Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Problem med maven, lægen virker ligeglad

Hej.

Jeg er snart ved at give op, jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op. Jeg har siden september '12 tabt mig næsten 30 kg. uden grund overhovedet. Jeg har spist som jeg altid har gjort, omend jeg muligvis har spist mere usundt de sidste 3,5 mdr. fordi jeg har tabt mig uanset hvad jeg har spist.

Jeg har ondt i maven ca. lige under brystbenet. Der er måske en lille forskel på smerterne og hvornår de kommer. De bliver muligvis en smule værre når jeg har spist, og jeg har én gang måtte kaste op fordi jeg simpelthen havde så ondt i maven, samtidig var der lidt blod med i opkastet. Jeg har ikke kun ondt i maven, jeg har også ondt i ryggen, dette er dog ikke hver dag, men det er tæt på. Om der er en sammenhæng mellem de to ting ved jeg ikke, og det virker ikke rigtig til at lægen tager mig seriøst?

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op? Jeg har været ved lægen flere gange nu, første gang tog lægen nogen blodprøver som ikke viste noget siden da er det kun blevet værre og jeg har været ved lægen yderlige to gange. Det virker som om, at lægen ikke længere tror på mig (!) Lægen mener, at det kan være psykisk selvom jeg ingen problemer har psykisk? Jeg ved kun, at hvis det fortsætte med at jeg taber mig lige så hurtigt, så begynder det allerede at blive kritisk om 1,5 mdr.

Har I nogen idéer på hvad det kan være? Jeg mener ikke selv, at det er psykisk og at lægen snart må gøre noget andet end at henvise mig til en psykolog(?). Det skal siges, at jeg er 23 år
«1

Kommentarer

  • Jeg tænker om du kan have mavesår? Det kan også være mavesyre-refluks..
  • hvad med at finde en anden læge ---det er mærkeligt at din læge ikke sender dig afsted og får selve maven undersøgt ---ved rønken ---hvorfor mener han det er psykisk
  • Jeg vil tage til lægen igen i næste uge og fortælle at nu må der altså ske noget, og at jeg altså har det fint psykisk, ellers må jeg finde ny læge. Grunden til jeg ikke har valgt en anden læge tidligere er fordi, jeg synes det er svært at finde en 'god' læge. Der vil altid være historier om den nye læge man så finder som ikke er så gode, og det har muligvis gjort at jeg indtil videre ikke har skiftet.

    Han mener, at det må være psykisk fordi de blodprøver han tog ikke viste nogen udslag på noget som helst, og det ville det have gjort hvis jeg fejlede noget fysisk? Derfor mener han det må være psykisk.
    Jeg selv mener dog ikke det kan være psykisk, da jeg lige pt. aldrig har haft det bedre i mit liv, dog er det selvfølgelig surt med smerterne, men til sommer får jeg min bachelor i økonomi. Jeg har et godt studiejob, og har for ikke så lang tid siden mødt en rigtig sød pige, alt kører simpelthen på skinner det eneste problem jeg har er min mave.

    Kan man forlange at blive sendt til undersøgelse på sygehuset?
  • persille1persille1
    Redigeret 6 januar, 2013, 04:03
    Det får mine følelser i kog, når jeg læser den slags. Så snart den praktiserende læge ikke med det samme ved hvad der i vejen, så er det psykisk eller noget, der bare går væk af sig selv.

    Jo god morgen. jeg gik i flere år med smerter og lægen gjorde intet. Det var medicinen jeg blev syg af. Min søn havde ondt i sine tarme, det skulle nok gå væk af sig selv. Familien insisterede på han skulle til en specialist. Det var en voldsom tarmbetændelse. Det tog et halvt år for ham at blive rask. Men jeg er lykkelig for det ikke var kræft.

    Min søster havde "mavesår" det var hjertet. Og sådan kunne jeg blive ved.
    Min nabos kone døde af brystkræft , som lægen ikke mente var noget.
    Din læge aner ikke, hvad der er galt efter bare at have taget en blodprøve

    Du skal forlange en henvisning til en SPECIALIST i mave/tarmlidelser. !!!!!!!!!


    Kan du ikke få det, så skift læge eller betal selv for undersøgelsen. Hellere det end blive ved med at være syg.
    Jeg undskylder min vrede, men den bobler i mig.
  • Hej Toby

    Jeg kan naturligvis ikke sige dig, hvad der er i vejen.

    Men jeg tror også, at du er nødt til, enten at kræve, at din læge gør noget NU, eller også må du hurtigt skifte læge.

    Sagen er, at der er en modetendens i visse dele af sundhedssystemet, der går ud på at betragte masser af helbredsproblemer som psykisk betingede. Denne mode har spredt sig til en stor del af de praktiserende læger.

    Logikken er følgende: Hvis undersøgelser ikke tyder på noget fysisk, så må det være psykisk. Men hvis lægen ikke leder det rigtige sted, så er det jo klart, at lægen ikke finder noget!

    Jeg kender ret mange eksempler på, at denne modetendens fører til, at alvorlig fysisk sygdom bliver overset.

    Nu er det jo slet ikke sikkert, at dit helbredsproblem er alvorligt. Men når du har tabt så mange kilo så hurtigt, uden at du har gjort noget for det, så skal problemet altså ikke blot affejes som noget psykisk.

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Når jeg læser dit indlæg får jeg hurtig den tanke, at det har noget med din bugspytkirtel at gøre.

    Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men symptomerne passer, og en af vores mandlige venner havde det netop som dig. Hans blodprøver var også ok, men det var han ikke.

    Du skal slå i bordet og kræve nogle flere undersøgelser, din læge virker ikke særlig kompetent.

    Hilsen Sofie
  • Synes virkelig du skal kræve en henvisning, så du kan blive udredt.. Jeg skiftede selv læge fordi jeg slet ikke var tilfreds. Jeg har nu den sødeste og mest omhyggelige læge, så man kan godt finde en god læge man "svinger" med. Jeg havde ihvertfald skiftet, hvis jeg var dig.
  • Fortryder lidt mit indlæg, da det er gået op for mig at du er en ung mand.

    Lidelser i bugspytkirtelen er nok mere noget ældre især mænd lider af.

    Men netop den ven jeg omtalte, havde nemlig både smerter øverts i maven og i ryggen. Det tog lægen lang tid inden han blev indlagt, men da var det forsent.

    Hilsen Sofie
  • Nej, Sofie, du skal ikke fortryde.
    Jeg kendte en ung mand, hvor det netop viste sig at være bugspytkirtelen, der var noget galt med.
    Det er vigtigt af få konstateret, hvad der er galt.
  • Toby, få fat i en anden læge lige NU!

    Faktisk burde du klage over din læge, fordi du har kombinationen blodigt opkast og voldsomt vægttab.

    Du skal have en tid til en såkaldt gastroskopi, altså en kiggertundersøgelse hvor lægen kan se ned i din hals/mave og evt. tage vævsprøver.

    Der er forskellige sygdomme der kan give de symptomer du har, og de er alle lette at behandle men man skal jo have den rigtige behandling, så.

    Det er faktisk meget ofte, at sygdom, uanset årsag, opstår når man selv og dermed kroppen er belastet. På den måde vil der jo altid være en psykisk komponent, men det gælder altså ALLE sygdomme.

    Din læge er et arrogant fjols, der burde åbne sine lærebøger lidt oftere. Få en anden.
Log in eller Registrér for at kommentere.