Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

depression

Redigeret 27 januar, 2013, 14:55 i Studerende og unge
Hej.
Jeg har her i den seneste uge haft en helt anderledes sindsstemning/humør, end jeg har haft over det seneste 1-2 år! Jeg har følt mig gladre og mere tilpas, selvom der igen større ændring i mit liv er sket? Jeg undrer mig lidt over det, og hvad årsagen kan være? Den sorte cirkel af deprimerende og nedbrydene tanker er ligsom brudt, næsten fra dig ene dag til den anden.
Kan der være nogen forklaring på det? Eller er det bare langtids beabejdning af følser og tanker der tilsidt har givet pote? Eller er det bare sådan noget der sker? :)
Er sikker på at hvis jeg havde gået til min læge og forklaret hvordan jeg havde haft det, var jeg endt med en resept til nogle lykke-piller, som jeg aldrig i mit liv ville kunne finde på at indtage, nok mest pg stædighed, selvrespekt og tanken om at tingene nok skulle blive bedre på et tidspunkt.
Jeg er 19.

Kommentarer

  • Hej Luuups

    Hvor er det dejligt at læse dit indlæg, hvor du fortæller, at du har fået det meget bedre, efter 1-2 år :-)

    Sådan som jeg forstår dig, så mener du, at du har haft en depression, men uden at du har været ved læge, og altså uden at få en egentlig diagnose. Du kan sagtens have ret.

    Jeg var selv 20 år, da jeg fik den første svære depression. Siden har jeg haft mellem 20 og 30 depressioner, hvoraf en del har været af den svære type. Jeg vil meget gerne bidrage med mine erfaringer.

    Ifølge psykiaterne − og det stemmer faktisk overens med mine erfaringer – vil en depression gå over af sig selv i løbet af en vis periode, typisk 6-12 måneder.

    Det kan du f.eks. læse her:

    http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... og-dystymi)/

    Det vil altså sige, at hvis man IKKE gør noget for at helbrede en depression, så vil den typisk gå over efter 6-12 måneder.

    I gamle dage kendte man jo ikke antidepressiver, og da måtte folk stride sig gennem depressioner uden behandling. Vores kendte salmedigter N. F. S. Grundtvig havde mange depressioner, og han var jo indimellem helt rask. Ellers kunne han ikke have skrevet alle disse smukke salmer.

    Det er lidt skiftende, hvad jeg har gjort ved mine depressioner, og i en periode tog jeg også afstand fra lægeordineret antidepressiv medicin. Det gjorde jeg af to grunde, først fordi jeg kunne se, at flere i min familie, der tog medicin, blev mere og mere syge, og i en senere periode, fordi jeg selv blev meget syg af antidepressiv medicin.

    Men jeg har indset, at der i begge tilfælde var særlige omstændigheder, der var årsag til, at både min familie og jeg blev mere syge af at tage medicin. Og jeg tager ikke længere afstand fra antidepressiv medicin.

    Jeg har prøvet stort set alt: medicin, lyslampe, psykolog, akupunktur, healing, naturmedicin, motion, kostvejleder og kosttilskud. Det, der virkede bedst for mig, var naturmedicinen perikon og kropsorienteret psykoterapi, samt at være meget udenfor i naturen, og – ikke at forglemme − at få den rigtige kost.

    Ud fra mine egne erfaringer vil jeg gerne sige 3 ting til dig:

    1. Selvfølgelig kan man stride sig igennem en depression uden behandling. Men hvorfor skulle man egentlig gøre det? Det er hverken naturligt eller sundt at have en depression, det er tværtimod skadeligt for hjernen! Problemet er, at hvis man først har haft én depression, så vil organismen lettere reagere med depression næste gang, man får belastninger, der overstiger, hvad man kan klare.

    Og problemet er, at hjernen kan tage skade, hvis man har mange alvorlige depressioner. Lige i disse dage går jeg og finder ud af, at noget i min hjerne muligvis har taget skade. I hvert fald har jeg fået en skade, der gør, at centralnervesystemet under søvnen indimellem glemmer at give besked om, at mine åndedrætsorganer skal trække vejret! Dette problem kan meget vel skyldes mine mange depressioner. Og det er altså ikke sjovt at skulle have en maskine til at trække vejret for sig, hvilket jeg formodentlig bliver nødt til.

    Nu er du kun 19 år og sådanne skader har du selvfølgelig ikke fået af bare én – ganske vist langvarig – depression. Men ud fra mine erfaringer vil jeg sige, at det er dumt at risikere at få en hjerneskade, bare fordi man er stædig og har stor selvrespekt!

    2. Det er vigtigt, at du allerede nu overvejer, hvad du kan gøre for at forebygge en ny depression. Det er vigtigt, at du spiser sundt, kommer ud i dagslys og dyrker motion. Pas især på, at du ikke mangler jern eller D-vitamin. Sørg for, at din hjerne får rigeligt med sunde fedtstoffer. Hjernen består af to tredjedele fedt, hvoraf en stor del er såkaldte omega 3-fedtstoffer, altså dem, der især findes i fisk.

    3. Overvej, hvad der var årsagen til din depression. Vær bevidst om din krop og dine følelser. Mærk efter, hvad der sker i kroppen. Mange af os, der får depressioner, er alt for meget oppe i hovedet (tænker for meget!) og forsømmer kroppen og dens behov.

    For mit vedkommende skyldtes mine depressioner en mangfoldighed af forskellige belastninger over mange år. Men helt fra jeg var barn, har jeg desværre lært at indrette mig efter andres behov, i stedet for at følge mine egne ønsker og behov. Det tager la-a-a-ang tid at ændre dette mønster. Jeg skal virkelig hele tiden mærke efter i min krop for at finde ud af, hvad den har behov for.

    Jeg ved, at depressioner er meget forskellige, og at man nok ikke kan sige noget entydigt om alle depressioner. Men alligevel…

    Pas på dig selv, så du undgår at få flere depressioner! Tag ikke afstand fra antidepressive midler, hvis de er nødvendige!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen1

    Jeg takker mange gange for dit lange informative og brugbare indlæg :)
Log in eller Registrér for at kommentere.