Normer eller forelskelse

Awina13

Jeg har været single meget længe. Jeg havde en kæreste 8 mdr i 2011 men har ikke haft siden. Før ham var jeg foruden i 5 år, så man kan vist konkludere jeg har svært ved at finde en mand!
Jeg ser ok ud, kan da vende mænds blik osv der er bare ingen jeg vil have. Jo mere "rigtig" efter normerne de er desto mindre følelser rør der sig i mig. Har fx en ven der er perfekt, et par år ældre, handyman, sød og sjov og børnene an lide ham. Jeg kan bare ikke finde den mindste varme følelse, sex ville være fuldstændig udelukket.

Så er der min ex fra 2011, han er ALT hvad min mand ikke skal være og min mave slår flik flak, jeg får gåsehud, og når han sender mig søde sms får jeg åndenød og ænder i perioder hvor jeg veksler mellem at føle mig ti år yngre og lykkelig og tudende fordi det bare er et forhold der kun kan ske i fantasien.

Hvorfor pokker forelsker jeg mig kun i det forkerte?

Bør jeg omfavne det forkerte så, hoppe med på bølgen og føle mig lykkelig og forelsket?
Eller bør jeg helt stoppe skriveriet og de søde ord og tro på mister perfekt findes inden jeg er 80 år?

lotte123

Hvis han skal være intet mindre end perfekt - ja, så tror jeg heller ikke du når det inden, du bliver 80 år.

Hvis du søger det perfekte, må det vel være fordi du selv er perfekt - og det er der ingen, der kan leve op til - derfor møder du de forkerte.

Jeg synes, du først og fremmest skal slække lidt på kravene til dig selv. Prøv en gang at finde ud af, hvem DU er, hvad DU står for, hvad DU vil og ikke mindst, hvad der er det rigtige for DIG - først og fremmest DIG.

Du skal arbejde på at være den, du ER - og ikke en du tror du gerne vil være.

Skidt med dit udseende - det er dit indre, der tæller.

Hvis du kan være dig selv og stå ved det, du mener, være åben og ærlig, stå ved dine holdninger - som er de rette for dig og dine normer her i livet - så vil folk omkring dig også respektere dig langt mere og vide, hvor de har dig - og SÅ vil du også møde dem, der er noget ved at lære at kende.

Det kan godt være, at ham du kender nu virker rigtig - har de rette indstillinger og hvad du ellers tror - og jeg skriver TROR - er det rigtige, så er det det jo ikke, for du elsker ham ikke.

Jeg aner ikke, om jeg er helt forkert på den her - men jeg tror, du er din egen største fjende, og er måske lidt for aktiv med at søge krukken med guld for enden af regnbuen - den findes ikke.

Prøv at slappe lidt af - prøv at finde roen i dig selv - så vil ham der er sagen, måske nok pludselig stå der en dag - helt af sig selv, og med stor sandsynlighed på et tidspunkt og på en måde, du mindst venter det.

I øvrigt - hvad gik der galt i det forhold fra 2011 - der øjensynligt stadig kan få dig til at miste fatningen? Hvorfor er han uopnåelig, når han stadig sender dig søde hilsner? Det lader da til, at han også gerne vil dig? Hvorfor var han forkert til dig? Det virker da ellers ikke sådan?