fødelserne er slidt op
Hej vil gerne have et råd ,har været gift 30 år ,3 voksne børn som er flyttet ,en mand som ikke gider noget ,uden for husets 4 vægge ,har aldrig gidet noget ,såsom rejse,ud og spise ,bio,osv ,må sige jeg har affundet mig med det i alle de år .ja og hvorfor så det ,jeg er opdraget til at gøre hvad der bliver sagt ,har aldrig sagt imod ,heller ikke over for min mand ,men for ca 4 år siden fik han en midtvejskrise ,jeg kæmpede og alt gik iorden igen ,men jeg fik imellem tiden øjnene op for hvad jeg har været gået glip af i livet ,så jeg vågnede op og fare nu frem som en kanin ,tager på kursus,bio,veninder osv men han er ikke til at rokke ud af stedet ,så i de år er mine fødelser dalet til 0 han er blevet en god ven ,ikke andet ,sex ja mere af pligt end af lyst ,da jeg ikke tænder på ham mere og fødelserne er væk ,vil lige sige jeg har prøvet alt ,men mit problem er de 30 år det er svært at gå efter så mange år ,mangler råd :-(
Kommentarer
Som lovet vil jeg komme med et bud til dig.
I har været sammen i mange år, og jeres forhold er blevet meget rutinepræget, men der er jo sket ting, der gør, at I måske netop skulle prøve at få talt om, hvad der skal ændres.
Der har været de travle år med børn, arbejde osv, der skulle gå op i en højere enhed og den tid, I givet har manglet, er nu kommet, og den skal da udnyttes på en anden måde.
Jeg hæfter mig ved, at din mand havde en midtvejskrise, og at DU kæmpede for at få ham på ret køl? Hvad gjorde han selv?
Denne krise fik dig til at se på jeres liv, og fik dig til at indse, at der skal ske noget andet.
Mit umiddelbare forslag er, at du foreslår ham, at I sætter jer sammen og taler om, hvordan I hver især kunne forestille jer, at jeres tredje alder skal forme sig?
Jeg ved ikke, om I er stoppet på arbejdsmarkedet, men den tid nærmer sig jo – og det er da vigtigt at se på, hvordan den kan forme sig.
Jeg vil foreslå, at du starter med at sige stille og roligt til ham, at du synes, I skal tale om disse ting, at du synes jeres liv er blevet til en noget grå og kedelig trummerum, og det nu er tid til, at I kunne gøre nogle ting i jeres liv bedre og rarere – og foreslå, at I begge tænker over det, og så f.eks. på næste søndag eftermiddag begynder på denne snak.
Jeg foreslår denne metode, så også han får en mulighed for at tænke over det. Det er vel ikke helt rimeligt, at du insisterer på samtalen her og nu, hvor du har fået forberedt dig, men han ikke har.
På søndag – eller hvornår I nu aftaler det – men dog i nærmeste fremtid – taler I om, hvad I her især kunne tænke jer, der kunne gøre jeres liv sammen mere indholdsrigt.
For at tænke på de ydre ting: Hvordan er jeres boligform? Bor I for stort nu I kun er jer to? Skulle der ændres på det? Og nej – det er ikke nemt i disse tider, men det er egentlig en meget god indgangsvinkel til snakken om det væsentlige – nemlig jeres liv sammen. Hvordan er jeres økonomi? Var det en ide med en kæresteweek-end, hvor I måske får noget wellness, massage, og noget god mad, hvor I genopfrisker jeres ungdoms kærlighed?
Findes der nogle ting, som I måske I jeres unge dage havde som interesser, men som måtte opgives, da familien skulle prioriteres? Er der noget, I kunne forestille jer, I gik til sammen? Og – ikke mindst noget I gik til hver for sig?
Du skriver at din mand er gået helt i stå. Det må du fortælle ham, at du har det skidt med, og at du ikke har lyst til at leve dit tredje liv på den måde, for du vil ikke leve et liv med en mand, som du da godt nok føler venskab med, men ikke får noget som helst modspil fra. Og at du altså ikke kan få det til at fungere alene – et parforhold er for TO personer, ikke for en.
Måske du kan være helt direkte – at hvis ikke han aktivt vil være med til, at I sammen får et godt og indholdsrigt liv – dog på BEGGES præmisser – så kan du lige så godt gå, og få det alene, for han er jo alligevel ikke til stede i dit liv.
Du skriver, du har prøvet alt – så noget af det, jeg foreslår, er måske afprøvet, så hvis det er, så prøv at fortælle, hvad du har forsøgt og hvad reaktionen har været.
Han har jo selv vist, at han kunne tænke sig noget andet.