
Jeg fandt dette indlæg et andet sted og jeg kunne tænke mig at vide om andre har kendskab til den slags af bare nysgerriged.
Min læge har åbenbart ikke. !!!!! Han vil ikke engang tro på den er der. Det må han da ellers kunne se i journalen skulle jeg tro.
Jeg kan sige i "gamle dage" kendte lægerne det udemærket. Jeg har to gange fået fjernet en sådan blodfyldt knude lidt over taljen, men indvendigt. Den første gjorde sørme ondt. Uh, det er længe siden. Nå men lægen overså et og det er så vokset langsomt gennem, jae, over 40 år.
Knuden er blevet scannet på sygehuset og jeg fik at vide, den var uskadelig, men hvis den trykkede kunne den fjernes. Det blev de to læger, der kiggede på den, enige om, selv om de mente det var noget underligt noget.
Jeg fortalte, jeg to gange havde fået fjernet nogen tilsvarende og dengang kaldte lægerne det indvendige modermærker. Det udtryk kendte de ikke.
Det er altså underligt at stå med to læger, som ikke kender det udtryk, som lægerne talte om engang. Nå ja, jeg er jo også et par hundrede år, men alligevel er det underligt for mig.
Men det er jo som med vuggedøden, hvor babyer pludselig skulle sove på maven og tusindvis døde, fordi de blev kvalt, når de drejede hovedet ned i puden. Det var også noget vi vidste i "gamle dage" , men som blev glemt. Noget vi virkelig blev advaret om aldrig at forlade en spædbarn, der lå på maven.
Undskyld, det var et sidespring.
Til min glæde fandt jeg dette indlæg. Det er altid rart ikke at være helt alene af en eller anden grund. Nu ved jeg der er nogen, der kender til det. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan man kan svare hende, det ville jeg ellers gerne.
CITAT
Broni skriver: 22/09/2011
Jeg under mig meget over at være gang jeg finder noget om Hæmngiomer står der kun om dem der er på huden. Hvad med dem der vokser indvendig hvorfor skriver i aldrig om dem?? Jeg har en datter på 19 år som siden hun var 4 år har haft indvendige hæmangiomer som hun er operet for i Århus på Komunehospitalet. Det starte med en inde i hendes ene balle som var temlig stor (Den er fjernet tre gange.) og hun har dem også i hendes knæ operet to gange ( sendest i marts 2010 hvor de fjerne 6 skt,) De er stor og meget hurtig voksene dem i knæet sidder det svære i knoglerne og der sprang en hvor man tappe hende for 50 ml. blod. hun har en i kæben også, alle sammen sidder de i højer side. Jeg kan ikke finde noget om dem der sidder indvendig. Kan i evt. fortælle mig hvor jeg kan finde noget om de indvendig? Bettina Broni
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyk ... %A6mangiom
jeg kan se dette link ikke virker mere, men det var her jeg fandt indlægget: den store danske.
Og nu virker det åbenbart igen. ja ja.
Kommentarer
Ja, det er faktisk mærkeligt at de læger ikke har vidst hvad du snakkede om, men jeg tror simpelthen at de kun har hørt navnet på latin og derfor aldrig tænkt over at oversættelsen på dansk jo naturligvis må være "indvendige modermærker".
Hvis man søger på Google på Kavernøse hæmangiomer -som er den præcise betegnelse for sygdommen, så dukker der faktisk noget på på dansk:
http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/20 ... 130655.htm
http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2011/5 ... 100114.pdf
Det sidste link er med tanke på Bronis indlæg.
intraossøs betyder "inde i knoglen", og orbita betyder "øjenhulen". Læger kalder "dutter" for "processer" indtil de har et finere og mere præcist ord for den pågældende dut.
Der findes også videnskabelig litteratur der beskriver hæmangiomer på hjertet, på leveren og et væld af andre steder. Men det er selvfølgelig ikke det samme som at det er noget der ses ofte. Normalt sidder hæmangiomer nemlig på huden.
Persille, jeg ved godt at du helst kun vil til læge når det bliver med en seddel på storetåen, men prøv næste gang du ikke kan undgå et besøg (i live, helst) at forslå ham en god hjemmeside. Den kan findes ved at google på: Pubmed
Men sørg for at gøre det lige inden du går, for han bliver nok lidt mopset ;-)
Tusind tak for oplysningen.
Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg læste det med mopset, så jeg er sikkert ved at få det bedre igen.
Men det tager længere og længere tid, der skal ikke meget til mere for at vippe mig af pinden.
Jeg kunne da have stor lyst til at sige det til lægen, men kan mine nerver holde til mere, jeg ved det ikke. Men til den næste vil det være lettere, for nu kan jeg finde de rette ord.
Men hvor må det være svært for de mennesker, der ikke kan bruge nettet til at få svar på mange ting.
Hvis knuden vokser, gør ondt, så skal jeg nok finde en udvej. Den gør heldigvis kun ondt en gang imellem.
Jeg er da glad for den sidder lige over taljen sted og ikke i hjernen. Så var jeg da på "spanden". Det eneste jeg priser mig lykkelig over er endnu har man ret til at skifte læge mod en "passende betaling".
Jeg har tænkt på jeg ikke vil have ham som læge. Jeg vil desværre aldrig kunne få tillid til ham igen.
Der er også en anden læge, jeg kan jo se om han er til at tale med. Ellers skifter jeg læge. Det er ikke så let for mig, for manden er jo venlig nok.
Den slags er faktisk de værste, for så tænker man på om man er urimelig.
Min forstand siger, nej. Men jeg føler, jeg spildte hans tid og den følelse er ikke rar. Jeg overrender bestemt ikke læger, jeg hader at komme der.
Jeg måler selv blodtrykket og kunne jeg selv ordne blodprøven og skrive recepten gjorde jeg også det.
I nat havde jeg et mindre mareridt. Så jeg vågnede tidligt. Læger burde tænke lidt over når de siger: Jeg tror ikke på det. Det stempler folk som løgner/hypokonder og det gør ondt. Manden kendte mig jo slet ikke.
Men bevares, det er bedre han siger det end tier, for så ved jeg hvor jeg har ham. Det opdagede jeg først sent med den forrige læge. Jeg fik heldigvis hjæp fra lægemiddelstyrelsen ellers var det sørme blevet noget dyrt for mig. Og jeg har vel, som andre, lov til at få den hjælp jeg er berettiget til, skønt jeg efterhånden har fået mine tvivl.
Det nager mig at han ikke tror på, hvad jeg har sagt. Han kan jo bare læse i journalen. Men det er måske ikke så nemt, for det er jo flere år siden.
Det virker som om de praktiserende læger ved mindre og mindre eller også har jeg været ualmindelig uheldig.
Jeg har givet den dame på apoteksudsalget, som troede på mig, en kopi af det du skrev til mig i en anden debat om bærersalt. Hun ville tage det med til hovedapoteket.
Apotekerforeningen skriver til mig at apoteket gerne hjælper med at finde ud af tillægsstoffer/bærersalt, så kender de ikke "mit apotek"
Først brød jeg mig ikke om hun fik en kopi, men så tænkte jeg, jo det skal frem. Ved at tie bliver ingenting ændret.
De må vide, hvad de gør, når der slynges noget ud. Lægen skal også have det du skrev til mig om bærersalt, når jeg engang er der igen. Hm, et lille sidespring, men sådan er jeg jo.
Mange hilsener og tak fordi du svarer.