Hjælp - voldsomme menustrationssmerter
Jeg vil prøve at gøre det kort, og skrive det i faktaform. Jeg håber virkelig der er nogen der kan hjælpe, for jeg aner ikke hvorfor det sker.
Jeg fik min menustration som 11-12 årig, og havde sjældent problemer med smerter. Det blev lidt værre omkring 15 år, og efterhånden skulle jeg en gang imellem tage en pille for at holde det ud. Kun den første dag. Nu skal jeg næsten altid tage en pille for at holde det ud, men jeg har altid kun smerter den første dag. Jeg er 20 nu, hvis det har nogen relevans.
2 gange har jeg haft voldsomme smerter, som jeg ikke har kunnet finde lignende tilfælde af på nettet. Første gang var jeg 17, anden gang var i dag. Så det er ikke regelmæssige smerter, men når de er der, er de så voldsomme, at jeg helt alvorligt er bange for at jeg skal dø eller sådan noget. Det foregår sådan her:
- Almindelige lændesmerter, der er voldsomt intensiveret
- Hvis jeg står op i mere end 10 sekunder, får jeg susen i ørerne, flimren for øjnene, svimmelhed, føler at blodet forsvinder fra hovedet. Kort sagt, som om jeg skal besvime, og jeg er aldrig besvimet før i mit liv.
- Hvis jeg bevæger mig for meget har jeg det som om jeg skal kaste op.
- Når jeg lægger mig ned begynder jeg at kampsvede, mens temperaturen falder til hvad der føles som -10 grader. Ligesom når man er rigtigt syg.
- Susen for ørerne tager til, og det lyder som om en elkedel koger lige ved siden af mig.
- Stærke underlivssmerter. Føltes som om jeg skulle tisse, at min blære var fyldt, men når jeg prøvede kunne jeg ikke.
Der går cirka 2-3 timer med smerterne, og panodiler hjælper ikke. Jeg ligger bare og beder til gud og hvermand om at fjerne smerterne, og jeg er ellers ikke religiøs. Jeg tror jeg ville foretrække at blive brændemærket frem for at have den form for smerter (og det mener jeg, jeg siger det ikke for at overdrive. Og nej, jeg er ikke hypokonder).
Kort sagt - hvad er det lige der sker? Hvad er det der gør, at jeg er ved at besvime lige pludselig, og har så stærke smerter? Og når det sker så sjældent? Det skal lige siges at jeg ikke er på p-piller, og jeg vil helst undgå det. Men hvad kan jeg ellers gøre for at stoppe det?
Jeg fik min menustration som 11-12 årig, og havde sjældent problemer med smerter. Det blev lidt værre omkring 15 år, og efterhånden skulle jeg en gang imellem tage en pille for at holde det ud. Kun den første dag. Nu skal jeg næsten altid tage en pille for at holde det ud, men jeg har altid kun smerter den første dag. Jeg er 20 nu, hvis det har nogen relevans.
2 gange har jeg haft voldsomme smerter, som jeg ikke har kunnet finde lignende tilfælde af på nettet. Første gang var jeg 17, anden gang var i dag. Så det er ikke regelmæssige smerter, men når de er der, er de så voldsomme, at jeg helt alvorligt er bange for at jeg skal dø eller sådan noget. Det foregår sådan her:
- Almindelige lændesmerter, der er voldsomt intensiveret
- Hvis jeg står op i mere end 10 sekunder, får jeg susen i ørerne, flimren for øjnene, svimmelhed, føler at blodet forsvinder fra hovedet. Kort sagt, som om jeg skal besvime, og jeg er aldrig besvimet før i mit liv.
- Hvis jeg bevæger mig for meget har jeg det som om jeg skal kaste op.
- Når jeg lægger mig ned begynder jeg at kampsvede, mens temperaturen falder til hvad der føles som -10 grader. Ligesom når man er rigtigt syg.
- Susen for ørerne tager til, og det lyder som om en elkedel koger lige ved siden af mig.
- Stærke underlivssmerter. Føltes som om jeg skulle tisse, at min blære var fyldt, men når jeg prøvede kunne jeg ikke.
Der går cirka 2-3 timer med smerterne, og panodiler hjælper ikke. Jeg ligger bare og beder til gud og hvermand om at fjerne smerterne, og jeg er ellers ikke religiøs. Jeg tror jeg ville foretrække at blive brændemærket frem for at have den form for smerter (og det mener jeg, jeg siger det ikke for at overdrive. Og nej, jeg er ikke hypokonder).
Kort sagt - hvad er det lige der sker? Hvad er det der gør, at jeg er ved at besvime lige pludselig, og har så stærke smerter? Og når det sker så sjældent? Det skal lige siges at jeg ikke er på p-piller, og jeg vil helst undgå det. Men hvad kan jeg ellers gøre for at stoppe det?
Kommentarer
Sandsynligvis skyldes det bare at du er en af de uheldige. Men nogle få har det med at danne muskelknuder (helt godartet! Så frygt ikke!) i livmoderen, og det kan give voldsomme menstruationssmerter sammen med voldsomme blødninger.
Så jeg synes du lige skal få det udelukket først.
Ellers er der flere ting du kan gøre:
Det hjælper af en eller anden grund at være i god form.
P-piller kan nedsætte blødningsmængden og dermed smerterne
Du kan få din læge til at udskrive gigtpræparatet Naproxen, der er ekstra godt til menstruationssmerter. 1 tablet morgen og aften á 500 mg + dine pamoler (max 1g 4 gange dagligt). Desuden skal du tage din smertestillende medicin INDEN du begynder at få så ondt, ellers virker den smertestillende effekt slet ikke så godt. Så det er altså en dårlig ide at være "tapper" hvad smerter angår.
Er du mere til det naturlige så virker bark fra et pinjetræ også godt, men prisen er lidt pebret fordi ham der fandt ud af det har taget patent. Produktet hedder Pygnogenol og kvaliteten er lidt svingende mærkerne imellem og det har betydning for effektiviteten.
Desværre er det ikke blødningsmængden der er problemet, for jeg bløder normalt, og jeg har jo ikke normalt så voldsomme smerter. Normalt kan jeg godt klare det uden en pille, det er bare lidt ubehageligt, så jeg gør det for at være god ved mig selv.
Jeg var mere nysgerrig efter hvad der skete de to gange jeg fik det sådan, for det var jo med flere års mellemrum, men nøjagtigt samme smerte. Og selvfølgelig også hvad man kunne gøre ved det, da det jo ikke er helt almindelige smerter.
Jeg vil helt sikkert kigge på det med pinjetræ, jeg er mere til de naturlige smertestillende ting end alt for mange piller. Det er nok godt at have i baghånden når det sker igen.
Men gå nu lige et smut forbi doktoren først, for fordi du kun har oplevet disse smerter med flere års mellemrum, så kan cyster (vandblærer) på æggestokken altså også sagtens være grunden (igen, ingen grund til kræft-panik!). Hvis sådan en cyste sprænger eller bliver lidt betændt fordi den bliver afklemt så kan det give ret voldsomme smerter.
Undersøgelsen er helt smertefri, en gynækolog kan se alt via ultralyd.
Det vil være smart af dig at få det undersøgt, for hvis det skulle ske igen, og du lige pludselig besvimer, så risikerer du at vågne op uden en blindtarm -skadestuelæger har det nemlig med at glemme de cyster.