HJÆLP!! Min dreng vil ikke spise og virker til at have ondt
Min dreng har nu i omkring 4 måneder haft rigtig mange op og nedture hvad angår appetitten.
Det hele startede med, at han spiste mindre og mindre mad til hvert måltid, han drak mindre og mindre væske for hver dag der gik, og endte med helt at stoppe med at spise - desuden kastede han op flere gange om dagen og havde meget tynd og mærkeligfarvet afføring (meget lys), sov uroligt om natten og virkede til at have ondt i maven.
Vi opsøgte flere gange læge, og der blev ikke fundet ud af noget - til sidst henviste de os til børneafd. hvor der blev taget en masse blodprøver der alle så fine ud, så vi blev sendt hjem med en åben indlæggelse i weekenden. I weekenden endte det så med, at han besvimede - og vi tog på børneafd. igen. Her mente de at han havde fået feberkramper og vi blev sat ind i hvordan vi skulle forholde os til dette. Forløbet fortsatte på børneafd. i godt en uge, og der blev konstateret meget kraftig forstoppelse som han blev behandlet for.
Det første stykke tid, virkede behandlingen mod forstoppelse, og han begyndte at spise og drikke mere normalt - fik en mere rolig søvn om natten og virkede ikke til at have ondt i maven længere.
Nu er det så som om han starter forfra. Han er fortsat i behandling med movicol junior, men spiser minimalt, sover ofte og vuggestuen har lagt mærke til ændringer i hans adfærd: han er blevet mere tryghedssøgende, afviser meget mad, og løber ikke rundt og leger som han plejer. Desuden ser han bleg (pædagogen brugte ordet "gennemsigtig") ud. Han er mørk omkring øjnene og ser slet ikke frisk ud. Desuden nævnte de at han sover meget mere end han plejer.
Vi putter ham kl. 19 og vækker ham i weekenderne kl. 9 og hverdagene omkring kl. 7. Så sover han til formiddag kort tid efter han er kommet i vuggestue, og de vækker ham efter 2 timer så han kan komme ind og få noget at spise. Så kommer han igen 1½ time senere og er træt og bliver puttet til middag.
Udover at han spiser og drikker mindre igen, sover mere og er mindre aktiv er han blevet meget pylret, virker til at have ondt i maven igen.
Hvad kan der dog være galt med min lille dreng? - vi føler os helt magtesløse efterhånden, for vi bliver fejet af når lægerne ser ham fordi ser glad ud - men det kan vi bare se han ikke er mere (ikke som han plejer i hvert fald).
Mvh. Malene

Kommentarer
Jeg kan sagtens forstå din frustration, har selv været igennem noget lignende.
Min søn er i dag 7 år og har det rigtigt godt igen, efter at have været igennem en lang periode, hvor vi var dybt fortvivlede over, hvad der kunne være galt med ham.
Han begyndte at spise mindre og mindre, han tabte sig og voksede ikke som han skulle.
I dagplejen var vores dagplejemor fortvivlet, for hun kunne ikke få ham til at sove - han lå og var urolig (ikke grædende) med det resultat, at han kl. 15 var ved at segne omkuld af træthed. Han faldt altid i søvn og fik ikke den mad, han havde brug for for at kunne vokse og tage på. Hans nattesøvn var præget af uro uden at han var grædende.
Han blev ekstremt pylret, kunne ingenting uden vi var i nærheden af ham, kunne få nogle voldsomme hidsighedsanfald, begyndte at kaste op - virkeligt voldsomt, indtil mavesækken var helt tom og hans afføring var lys kitfarvet og hård. Han var også bleg og gennemsigtig at se på.
Jeg fik mistanken om, at han havde mælkeallergi og vi kom til en børnelæge (ikke på sygehuset, men privatpraktiserende). Her skulle vi holde 1/2 års pause med mælk selvom både priktest og blodprøve var negative for mælkeallergi.
Samtidig fik han konstateret let nedsat jernindhold i blodet og fik jerndråber i en måneds tid. Desuden en kort periode med laktulose (han kunne ikke lide Movicol, derfor laktulose) indtil maven kom igang igen.
Der blev også konstateret børneastma og han kom i behandling med forebyggende astmamedicin og så skal jeg da lige love for, at vi gik fra en yderlighed til en anden!
Nu tænker du nok, at dit barn ikke hoster og viser tegn på traditionel astma? Det gjorde vores søn heller ikke, men symptomerne er netop at barnet er pyltre, forstoppet og urolig, er den der ikke kan følge med på gåture og i leg.
Vores søn blev rolig, han sov godt, han fik appetit og energi - forandringen var enorm.
Vi fik kostråd hos en diætist, figenstænger var et vidundermiddel mod hård mave - og det virker, hvis barnet kan lide figenpålæg/stænger :-)
Vi skulle efter et halvt år prøve at provokere med mælkeprodukter igen. Det gik galt og han blev som før. Vi skulle nu stoppe med mælkeprodukter i 1 år og den dag i dag (3 år efter) tåler han mere og mere mælk og han er fri af sin astmamedicin.
Han får 2.200 IE D-vitamin (55 mikrogram) og 500 mg. calcium dagligt og han trives super godt.
Han spiser alt muligt og det er som om han lige nu indhenter de år, hvor hans krop ikke havde energi til at vokse og tage på.
Håber du får nogle idéer til, hvor du måske kan sætte ind.
God bedring med din søn :-)