Indstillinger
Jeg skær i mig selv og ved ikke, om det et problem
Hej
Jeg er en pige på seksten og jeg har haft skåret i mig selv siden jeg var fjorten. Der har været pauser en gang imellem, men det sidste halve år, har jeg gjort det hver eller hver anden dag ca. Jeg skær i mine arme, lår og ankler for det meste. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg gør det, men jeg bliver på en måde lettet af det? Jeg har oplevet en del hårde ting indenfor de sidste par år, bla. Min mor som ikke acceptere mig og ikke vil se mig, med mindre jeg er som hun vil have det og en der har haft slået mig. Dog forvirrer det mig, at jeg det sidste halve år, har skåret så meget i mig selv og også dybere end jeg plejede, da de sidste 6 måneder vidst har været meget okay.
Jeg har selvfølgelig prøvet af stoppe flere gange, prøvet at distrahere mig selv med motion, lektier, venner osv. Men trangen kommer altid igen. Jeg har et par få venner der ved det, og de er ikke just glade for det, selvfølgelig. Men jeg kan ikke lade vær, selvom jeg godt ved, at det er dumt osv. Men alligevel så kan jeg ikke helt se problemet? Altså jeg får det jo bedre af det?
Er det virkelig så stort et problem? Hvordan kan jeg lade vær? Skal jeg have hjælp? Samtidig med det, ryger jeg også hash engang imellem, påvirker det min selvskade? Og samtidig med det, så græder jeg rigtig meget når jeg er alene, er det normalt?
Hilsen en virkelig fortvivlet pige.
Jeg er en pige på seksten og jeg har haft skåret i mig selv siden jeg var fjorten. Der har været pauser en gang imellem, men det sidste halve år, har jeg gjort det hver eller hver anden dag ca. Jeg skær i mine arme, lår og ankler for det meste. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg gør det, men jeg bliver på en måde lettet af det? Jeg har oplevet en del hårde ting indenfor de sidste par år, bla. Min mor som ikke acceptere mig og ikke vil se mig, med mindre jeg er som hun vil have det og en der har haft slået mig. Dog forvirrer det mig, at jeg det sidste halve år, har skåret så meget i mig selv og også dybere end jeg plejede, da de sidste 6 måneder vidst har været meget okay.
Jeg har selvfølgelig prøvet af stoppe flere gange, prøvet at distrahere mig selv med motion, lektier, venner osv. Men trangen kommer altid igen. Jeg har et par få venner der ved det, og de er ikke just glade for det, selvfølgelig. Men jeg kan ikke lade vær, selvom jeg godt ved, at det er dumt osv. Men alligevel så kan jeg ikke helt se problemet? Altså jeg får det jo bedre af det?
Er det virkelig så stort et problem? Hvordan kan jeg lade vær? Skal jeg have hjælp? Samtidig med det, ryger jeg også hash engang imellem, påvirker det min selvskade? Og samtidig med det, så græder jeg rigtig meget når jeg er alene, er det normalt?
Hilsen en virkelig fortvivlet pige.
Kommentarer
du har en psykisk smerte du ikke kan holde ud ---så derfor søger du efter en anden smerte ---som er mere håndgribelig
og det er at skære i sig selv
for det er en rigtig smerte ----
men det her holder ikke op af sig selv ---så søg hurtig hjælp ---tal med din læge ---eller ring til det nr --du har fået opgivet af en der har svaret på dit indlæg ---
godt du skrev her ind ---