Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerter efter knoglebrud.

Redigeret 10 januar, 2013, 01:58 i Håndskader og musearm
Hej,

Jeg brækkede i midten af juni en håndrodsknogle i venstre hånd. Jeg havde den efterfølgende i gips i 2 måneder og tog en måneds 'ro'.
Dog kan jeg stadig nu - i Januar - observere tilbagevendende smerter ved løft.

Hvor længe kan der gå, før smerterne er væk?
Er det overhovedet normalt?

- Mik

Kommentarer

  • Jeg går ud fra at du har fået taget en kontrolrøngten så knoglen sidder som den skal.

    Ja, der kan gå rigtig lang tid, for i den tid du har haft hånden i gips har du jo ikke brugt musklerne.

    Det tager meget lang tid at træne op igen, fordi underarmens muskler ikke er så stærke.

    Hvis jeg var var, ville jeg få en henvisning til en fysioterapeut mhp at få lagt et træningsprogram til genoptræning. Ellers kan du meget nemt risikere at få varige problemer pga overbelastning, fx i form af seneskedebetændelse, det er faktisk slet ikke sjældent efter et brud på håndleddet.

    Får du trænet håndens muskler op i det rigtige tempo, forsvinder smerterne efterhånden. Men undgå tunge løft med den hånd indtil videre, den gør ondt fordi belastningen er for hård til din nuværende muskelstyrke.
  • Ja, jeg fik taget et kontrol-røngten-billede, og lægen sagde, at det var fint.

    Desuden har jeg arbejdet de sidste 2 måneder uden betydelige smerter(Arbejder som butiksassistent ved slagteren i Bilka - en del løft). Så starter jeg på ganske langsom vægtløftning (4- 15 kilo, og ingen eksplosive bevægelser) og så begynder jeg at mærke det.
    Det er ikke i musklerne der er et problem, og jeg kan ikke genkende følelsen af en seneskedebetændelse, hvis vi går ud fra, at det er ca. samme fornemmelse som en omgang skinnebensbetændelse.
  • Knoglebrud, jeg troede en overgang, når noget brækkede, så groede det bare sammen og så var det overstået.
    Ikke for mit vedkommende. Jeg brækkede skulderen. Jeg måtte til sidst "bede" om genoptræning, for min arm var nærmest lam og gjorde meget ondt.
    Men genoptræningen hjalp.

    Jeg måtte også "bede" sygeplejersken, på skadestuen, om at hjælpe mig med støttebindet, jeg kunne ikke med en hånd binde knuden. Joe, der bliver taget hånd om en skal jeg love for. Jeg priser mig lykkelig for hun ikke sagde nej.

    Efter et stykke tid hjalp det, men nu, der er gået nogle år, gør det igen ondt i skulderen.
    Min ankel, som jeg forstuvede for mange år siden, det kan jeg til tider stadig mærke. Om det er normalt aner jeg ikke, men sådan er det.
Log in eller Registrér for at kommentere.