Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Gode råd er dyre i disse tider :-(

Hej med jer...

Jeg er 34 år gammel og har i et års tid haft blodige (rødt, "friskt" blod), slimede afføringer, som altid er meget "løse", nogle gange diarré agtige. Desuden har jeg konstante smerter i lænden i venstre side, samt foran på maven i venstre side. Smerterne er tiltaget de seneste 3 måneder og føles som sidestik (bare en hel del værre). Jeg oplever også at der går lang tid imellem, at jeg har afføring, men at det ikke minder om forstoppelse, da min afføring som sagt er meget "løs", når den endelig kommer ud. Derfor er min mave også meget udspilet. Intet hjælper rigtigt...

Jeg har de seneste 4 måneder desuden taget over 10 kilo på. Har ellers været kronisk undervægtig hele mit liv, men pludselig tager jeg meget på - uden at have ændret på noget i min dagligdag. Mine menstruationer har normalt varet ca. 4 dage ad gangen. Nu varer de 9-10 dage og er meget kraftige.

Jeg har selvfølgelig været ved lægen en del gange og har været til kikkertundersøgelse af min tyktarm, samt af mavesækken for et års tid siden, da det hele begyndte. Men de fandt intet, så jeg blev sendt hjem. Dog fik jeg at vide på Vejle Sygehus, at mit calprotectin-tal var unormalt højt. Men der blev ikke gjort noget yderligere ved det. Det blev ligesom bare konstateret.

Min læge vil ikke gøre mere ved det, da han ikke mener der er nogen grund til det, idet kikkertundersøgelserne ikke viste noget i min tyktarm.

Men desværre for mig, tiltager smerterne kraftigt og det påvirker mig meget i min dagligdag. Og så er der naturligvis de andre symptomer, som også fortæller mig, at noget er, som det ikke burde være.

Hvad skal jeg dog gøre? Skal jeg skifte læge og få en ny vurdering eller spendere penge på et privat hospital?

Har I andre oplevet noget lignende, det jeg oplever med mit helbred?

Håber på svar

MarieAntoinette1

Kommentarer

  • Kunne du ikke få en henvisning til en gynækolog og bliver undersøgt. Gynækologen kan scanne dig indvendig. Det syntes jeg da er meget nødvendigt. Du bløder længe, du har smerter og din mave er hævet.

    Jeg VILLE have en gynækolog til at kigge på det. Måske bare for at udelukke der ikke er noget galt. Og jeg ville ikke vente.

    Forstoppelse, afføring kan være løs, hvis man lider af forstoppelse har jeg læst.
  • Hej Persille :-)

    Tak for dit svar. Faktisk har jeg selv tænkt over det med en gynækologisk undersøgelse. Især efter, at jeg sidste år aborterede. I den forbindelse fik jeg ingen gynækologisk undersøgelse, men blev blot tilset, at fosteret var kommet helt ud. Og så blev der ikke gjort mere.

    Sad med min læge sidst, jeg var hos ham og forklarede ham om de her nye symptomer; altså at jeg har taget på, er udspilet og bløder længe. Han sagde noget i retningen af: "ja-ja, der kommer så mange med de symptomer, som straks vil til gynækolog. Men i virkeligheden drejer det sig altid om stofskiftet".

    Det fik jeg så tjekket. Og mit stofskifte fejler intet, men han vil ikke sende mig til gynækolog, han vil faktisk ikke gøre mere nu overhovedet, da han mener, at jeg er blevet grundigt nok tjekket nu med den kikkertundersøgelse.

    Så jeg tror, jeg bliver nødt til at skifte læge. Det her holder da slet, slet ikke. :-(
  • Nej, det mener jeg heller ikke, skift læge. Der må da være noget galt. Men lad ikke den praktiserende læge stå for undersøgelsen, det bør være en gynækolog. Jeg har set for mange fejltagelser.
  • hej :) jeg havde de samme symptomer som du beskriver i dit indlæg, det viste sig jeg havde en stor cyste i underlivet som blev opereret væk og fordi ingen læger tog mig seriøst, havde den sat sig på min æggeleder som desværre også blev fjernet, senere efter nogle mdr.fik jeg samme smerter i maven igen, bare højere oppe og havde kvalme konstant og næsten kronisk diarre, det viste sig denne gang at jeg var fyldt op af galgesten så jeg fik så lige en galgestensoperation også :) jeg har skiftet til en sød og dygtig faglig læge nu som tager en seriøst, men gud hvor skulle de læger dog skamme sig når de fejer folk af på den måde, så snart at man ikke lige har de symptomer der passer ind i deres teori!! held og lykke håber du får løst dit problem og snart får det bedre :)
Log in eller Registrér for at kommentere.