Indstillinger
gå eller blive. såret og ødelagt
Jeg har nu været sammen med min kæreste i 3.5år. Vi mødtes lige efter hans skilsmisse og ene forældres død. Han var hårdt ramt og i dyb sørg. Vi elskede hinanden, og jeg trøstede og gjorde alt jeg kunne.
Han begyndte at blive jaloux og var yderst opmærksom på alt jeg foretog mig. Det blev værre og værre, men jeg holdt ud. Han brød sammen og vi fandt trøst og troen på det. Da han begyndte at beskylde mig for en masse mærkelige ting, begyndte jeg at tage afstand. Det var rigtig svært, for jeg elskede ham, men havde også svært v at være tæt. Vi opsøite
Hjælp og en masse ting kom frem. Også sandheden om ømhed løgne. Da vi kom hjem var jeg klar på forholdet igen, men hans jalousi fortsatte. Føltes som en udødelig kamp, i og med jeg trak mig i takt dermed. Vi forsøgte at holde pauser og opsøge yderligere hjælp.
Nu står vi så der, at han er blevet bedre, og jeg har fået det værre. Føler som dødt løb , men elsker ham stadig. Kan dog ikke være intim da jeg føler han har ramt og såret mig meget kraftigt. Nu vi der hvor jeg ikke v hvad jeg skal. Det er stadig ikke godt nok forholdet, pga dels mig som har trukket mig, og han som ikke kan håndtere det. Hjælp hvad skal jeg gøre ?? Han vil have vi skal søge hjælp igen, men jeg føler det en uendelig kamp , samtidigt med jeg elsker ham.
Han begyndte at blive jaloux og var yderst opmærksom på alt jeg foretog mig. Det blev værre og værre, men jeg holdt ud. Han brød sammen og vi fandt trøst og troen på det. Da han begyndte at beskylde mig for en masse mærkelige ting, begyndte jeg at tage afstand. Det var rigtig svært, for jeg elskede ham, men havde også svært v at være tæt. Vi opsøite
Hjælp og en masse ting kom frem. Også sandheden om ømhed løgne. Da vi kom hjem var jeg klar på forholdet igen, men hans jalousi fortsatte. Føltes som en udødelig kamp, i og med jeg trak mig i takt dermed. Vi forsøgte at holde pauser og opsøge yderligere hjælp.
Nu står vi så der, at han er blevet bedre, og jeg har fået det værre. Føler som dødt løb , men elsker ham stadig. Kan dog ikke være intim da jeg føler han har ramt og såret mig meget kraftigt. Nu vi der hvor jeg ikke v hvad jeg skal. Det er stadig ikke godt nok forholdet, pga dels mig som har trukket mig, og han som ikke kan håndtere det. Hjælp hvad skal jeg gøre ?? Han vil have vi skal søge hjælp igen, men jeg føler det en uendelig kamp , samtidigt med jeg elsker ham.
Kommentarer
du siger han er skilt --ved du noget om årsagen
Han misbruger dig jo. Du har stået til rådighed for ham på et tidspunkt, hvor han havde det dårligt - og sådan burde det være i et hvert forhold, men på et tidspunkt burde han være kommet nogenlunde igennem, og så i stedet for at blive ved med at forlange, at du er der for ham 24/7, så burde han kunne være der for dig også på ligeværdigt plan.
Han vil have, at I skal søge hjælp igen - fint nok, men jeg vil foreslå, at du siger til ham, at HAN først og fremmest får hjælp, for det er ham, der har brug for den.
Og jeg ved ikke, hvad det i grunden er, du elsker? Er du sikker på, det er ægte kærlighed og ikke melidenhed, fordi han jo har og har haft det SÅÅÅ dårligt, at han nok vil gå helt i hundene, hvis du forlader ham, så derfor føler du skyld og føler at du nok hellere må elske ham???
Det er IKKE dit ansvar, men jeg synes da, du skal sige til ham, at det der jalousi det stopper nu - lige nu - og at det er ham, der skal søge noget hjælp, for ellers går du.
Men - mærk nu godt efter inden i dig selv - er det virkelig kærlighed, eller er det medlidenhed, og er det det sidste så gør du hverken ham eller dig selv nogen tjeneste, så bør du stoppe forholdet og gå nu.
Han har aldrig haft det det sådan før, og som han siger, han aldrig har haft brug for at have det sådan før, da han aldrig har været igennem de ting før og dermed haft en kæreste der har trukket sig.
Kender i en rigtig god terapeut eller psykolog jeg kunne snakke med, som ikke er bange for at gå til fadet. Tror jeg ville have godt af det. Område fra roskilde og nedefter. Gerne ikke for langt mod vest
Men - du skal IKKE have hjælp til at kunne holde ud at finde dig i at han er sygeligt jaloux - det HAM og kun ham, der skal søge hjælp til at finde SIN selvsikkerhed frem.
Jalousi er nok en af de mest destruktive følelser overhovedet - det er den jaloux der i sin iver for kontrol og mistænkelighed ødelægger et forhold, og man er vel primært jaloux, fordi man er meget uskikker på sig selv.
Derfor er det altså først og fremmest ham, der skal søge hjælp, hvis han virkelig vil dig og jeres forhold; hvis han fortsætter sin jalousi får han dels ødelagt jeres forhold, men han får også ødelagt dig på sin vej.
Hvis du virkelig vil det her forhold, skal du først og fremmest forlange af ham, at han søger hjælp, for det er ham, der er forkert på den
At han er "typen alle er vilde med" - er jo ikke i sig selv en grund til at holde fast i ham, hvis ikke han er DIG værd.
Han fortæller dig, at han aldrig har haft det sådan før - og det i sig selv må jo også fortælle ham, at han har brug for hjælp.
Han er øjensynligt godt klar over, at det er ham, den er gal med - og derfor også ham, der må gøre en indsats for at få det godt igen.
Det er bare ikke nemt, når man står deri m kærlighedsfølelser og samtidigt en kæmpe irritation over det han har budt mig. for jeg ved, at jeg aldrig har gjort noget der var forkert som flirter m andre eller løjet. Det jeg har gjort forkert er at lukke af for al omsorg og bekræfte ham. Men det dælme svært når jeg er blevet såret. Jeg er typen der lukker mig inde og bliver stille når jeg bliver rigtig såret mere end en gang. Det nok ikke en god kombination i forhold til hans store behov for beskæftigelse.
Tak for dine gode svar.
At han har såret dig ved sin mistænksomhed - at det virkelig gør ondt, at han kan tro sådan om dig, at det også har såret dig, at det kun har været dig, der skulle stå til rådighed for ham, og han så svarer igen på den måde. Fortæl ham, at det ham, der har fået dig til at reagere, som du gør, og derfor også ham, der skal gøre en indsats for at du føler glæde og lyst til ham igen.
Hvis et parfold skal kunne holde, så er det af afgørende vigtighed at man fortæller sin partner, hvordan mar har det - i stedet for måske bare at lukke af uden at fortælle i klart sprog hvad årsagen er, og lade partneren gætte sig frem.
Som nævnt - forlang af ham, at han handler på egen banehalvdel - ikke giver dig skylden for, at han har problemer - men netop viser sig som en voksen person, der tager hånd om sine problemer og reaktionen på, at han har handlet irrationelt.
Der er ikke noget nemmere end at give andre skylden for det, man ikke selv magter; man kommer bare ikke selv videre af det.
Jeg gætter dog på, at ordene er faldet i forbindelse med, at han netop har mistænkt dig for at have en anden.
Det er afsindigt vigtigt, at man taler sammen i meget klart sprog, så måske du i stedet skal sige til ham, at du altså IKKE har en anden i kikkerten, FORDI du virkelig ønsker og håber, at få den mand tilbage, som du virkelig elsker, men hvis han bliver ved og ved med sine stikpiller, så vil HAN jo netop kvæle disse følelser, og så er der ingen grund til at blive, for så kan du da lige så godt nu gå ud og se, om der dog ikke skulle være noget, der er bedre til dig.
På den anden side - ved du i grunden, hvad han er for en mand? Som jeg læser dine indlæg, så startede I jeres forhold med at han havde problemer og sorg, og det har han vel mere eller mindre haft hele tiden.
Du har oplevet nogle glimt af en helt vidunderlig mand - lige ham, du gerne vil have, men ved du overhovedet, om han så ER den mand, hvis han får løst sine problemer?
Tror du helt ærligt, at han ikke vil vedblive at være en mand med et meget komplekst sind? En der altid kun vil vise sine positive og dejlige sider dråbevis, for så at være den anden type i andre perioder?
Hvorfor er hans tidligere forhold gået i stykker?
Det kan da godt være, han er en lækker steg udadtil, men det behøver desværre ikke at betyde, at han også er det indvendigt. Han burde faktisk selv have kunnet indse, at han er forkert på den og skal have noget hjælp.
Tja, det jo ikke til at vide hvilket menneske jeg står overfor, som du skriver, når vi ^kun^ har kendt hinanden igennem 3år med problemerne lige i baghånden. nu vi skriver kan jeg mærke, at mine tanker også går på, om det er min skyld at forholdet ikke fungerer nu, fordi jeg har trukket mig. Men omvendt kan jeg ikke se det berettiger ham til ikke at stole bare lidt på mig. Eks ringede nogle kammerater til mig i en julefrokostbrandert, og iøvrigt til alle deres kvindelig bekendte og andre mænd. Da jeg findes ud af hvem der har ringet og aflytter min tlf svarer, bliver han jaloux og mener det er berettiget da jeg jo har trukket mig og taget afstand. Han sad lige v siden af mig da tlf ringede og jeg afhørte den imens han også sad der
Det er da ikke din skyld, at din kæreste har det dårligt, at han har nogle problemer, som han ikke kan takle. Det er ikke din skyld, at han anklager dig for alt muligt - som øjensynligt er frit opfundet - det gør han jo kun for at "beskytte" sig selv. Han kan ikke finde ud af sit liv, og derfor giver han dig skylden, for det er jo det nemmeste; at hvis du bare gjorde nøjagtigt, som han ville, så ville hans problemer nok løse sig selv. For det første er det ikke tilfældet, hans problemer bliver jo ikke løst ved det, for det andet så når han at få dig totalt ødelagt, og blive en, han givet ikke vil kunne holde ud at leve med.
Han er jo allerede godt i gang i og med, du kan få tanke, at det hele nok er din skyld.
Stop med det - og det lige nu.
Han bliver jaloux over at nogle kammerater ringer til dig? Hvis ikke han selv kan se, at det da er helt hen i vejret at blive jaloux over noget sådant, så burde du da selv kunne se det. Der er da ikke noget som helst forkert i at blive glad over en sådan opringning, at gå med på det sjov, der givet var i en sådan, når det er nogle vældigt opstemte kammerater, der ringer. Heller ikke selv om det var på et tidspunkt hvor du måske var i dårligt humør over hans opførsel. Det da helt utilstedeligt at blive jaloux over, at der faktisk er nogen, der kan gøre dig glad. Det burde i stedet bevise for ham, at det altså ER muligt at gøre dig glad, og at du ikke er det, altså har noget med ham at gøre. Det bør han da tænke lidt over.
Pas vældigt meget på her - du lader til at være i fuld gang med at blive spundet ind i hans psykiske verden, og det er der bestemt intet sundt i - tvært i mod.