Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Spørgsmål til NetDoktoren

Redigeret 8 januar, 2013, 10:31 i Åben debat om depression
Et næsten uløseligt problem. Jeg er mor til en stor søn, som i mange år har haft det svært. Hans egen læge, har ikke helt forstået, hvor dårligt min søn har det, og vedbliver at sende ham til psykolog eller udskrive antidepressiva, hvilket min søn er ikke interesseret i længere, fordi han ikke mener, det hjælper ham. Jeg har skrevet til hans læge, for at fortælle om de vanskelige år og en særlig traumatisk oplevelse, min søn havde, da han var lille, for at give lægen en idé om, hvad der kan være årsag til min søns angst, depression, stress, post-traumatiske stress, eller hvad det er, han slås med. Men lægen har igen sendt ham til psykolog, som han så skal begynde hos i marts. Men jeg er bekymret. Min søns mangeårige 'tilstand', har resulteret i mange mistede venner og kærester, og selv jeg, som mor, bliver berørt af hans meget negative indstilling og manglende evne til at føle glæde ved noget som helst. Hvilken fagperson, kan jeg kontakte, og få en dybdegående snak om denne alvorlige situation?

Kommentarer

  • Har han været ved psykiater? Ja, jeg har ikke meget forstand på det system, men hvis det ikke bliver bedre med psykolog og den medicin lægen udskriver, kunne det jo være han har en anden diagnose.

    Forresten, du har skrevet til en debatside, hvor det er "almindelige" mennesker, der svarer og ikke læger. Hvis du vil have svar fra en læge, skal du skrive til "brevkasse".
  • Åhh Tusinde tak! Jeg var ikke helt klar over, hvor jeg skulle skrive til, for at få faglig vejledning. Det ved jeg nu. Tak for hjælpen. vh
  • Nu var jeg inde på "Brevkasse", men hvor skriver man sit spørgsmål? Er der nogen, der ved det? Der er en masse emner, men ikke nogen mulighed for at stille et spørgsmål - så vidt jeg kan se...
  • Ude i venstre side er der en rubrik (orange) der hedder "Spørg lægen". Der kan man vist skrive sit spørgsmål, og så kommer det vist ud under den der hedder "brevkasse", når det er besvaret.
  • Det er desværre ikke "når" men "hvis" det bliver besvaret, hvilket der også står i indledningen for brevkassen, og ventetiden kan vist være meget lang, hvis man kommer i betragtning.

    Men til Moren: prøv at fortælle her, hvis du vil have nogle bud og forslag - men altså fra helt "almindelige".

    Du kan f.eks. læse i nogle af de mange debatter, der netop er om dette emne, og jeg synes, der er mange både gode, kloge og brugbare debatter og informationer.
  • Kære alle,
    Tak for jeres advisering :) jeg har nu skrevet i Brevkassen, og håber at "de" forbarmer sig over mig, og svarer indenfor en overskuelig tid. I ventetiden, vil jeg følge jeres råd og læse i debatten og også i brevkassen. Tak :)
Log in eller Registrér for at kommentere.