et forelsket par --kan vel være sikker på kærligheden ---så længe de mærker de brænder for hinanden ---
en hjemløs --som har en hund --som sit kærligste eje ---de tror jeg har en kærlighed til hinanden ---som er ærlig og ikke kan beskrives
Mor og Barn --tror jeg har kærlighed til hinanden ---som er sikker og reel ---
men der kan så ske forvekslinger --imellem dem efterhånden --som barnet vokser op ---som dræber kærligheden----
Man kan sagtens sidde med en ustyrlig lyst til at kontrollere alt og have "styr" på alting. Sagen er bare den at der er ting her i livet man ikke selv er herre over og kærlighed er en af de ting man ikke kan styre selv - man er uden kontrol. Derfor kan det være rigtig skræmmende at åbne op for muligheden for at blive såret, skuffet, ramt og ulykkelig - især uden kontrol over sig egen skæbne. Det virker på mig som om at livet ikke helt kan planlægges og livet bare sker. Om man så er fatalist eller ej - så har livet måske en nogenlunde fastlagt vej ?
Jeg tror ikke, at livet har en fastlagt vej, for du kan hele tiden ændre vejen, spørgsmålet er bare om du tør.
Du kan vælge at gå til højre, og du kan vælge at gå til venstre, og disse valg vil forme dit liv forskelligt, og du kan vælge den vej andre forventer du går, eller den vej du føler du bliver nødsaget til at gå, måske den nemmeste, men absolut ikke den bedste.
Men nu spurgte du, om man kan være sikker på kærligheden. Et stort spørgsmål som ingen vel kan svare på.
Der findes mange slags kærlighed, først den man skal have til sig selv, så er der for mig den til mine børn og den til min mand og så den til mine venner. De er alle forskellige følelser, men de er alle følelser der gør mig tryg og glad, og selvfølgelig også ked af det og såret. Men sådan føler jeg kærlighed skal være og man skal kunne rumme det hele.
Man skal huske at kærligheden skal plejes for at bestå, og det skal vel og mærke gå begge veje, for ellers dør den.
Kommentarer
en hjemløs --som har en hund --som sit kærligste eje ---de tror jeg har en kærlighed til hinanden ---som er ærlig og ikke kan beskrives
Mor og Barn --tror jeg har kærlighed til hinanden ---som er sikker og reel ---
men der kan så ske forvekslinger --imellem dem efterhånden --som barnet vokser op ---som dræber kærligheden----
Du kan vælge at gå til højre, og du kan vælge at gå til venstre, og disse valg vil forme dit liv forskelligt, og du kan vælge den vej andre forventer du går, eller den vej du føler du bliver nødsaget til at gå, måske den nemmeste, men absolut ikke den bedste.
Men nu spurgte du, om man kan være sikker på kærligheden. Et stort spørgsmål som ingen vel kan svare på.
Der findes mange slags kærlighed, først den man skal have til sig selv, så er der for mig den til mine børn og den til min mand og så den til mine venner. De er alle forskellige følelser, men de er alle følelser der gør mig tryg og glad, og selvfølgelig også ked af det og såret. Men sådan føler jeg kærlighed skal være og man skal kunne rumme det hele.
Man skal huske at kærligheden skal plejes for at bestå, og det skal vel og mærke gå begge veje, for ellers dør den.
Hilsen Sofie