Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ubalance stofskifte på trods af normal blodprøve?

Redigeret 7 januar, 2013, 16:09 i Forstyrrelser i stofskiftet
Mit spørgsmål går på, om man kan have noget med sit stofskifte selvom den blodprøve lægen har taget, viser normale værdier?

Jeg har det sidste stykke tid haft det dårligt både fysisk og psykisk. Jeg har lidt af nattesved, så jeg 1-2 gange om natten måtte stå op og tage andet nattøj på, eventuelt sengetøj. Jeg har følt jeg har rystet indeni og ofte har mine hænder rystet uden jeg har kunne styre det. Jeg har siddet og været rigtig kuldskær om dagen og alligevel sveder jeg under armene?! Jeg har ikke kunne koncentrere mig om noget, vågnet 10 gange i løbet af natten og har følt jeg skulle græde hele tiden! Jeg har haft meget høj puls ind imellem, ofte omkring 130 og ekstra hjerteslag. Jeg har nu målt mit blodtryk gennem de sidste uger og det er omkring 100-105/60-65. Jeg har ingen appetit haft og har tabt mig cirka 5 kg.
Min læge tog en blodprøve, da jeg var helt sikker på det var mit stofskifte. Der er flere i min familie der har lidt af for højt stofskifte. Den viser normale værdier. Men den dag hun tog den havde jeg det heller ikke så dårligt som jeg ind imellem har.

Kommentarer

  • Det skal lige siges jeg er kvinde, slank og i tyverne. Jeg hverken ryger, drikker kun meget lidt og tager ingen medicin.
  • ja, du kan sagtens have en stofskiftesygdom selvom din blodprøve var normal. Jeg gætter på at din læge har taget TSH, men det er ikke sikkert at han har taget andet end det.

    Du skal have taget TSH, T3 ogT4 samt antistoffer mod TPO- og TSH-receptoren.

    Nogle få har antifstoffer mod TSH-receptoren uden at TSH bliver påvirket, så den ser helt normalt ud selv om noget er galt.

    Hvis du ser i stofskiftetrådene vil du også kunne se, at blodprøverne hos nogle er temmelig luskede, så for nogle få kræver det altså en ekspert at lave den rigtige udredning.

    Det er ikke særlig sundt at gå rundt med de symptomer, og når der også i din familie er stofskiftesygdom synes jeg at du skal kræve en henvisning til en endokrinolog og også få taget nye blodprøver hvor du er sikker på at alle stofskifteprøverne er med.
Log in eller Registrér for at kommentere.