Ømme fødder efter lymfekræft og kemo behandling
Min far var blandt de heldige, der trods en aggressiv lymfekræft, 11 kemo behandlinger og 20 strålinger, nu er på benene igen.
Eller rettere, han har snerter i fødderne, når han går.
Når han piber lidt, svarer lægerne, at det er nervebetændelse og det kan der ikke gøres noget ved.
Jeg jeg, - lægmand - undrer mig over, at han har væske ansamlinger ved trædepuderne, og når fødderne får hvile, kan han gå lidt igen.
Er der nogen, der kan sige andet end "Det er kemoen, der har forårsaget en kronisk betændelse, - lær at leve med det"
Eller rettere, han har snerter i fødderne, når han går.
Når han piber lidt, svarer lægerne, at det er nervebetændelse og det kan der ikke gøres noget ved.
Jeg jeg, - lægmand - undrer mig over, at han har væske ansamlinger ved trædepuderne, og når fødderne får hvile, kan han gå lidt igen.
Er der nogen, der kan sige andet end "Det er kemoen, der har forårsaget en kronisk betændelse, - lær at leve med det"
Kommentarer
Men noget tyder da på at lymfedrænagen fra benene og fødderne har mén efter behandlingen.
Jeg synes I skal gå til læge med ham igen. Og forlange:
Kompressionsstrømper samt medicin mod nervesmerter. Her kan bruges medicin mod epilepsi eller de gamle typer af depressionsmidler, de såkaldte TCA. Det kan være lidt af en jungle at finde en nervemedicin han kan tåle og som virker, men der er altså flere forskellige så der skal nok være noget af det der virker.
Dog skal han holde sig fra midlet noritren der kan give langt QT interval i hjerteslaget, mange læger er ikke opmærksomme på det da det er det eneste af TCA der har det problem. Nogle SSRI ("lykkepiller") virker også mod nervesmerter.
Du skal ikke være bange for at din far ender som et savlende pillevrag, for dosis til nervesmerter er meget lille -10-40 mg dagligt (gælder også mange af antiepilepsimidlerne) mod 180-250 mg til depressive. Det er en god ide hvis han trapper dosis op over 3 dage så han starter med 10 mg.
Det vil også være en god ide med nogle støttestrømper til om dagen. Så lægen bør faktisk henvise til en ergoterapeut der kan se på den bedste løsning til ham.
Håber disse forslag kunne bruges
Du har en kæmpeviden og jeg er lykkelig for du deler ud af den. Det er hårdt tiltrængt i dagens danmark.
I dag kender jeg grunden til mine lidelser grundet din viden og oplysning. Det er en kolossal lettelse. Tak for det.
Kraftknuden sad i bækkenpartiet og blev opdaget da den 23 cm. lange knude trykkede på iskias nerven og gav smerter i højre ben.
I øvrigt, hvis det har nogen interesse, kan jeg oplyse at vi konstaterede en betydelig sammenhæng mellem hans evne til at komme sig efter en kemo runde og hans indtagelse af væske.
Min teori er, at affaldsstofferne efter kemoen og de døde kraftceller skulle skylles ud. - Så 6 liter væske i kemodøgnet + dagen efter og 3 liter de øvrige dage + så meget motion, han orkede. - Det blev afgørende for hans overlevelse.
Jeg så lige ved en tilfældighed dit opslag, og jeg oprettede derfor en bruger hertil. Fordi at jeg mener jeg kan give et rimelig nemt "middel" mod det
Jeg har selv haft leukæmi, som spredte sig til lymfeknude og testikel kræft. Og jeg havde præcis selv samme symptomer, som i mit tilfælde kom til gene hen over en længere periode. Og det var frygtelig smertefuldt for mig at bevæge tæerne, og bare bare gå i tynde sokker.
Men en dag sad jeg jeg bare på min kontor stol og massagerede mine fødder, for jeg syntes at det gav lindring på smerterne. Og bagefter synes jeg ligesom at kunne mærke en forandring, så det blev jeg ved med i et stykke tid (måned cirka). Og jeg ville give dette råd. Afhængig af smerten så, så starte med at nærmest at kilde under fødderne. Dernæst når at han føller sig parat, så gå over på dybdeborende massage. Hvor at fingrene og tomlerne tager fat. Og til aller sidst så tag et fodbad i sådan en som har nogle små nærmest nåle og kan lave vibrationer.
Lang forklaring kort - Lav så meget stimulering på fødderne som han kan klare.
Og tykke bløde sokker! indtil at det er ordnet, og det er jo vinter så et par dejlige tykke foret sokker eller sutter skal nok give lindring!
Lyngby, selv tak ;-)
Med knudens placering kan det faktisk godt undre at ingen har ment at din far skulle have en form for efterbehandling af sine mén.
Mange læger kender ikke til at de midler jeg skriver om har den virkning, for det står nemlig ikke i bøgerne. Men behandlingen er velbeskrevet og mange bruger det også som helt standard, så måske hans læge bare ikke har været på lige det kursus.
Jeg håber det hjælper ham, men selv en nok så lille bedring kan jo betyde temmeligt meget i dagligdagen.
Jesper, dit forslag er slet ikke dårligt. For det stimulerer hjernen til at forstå de nok lidt ændrede signaler fra nerven, ligesom selve nerven vil lære hvor meget signal den skal afgive (eller rettere, rygmarven lærer hvor meget den skal dæmpe signalet inden det når hjernen).
´Det burde jo bare være noget man som patient automatisk fik af vide fra hospitalet af eksperter.
,
Jeg lover at vende tilbage med erfaringer når han får dem prøvet af.
Der er også en anden side gevinst ved min metode!!! Man kan få andre til at gøre det for sig.
Og have lidt "hypokonderi" i et par uger eller en måned. Ikke at jeg har gjort det
◔_◔
Når man har været sådan en kræft runde igennem med kemikalier morgen, middag og aften, og har været på randen af at dø pga. medinens bivirkninger, - så sker der nok det, for de fleste, at man får nok, mere end nok, af alle de kemikalier.
Dermed sagt at Askiepios´ råd og forklaringer, blev læst med stor interesse, men der var ikke spor lyst til så meget som en lille pille mere.
Jespers "gør det selv - råd" blev min far rigtig glad for. - Det har givet mod og lyst til at fortsætte træningen, selvom det gør ondt.
Så rigtig mange tak til jer begge to,
Askiepios for at oversætte og formidle det svært tilgængelige lægesprog - og supplere med væsentlige tillægs informationer.
Jesper, fordi du fortalte om din opdagelse og på den måde har været til stor og ubetalelig hjælp.
Tak!