Til Asklepios
Hej Asklepios
Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil bede dig om hjælp til at overskue et problem i forbindelse med depression. Jeg kan jo se, at du har stor indsigt i ”madens kemi”.
Jeg har i årevis forsøgt at samle forskellige informationer om depression og danne mig et overblik – først og fremmest selvfølgelig for min egen skyld, men efterhånden bliver jeg irriteret over den generelle uvidenhed, som tilsyneladende hersker − også hos fagfolk, så nu er det depression som sådan og ikke bare den form for depression, jeg kender til, der er mit emne.
Det, jeg ønsker hjælp til, er at finde pålidelig information om signalstofferne, deres rolle i forbindelse med depression, og hvordan de dannes af madens indholdsstoffer.
I folkemunde tales der jo altid om signalstoffet serotonin, og der er vel heller ingen tvivl om, at dette signalstof spiller den vigtigste rolle. Men derudover spiller signalstoffet noradrenalin en rolle. Dette signalstof er mindre kendt.
Sådan som jeg har forstået det, findes der et hav af signalstoffer, og udforskningen af dem er kun lige begyndt. Og sådan som jeg har forstået det, dannes både serotonin og noradrenalin ud fra madens forskellige proteiner (aminosyrer) – med hjælp fra forskellige vitaminer og mineraler.
For resten er det nok vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er signalstoffer i maden og heller ikke i antidepressiv medicin. I maden findes der aminosyrer, der inde i organismen kan OMDANNES til signalstoffer, og i antidepressive midler er der stoffer, der har til formål at ØGE virkningen af de signalstoffer, der allerede findes. Antidepressive midler tilfører altså ikke signalstoffer til hjernen, men sørger for bedre at udnytte dem, der allerede findes.
Og signalstoffernes rolle i hjernen er at overføre vigtige nerveimpulser fra hjernecelle til hjernecelle. Og der er jo ikke noget at sige til, at man går fuldstændig i stå, hvis signaloverførslen mellem hjernecellerne svigter, på grund af mangel på signalstoffer.
Nu er det jo et studium for sig at finde ud af, hvorfor belastninger i form af f.eks. stress, eller sorg over et barns død kan føre til, at der bliver mangel på vigtige signalstoffer. Så vidt jeg ved, er der ingen, der ved, hvorfor og hvordan denne mangel opstår. At så voldsomme belastninger har voldsomme konsekvenser, er der jo ikke noget mærkeligt i. Men hvorfor lige netop denne kemiske reaktion?
Men det er nu ikke dette spørgsmål, jeg vil bede dig om hjælp til. Det er derimod ernæringsmæssige mangeltilstandes indflydelse på signalstofferne.
Jeg har for knap 10 år siden læst en bog af kostterapeuten Marianne Fjordgård. Den hedder ”Spis dig glad – Depression og vinterdepression.”
Jeg tog en del notater. Jeg kan se ud af notaterne, at jeg læste bogen, umiddelbart inden jeg forlangte at få taget blodprøve hos lægen. Marianne Fjordgård skriver om både serotonin og noradrenalin, men jeg har kun notater om noradrenalin.
Ud fra notaterne kan jeg se, at noradrenalin dannes ud fra madens indhold af aminosyren phenylalanin, der bliver til tyrosin, der bliver til L-Dopa, der derefter bliver til dopamin, noradrenalin og adrenalin.
MEN: for at disse omdannelser kan ske, kræves der tilstedeværelse af B-vitaminerne B3 og B6, folinsyre, kobber, og C-vitamin samt JERN.
Og lige netop jern havde jeg slet ikke tilstrækkeligt af. Det tog lidt tid at overtale lægen til at tjekke blodprocenten, og i den tid spiste jeg 900 g kalvelever. Alligevel var blodprocenten kun 5,3.
Her bagefter er der for mig ikke noget at sige til, at de lægeordinerede antidepressive midler gjorde mig mere syg. Leveren behøver jern, for at den kan nedbryde medicin, og lige netop jern havde jeg ikke tilstrækkeligt af. Det betød, at jeg var forgiftet af antidepressiv medicin, der kun havde til formål at øge virkningen af serotonin, som jeg sikkert havde tilstrækkeligt af. Men noradrenalin havde jeg ikke tilstrækkeligt af, fordi jeg manglede jern, der jo skal bruges til at producere noradrenalin.
Alt det er jo fortid nu, men jeg er stadig syg af langtids-eftervirkningerne af den langvarige jernmangel (hjerteproblemer og central søvnapnø). Jeg synes, at det er et problem, at der ikke er tilstrækkeligt med information om disse ting.
Jeg ved, at serotonin bliver dannet ud fra madens indhold af aminosyren tryptofan. Men jeg fik dengang ikke noteret, hvilke hjælpestoffer, der skal bruges. Er et af disse hjælpestoffer D-vitamin? Det ville jo give mening og forklare D-vitamin-mangels rolle i forbindelse med depression.
Jeg har netop bestilt Marianne Fjordgårds bog på biblioteket. Men dels synes jeg, at det er utrygt, når jeg kun kan levere én kilde til disse ting, og dels er bogen efterhånden ret gammel. Der må jo være kommet nyere information frem siden dengang. Jeg kan bare ikke finde det.
Kan du hjælpe?
Desværre bliver jeg nødt til at sige, at umådeligt svært videnskabeligt sprog er jeg ikke i stand til at sætte mig ind i for tiden ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil bede dig om hjælp til at overskue et problem i forbindelse med depression. Jeg kan jo se, at du har stor indsigt i ”madens kemi”.
Jeg har i årevis forsøgt at samle forskellige informationer om depression og danne mig et overblik – først og fremmest selvfølgelig for min egen skyld, men efterhånden bliver jeg irriteret over den generelle uvidenhed, som tilsyneladende hersker − også hos fagfolk, så nu er det depression som sådan og ikke bare den form for depression, jeg kender til, der er mit emne.
Det, jeg ønsker hjælp til, er at finde pålidelig information om signalstofferne, deres rolle i forbindelse med depression, og hvordan de dannes af madens indholdsstoffer.
I folkemunde tales der jo altid om signalstoffet serotonin, og der er vel heller ingen tvivl om, at dette signalstof spiller den vigtigste rolle. Men derudover spiller signalstoffet noradrenalin en rolle. Dette signalstof er mindre kendt.
Sådan som jeg har forstået det, findes der et hav af signalstoffer, og udforskningen af dem er kun lige begyndt. Og sådan som jeg har forstået det, dannes både serotonin og noradrenalin ud fra madens forskellige proteiner (aminosyrer) – med hjælp fra forskellige vitaminer og mineraler.
For resten er det nok vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er signalstoffer i maden og heller ikke i antidepressiv medicin. I maden findes der aminosyrer, der inde i organismen kan OMDANNES til signalstoffer, og i antidepressive midler er der stoffer, der har til formål at ØGE virkningen af de signalstoffer, der allerede findes. Antidepressive midler tilfører altså ikke signalstoffer til hjernen, men sørger for bedre at udnytte dem, der allerede findes.
Og signalstoffernes rolle i hjernen er at overføre vigtige nerveimpulser fra hjernecelle til hjernecelle. Og der er jo ikke noget at sige til, at man går fuldstændig i stå, hvis signaloverførslen mellem hjernecellerne svigter, på grund af mangel på signalstoffer.
Nu er det jo et studium for sig at finde ud af, hvorfor belastninger i form af f.eks. stress, eller sorg over et barns død kan føre til, at der bliver mangel på vigtige signalstoffer. Så vidt jeg ved, er der ingen, der ved, hvorfor og hvordan denne mangel opstår. At så voldsomme belastninger har voldsomme konsekvenser, er der jo ikke noget mærkeligt i. Men hvorfor lige netop denne kemiske reaktion?
Men det er nu ikke dette spørgsmål, jeg vil bede dig om hjælp til. Det er derimod ernæringsmæssige mangeltilstandes indflydelse på signalstofferne.
Jeg har for knap 10 år siden læst en bog af kostterapeuten Marianne Fjordgård. Den hedder ”Spis dig glad – Depression og vinterdepression.”
Jeg tog en del notater. Jeg kan se ud af notaterne, at jeg læste bogen, umiddelbart inden jeg forlangte at få taget blodprøve hos lægen. Marianne Fjordgård skriver om både serotonin og noradrenalin, men jeg har kun notater om noradrenalin.
Ud fra notaterne kan jeg se, at noradrenalin dannes ud fra madens indhold af aminosyren phenylalanin, der bliver til tyrosin, der bliver til L-Dopa, der derefter bliver til dopamin, noradrenalin og adrenalin.
MEN: for at disse omdannelser kan ske, kræves der tilstedeværelse af B-vitaminerne B3 og B6, folinsyre, kobber, og C-vitamin samt JERN.
Og lige netop jern havde jeg slet ikke tilstrækkeligt af. Det tog lidt tid at overtale lægen til at tjekke blodprocenten, og i den tid spiste jeg 900 g kalvelever. Alligevel var blodprocenten kun 5,3.
Her bagefter er der for mig ikke noget at sige til, at de lægeordinerede antidepressive midler gjorde mig mere syg. Leveren behøver jern, for at den kan nedbryde medicin, og lige netop jern havde jeg ikke tilstrækkeligt af. Det betød, at jeg var forgiftet af antidepressiv medicin, der kun havde til formål at øge virkningen af serotonin, som jeg sikkert havde tilstrækkeligt af. Men noradrenalin havde jeg ikke tilstrækkeligt af, fordi jeg manglede jern, der jo skal bruges til at producere noradrenalin.
Alt det er jo fortid nu, men jeg er stadig syg af langtids-eftervirkningerne af den langvarige jernmangel (hjerteproblemer og central søvnapnø). Jeg synes, at det er et problem, at der ikke er tilstrækkeligt med information om disse ting.
Jeg ved, at serotonin bliver dannet ud fra madens indhold af aminosyren tryptofan. Men jeg fik dengang ikke noteret, hvilke hjælpestoffer, der skal bruges. Er et af disse hjælpestoffer D-vitamin? Det ville jo give mening og forklare D-vitamin-mangels rolle i forbindelse med depression.
Jeg har netop bestilt Marianne Fjordgårds bog på biblioteket. Men dels synes jeg, at det er utrygt, når jeg kun kan levere én kilde til disse ting, og dels er bogen efterhånden ret gammel. Der må jo være kommet nyere information frem siden dengang. Jeg kan bare ikke finde det.
Kan du hjælpe?
Desværre bliver jeg nødt til at sige, at umådeligt svært videnskabeligt sprog er jeg ikke i stand til at sætte mig ind i for tiden ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Jeg vil meget meget gerne hjælpe dig hvis jeg da kan. Jeg vil i hvert fald gerne prøve.
Jeg får huset fuld af overnattende gæster om få timer så du må væbne dig lidt med tålmodighed for jeg når ikke at kigge ordentligtpå det før på onsdag så jeg kommer først med svar onsdag/torsdag.
Et så grundigt spørgsmål kræver nemlig også et grundigt svar!
Indtil da ønsker jeg dig og alle andre Netdoktor-brugere et rigtig godt nytår!
Venlige hilsener
Asklepios
Selvfølgelig kan det vente, til du får tid!
Godt nytår til dig også!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg vil ikke stresse dig på sådan en højhellig nytårsaftensdag, men jeg kom i tanker om, at jeg har et gammelt citat stående, som jeg lige vil videregive:
”Activated vitamin D in the adrenal gland regulates tyrosine hydroxylase, the rate limiting enzyme necessary for the production of dopamine, epinephrine and norepinephrine.
Low vitamin D may contribute to chronic fatigue and depression.”
Der henvises til en kilde, nemlig:
Puchacz, E., Stumpf W.E., Stachowiah, E.K., Stachowiah, M.K.: ”Vitamin D increases expression of the tyrosine hydroxylase gene in adrenal medullary cells. Brain Res. Mol. Brain Res. 1996; 36: 193-6
Det har i flere år været min mening at studere ovenstående sammenhæng, men jeg magter det ikke. (Beklager, hvis der er trykfejl i citat eller kildeangivelse).
Ud fra ovenstående citat kunne det jo godt se ud til, at også D-vitamin spiller en rolle for dannelsen af signalstoffet noradrenalin. Men Marianne Fjordgårds informationer er jo heller ikke nødvendigvis hverken korrekte eller fuldstændige. Hendes bog er jo efterhånden ret gammel.
For fuldstændighedens skyld – og af hensyn til andre interesserede – vil jeg nævne, at noradrenalin hedder ”norepinephrine” på engelsk, og adrenalin hedder ”epinephrine”.
Hvis det er rigtigt, at der skal bruges både jern og D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer til dannelsen af noradrenalin, og mangel på noradrenalin faktisk gør mennesker ekstra sårbare over for depressioner, er det jo en katastrofe at mange kvinder – på grund af menstruationen − mangler jern. Og det er en katastrofe, at knap halvdelen af danskerne ifølge undersøgelser mangler D-vitamin.
(Derudover er det en katastrofe, at så mange danskere mangler sunde fedtstoffer, men det er en anden sag).
Desuden er det sådan, at den mest almindelige lægeordinerede antidepressive medicin, altså de såkaldte SSRI’ere, ikke gør noget for at øge niveauet af noradrenalin. Men det gør perikon, efter alt at dømme, og det er jo nok årsagen til, at perikon ifølge videnskabelige undersøgelser har vist sig mere effektivt end SSRI’ere, hvis man vel at mærke får den optimale dosis perikon, hvilket godt kan være vanskeligt, eftersom man normalt ikke kan få rådgivning til doseringen.
For resten kan jeg sagtens, i sin tid, have haft D-vitamin-mangel også, foruden jernmangel. For D-vitamin-niveauet blev ikke målt. Og først noget senere begyndte jeg, efter rådgivning fra en kostvejleder, at tage D-vitamintilskud. Så jeg aner ikke, hvad mit D-vitamin-niveau var i de år, hvor jeg havde mange depressioner. For der blev overhovedet ikke taget blodprøver, før jeg insisterede på at få blodprocenten målt.
Bliv nu ikke stresset ;o)
Kameliadamen
Jeg skal prøve at besvare dig så godt jeg kan, for du ved jo allerede en hel del, og også mere end de fleste praktiserende læger lige kan huske.
Phenylalanin er en af de essentielle aminosyrer som vi ikke kan danne selv. Derfor skal den tilføres med kosten. Du har ganske ret i syntesen phylalanin, der bliver til tyrosin under forbrug af vitamin C (som indgår i enzym-aminosyre-komplekset). Og at tyrosin kan omdannes til DOPA og videre til noradrenalin og adrenalin.
Men så vidt jeg kan se, behøves der ikke folsyre direkte til processen. Det enzym der bruges ligner godt nok et andet, der netop har brug disse vitaminer, nemlig tetrahydrofolat hvortil også skal bruges tryptofan, men enzymet til at danne phenylalanin er derimod afhængig af tetrahydrobiopterin som cofactor, og den ligner ganske vidst folsyre, men er ikke et vitamin.
Derimod er B3 vigtig fordi den danner nogle faktorer der er vigtige, samt B6, der både indgår i dannelsen af noradrenalin og serotonin. B3 findes bla. i peanuts, kød. Desuden kan B3 dannes ud fra tryptofan, men økonomien her er temmelig dårlig fordi der skal bruges temmelig meget tryprofan for at lave 1 B3. Derfor er B3 i praksis også et essentielt vitamin.
Serotonin dannes ud fra tryptofan og ud fra ovenstående kan du se, at her er endnu en god grund til at få B3 nok, for mangler B3, bruges en masse tryptofan til at danne B3, tryptofan der ellers skulle være blevet til serotonin. Tryptofan findes i kød. Igen bruges tetrabiopterin som cofaktor. Dannelsen af serotonin fra tryptofan sker i 2 trin: en hydroxylering (=påsætning af en OH-gruppe) af tryptofan til 5-hydroxytryptofan, og herefter en decarboxylering (fjernelse af en CO2-gruppe) til serotonin.
Folsyre er derimod vigtig indirekte, fordi folsyre binder til DNA og muliggør celledeling og sikkert også er nødvendig for at de proteinkodene dele af DNA’et præsenteres korrekt inde i cellekernen, så de proteiner som cellen skal bruge kan dannes.
Jern er primært vigtig i processor hvori ilt indgår, dvs. i dannelsen af energien i mitokondrierne. Uden denne energi, ingen signalstoffer fx. Nogle organer som leveren har mere brug for jern end andre og derfor har bogen ret i hvad den skriver.
D-vitamin indgår ikke direkte i nogen af disse processer som du ser, men det betyder ikke at vitamin D ikke er vigtig for depression. Men det betyder ikke at den artikel du henviser til, er forkert. For i artiklens resultater antyder, at vitamin D øger dannelsen af det vigtige enxym tyrosinhydrogenase i binyremarven, der er med til at omdanne tyrosin til DOPA så det kan videredannes til noradrenalin og adrenalin. Det er interessant, fordi binyremarvens celler er dannet direkte fra nervesystemet, og derfor er der grund til at tro at samme proces også sker i selve hjernen. Det er så vidt jeg kan se endnu ikke dokumenteret, men vitamin D er også vigtig for DNA-håndtering i hår og hud, og disse er også dannet ud fra celler der i fostertilværelsen var en del af nervesystemet, så helt tosset er tanken altså ikke.
Det er desuden i de senere år blevet mere og mere klart, at vitamin D i højere grad er et HORMON end et egentligt vitamin. Men eftersom vi jo opstod under Afrikas brændende sol, var der ingen grund til at bruge energi på at danne vitamin D, når man kunne få solen til at gøre det meget lettere i huden (og herefter lave et par simple omdannelser i hhv. lever og nyre). Hvad vitamin D egentligt præcis gør for vores humør tror jeg ikke der er nogen der ved præcist. Men at det er meget vigtigt er der til gengæld ingen tvivl om.
Det er rigtigt at både noradrenalin og serotonin ser ud til at være meget vigtige signalstoffer, og at en nedsættelse af dem kan udløse depression. Men det er slet slet ikke hele historien. Grunden til at ”lykkepiller” hedder SSRI=selektive serotonin genoptagelses-hæmmere, er at producenten ønskede at de skulle have et kapow-navn også rent biokemisk. Ellers er der jo ingen der kan huske hvad det er godt for og så bliver produktet ikke solgt. Men i virkeligheden påvirker SSRI serotonin og noradrenalin samt en længere række af andre neurotransmittere.
Uheldigvis ved man slet ikke hvad der egentligt nøjagtig foregår i en depressiv hjerne, og sandheden er, at depression nok er langt flere sygdomme end den opdeling der trods alt er ved at komme i dag. Dette afspejles også i at de antidepressive midler vi har i dag, inkl. Perikon, er flere uger om at virke. Og det selv om påvirkningen af serotonin og noradrenalin sker inden for minutter. Desuden er det også sært, at ikke alle stoffer der fremmer tilstedeværelsen af serotonin og noradrenalin, som fx kokain og amfetamin, virker på depression.
fortsættes...
Substans P er interessant fordi den er en vigtig nervetransmitter ved inflammation, og netop inflammation har danske forskere netop mistænkt for at kunne give depression i sig selv:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/betaen ... depression
Men mange flere stoffer er involveret endnu, og man er slet ikke klar over hvilken transmitter der egentlig er vigtigst, men det er nok i virkeligheden forskelligt fra person til person. Fx mistænker visse genvarianter for at være grunden til at SSRI ikke virker hos 20% og at en mindre gruppe af dem bliver direkte pludseligt selvmordstruede af behandlingen.
Hvorfor store belastninger som et barns død, langvarig stress, eller en belastet barndom kan give depressioner er der flere forklaringer på, og der er også mange individuelle forskelle, som du allerede kan ane af ovenstående. Som du ved (men måske ikke alle andre) er sorg er ikke det samme som depression. Sorg må gå sin gang, med den hjælp via samtaler der nu er nødvendig. Men sorg skal IKKE behandles med antidepressive midler, da det er en nødvendig, naturlig helingsproces.
Depression er noget helt andet. Du har tidligere beskrevet det som en form for stivnet tilstand, og det er heller ikke helt forkert rent biokemisk set, med det man ved lige nu. Fx ved man nu, at selve hjernens plasticitet, altså evnen til at danne nye hjerneceller i områder hvor det er nødvendigt fordi man er ved at lære, er NEDSAT eller mangler helt ved depression.
Langvarig depression og stress har også vist sig at kunne lave ændringer på den måde generne udtrykkes på, dvs. om de fungerer optimalt som skabelon til proteiner eller ej. Dette nye felt kaldes for epigenetik, og det har vist sig at den store del af vores DNA man tidligere troede var ren spild fra tidligere tider, er meget vigtige i reguleringen af generne, og derfor også indgår i epigenetiske ændringer af DNA-udtrykket. Det er det der menes at være den direkte grund til, at visse hjerneområder direkte skrumper ved depression, bla. Hippocampus der er vigtig for arbejdshukommelsen. En belastet barndom eller et dårligt ægteskab ændrer os altså varigt. Det vides ikke om man kan ændre det tilbage igen, men det vil jeg tro er muligt, i hvert fald for nogle. Hjernens plasticitet kommer fx igen ved behandling af antidepressive midler, i de tilfælde hvor behandlingen virker, selvfølgelig. Man må formode at psykologsamtaler virker på nogenlunde samme måde, men den slags er der ikke rigtig nogle gode studier der har vist. På den anden side ved man jo, at psykologsamtaler sammen med medicin virker bedre end medicin alene hos svære depressioner, og at SSRI slet ikke har en effekt på lette til moderate depressioner, i modsætning til samtaler med psykolog. Igen spiller generne her nok også en stor rolle, ligesom det selvfølgelig betyder en hel del hvordan ens liv videre forløber. Om man får hjælp, ens intelligens eller om man er i stand til at ændre fastlåste tankemåder og handlingsmønstre.
Som du nok aner af mit svar, så peger al forskning på, at man altså ikke bare kan spise sig glad med visse fødevarer. Det vigtigste man kan gøre er at leve sundt og alsidigt, så kroppen får alle de stoffer den har brug for. Og acceptere hvis man, som jeg, er en af dem der har brug for flere vitaminer og mineraler end andre. Bla har det vist sig at der findes almindelige genvarianter i befolkningen, der gør at nogle har et meget større behov for folat end andre, og det e min egen erfaring at vi er nogle der har et større behov for stort set samtlige vitaminer og mineraler. Får vi ikke det, bliver vi syge på en måde der er rigtig svær at behandle, fordi alle tests (som ikke involverer særlig mange vitaminer og mineraler) ofte vil være normale set ud fra lægens synspunkt.
Jeg håber at dette kunne give et delvist svar på dit spørgsmål, som altså ikke var helt enkelt. Der er stadig et godt stykke vej til at behandle depression, hjernen er et meget kompliceret organ som man faktisk ikke ved ret meget om, og jeg tror at der skal helt nye videnskaber til før hjernen og dens sygdomme bliver helt forstået. Men at det nok skal ske, er jeg til gengæld ikke det mindste i tvivl om.
Mange tak, fordi du besvarer mit spørgsmål så udførligt. Lige nu har jeg bare en fornemmelse af, at jeg har stillet spørgsmålet forkert, eller at jeg er blevet misforstået.
Jeg er naturligvis godt klar over, at man ikke kan SPISE sig til helbredelse for en depression. Og det burde jeg nok have skrevet, for selvfølgelig kunne det nemt give anledning til misforståelser, at jeg henviser til en bog, der hedder ”Spis dig glad”.
Det er bare den eneste bog, jeg kender, der omtaler disse ting. Og selv om bogens titel er misvisende, så mener jeg, at forfatteren er seriøs nok. Men bogen er muligvis forældet eller ufuldstændig. Det var derfor, at jeg efterlyste nyere information – information, der bygger på videnskab.
Som sagt, jeg er interesseret i at vide, hvilke vigtige næringsstoffer, der skal bruges, når organismen skal danne de forskellige signalstoffer ud fra madens aminosyrer. Jeg troede, at der – ud fra forskningen – måtte kunne siges noget langt mere håndfast om det.
Det kan der åbenbart ikke, kan jeg forstå.
Men sådan som jeg ser på det, så er der for lidt fokus på den side af sagen. Når knap halvdelen af danskerne mangler D-vitamin og mange kvinder mangler jern, og man desuden ved, at både jernmangel og D-vitaminmangel kan føre til depression, så undrer det mig altså, at sundhedsmyndighederne ikke i langt højere grad henleder opmærksomheden på dette.
Ud fra min egen erfaring er der INGEN grundlæggende forskel på en alvorlig depression, der skyldes jernmangel, og en alvorlig depression, der skyldes reaktion på en nær slægtnings død. Begge depressioner er opstået på grund af belastninger, men det siger sig selv, at det er nemmere at gøre noget ved jernmangel end reaktionen oven på den nære slægtnings død.
Men når en depression først er udløst, så tror jeg, at den i de fleste tilfælde må behandles med et antidepressivt middel – uanset hvad den skyldes. Hvis den skyldes jernmangel, så er det selvfølgelig vigtigt at kompensere for jernmanglen, men hvis depressionen er alvorlig, så slipper man nok ikke uden om en behandling med et antidepressivt middel også.
Så altså: Man kan selvfølgelig IKKE spise sig til helbredelse for en depresion.
I dit svar kommer du langt omkring. Og det skal du selvfølgelig have lov til
Men mit spørgsmål drejede sig altså alene om signalstofferne og deres kemi. Og her er der altså ikke noget afgørende nyt at sige, kan jeg forstå.
Jeg synes da absolut, at det er interessant at se på alle mulige årsager til deprssion og alle mulige behandlingsformer. Men det er jo et kæmpemæssigt emne!
For at undgå misforståelser skynder jeg mig at skrive, at psykoterapi selvfølgelig er meget vigtig. Men ligegyldig hvor dygtig en psykolog man har, så kan psykologen altså ikke gøre noget ved hverken jernmangel eller D-vitaminmangel!
Såkaldte ”samtaler” har jeg derimod ikke meget fidus til. Der skal bruges en langt mere dybdegående psykoterapi. Jeg tror, at fremtiden vil vise, at disse såkaldte samtaler er overvurderede. Man kan altså ikke konversere sig til helbredelse fra depression.
Lige nu har jeg svært ved at overskue det, du har skrevet. Og jo mere, jeg læser om disse ting, jo mere finder jeg ud af, hvor kompliceret organismen er. I den situation kan man ikke gøre andet - som du vistnok også skriver et sted – end at spise sundt og varieret og sørge for, at man ikke mangler vigtige næringsstoffer.
For at man som depressionsvulnerabel kan undgå depression er det en NØDVENDIG forudsætning, men selvfølgelig IKKE en tilstrækkelig forudsætning, at man sørger for at få alle vigtige næringsstoffer. Man kan jo blive udsat for mange andre belastninger end mangel på vigtige næringsstoffer, herunder stress og nære slægtninges død, og sådanne belastningers virkninger kan man naturligvis ikke bekæmpe via maden.
Efter min egen erfaring kommer depressioner, når energistrømmen i kroppen stivner eller fryser fast. Og energien har denne tendens til at stivne, når man har nagende bekymringer.
Jeg synes da, at det er et mysterium, at en sådan nagende bekymring åbenbart fører til et fald i signalstoffer som serotonin og noradrenalin.
Og det er mærkeligt, at et antidepressivt middel som perikon kan bevirke, at man undgår at havne i en depresion - også selv om man har nagende bekymringer.
Men alt det er jo en hel anden sag, der ikke har med mit oprindelige spørgsmål at gøre.
Jeg vil lige fremsætte en lille indvending:
Du må mene, at det er ordet ”lykkepiller”, der er et såkaldt kapow-navn og ikke ordet SSRI!
Og nej, SSRI påvirker udelukkende serotonin og ikke andre signalstoffer, sådan som du skriver. Men det er klart, at der findes lægeordinerede antidepressive midler, der påvirker flere signalstoffer. Så hedder de bare ikke SSRI, men f.eks. SNRI (serotonin/noradrenalin genoptagelseshæmmere).
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja, emnet er meget kompliceret. Jeg har skam prøvet at holde mig så meget til dine spørgsmål jeg kunne, men svaret er mere vidtgående end jeg tror du er helt klar over.
Jo, SSRI ER et kapow-navn -tiltænkt de læger der skal udskrive midlerne vel og mærke. Og som jeg skrev, så påvirker SSRI OGSÅ noradrenalin, men det er klart at midler der er direkte målrettet noradrenalin har stærkere binding til receptoren og sikkert også rammer flere under-receptorer af noradrenalin-typen.
Desuden er der som jeg skrev en masse andre stoffer involveret, bla. glutamat (NMDA-receptoren) og DOPA (dopamin)der også er meget vigtig for udviklingen af depression. Herudover er der alle de andre stoffer jeg har nævnt samt en hel del mindre.
Depression er på transmitterniveau meget kompliceret og det er forkert at tro at det kun handler om serotonin og noradrenalin. Det er endda ret sandsynligt at disse to ikke endgang er de vigtigste stoffer, for ellers er det svært at forklare hvorfor depressionsmidler mod hhv. serotonin og noradrenalin er flere uger om at virke. Selv sammen tager det uger, selv om de ser ud til at virke lidt hurtigere sammen. Dette skal sammenholdes med, at selve påvirkningen af receptorerne for noradrenalin og serotonin kun tager minutter fra pillen er gået i blodet.
Den nyeste generation af medicin mod depression prøver også at ramme 3 stofgrupper direkte, og da de dertil også binder mere eller mindre specifikt til en række andre receptorer, så ser nye studier ud til at man kan få en virkning uger før den traditionelle behandling.
Dertil er der hele problematikken med den genetiske side af sagen, her er mange forskellige gener involveret, så det er stadig umuligt at skreene for. Men der er ingen tvivl om, at i fremtiden vil en behandling af svær depression indbefatte en skreening for bestemte genvarianter for at behandlingen kan målrettes specifikt til den pågældende patient.
Der er også forskning der er begyndt at interessere sig mere og mere for bakterierne i tarmsystemet, da det ser ud til at samspillet mellem immunsystemet og tarmbakteriekulturerne har afgørende virkning også for vores mentale helbred. Det e klart, at maden også spiller en stor rolle for hvordan bakteriearterne er fordelt i antal i tarmen, det samme har selvsagt antibiotika.
Du har helt ret i, at det er skræmmende så lidt læger egentlig går op i specielt vitamin D, især fordi der er læssevis af forskning på højt niveau der viser at vitamin D er afgørende for ikke bare vores mentale helbred men også for immunsystemet (mangel giver infektioner og autoimmune sygdomme og er sandsynligvis også afgørende for udviklingen af kræft), og selvfølgelig den klassiske virkning på knoglerne.
At jern er vigtigt for kvinder burde jo være gammel, indlysende viden. Men jeg tror simpelthen at lægerne skal prøve selv at gå rundt med en svær anæmi før de forstår alvoren. Her burde der i det mindste være en bedring at spore i og med at flere og flere praktiserede læger er kvinder -og tallet i fremtiden bliver kun højere. Kvinder udgør 75% på medicinstudiet efterhånden.
I det hele taget er det skræmmende så lidt læger ved om vitaminer og mineraler og deres betydning for især personer med en sårbar genetik.
Så jo, der ER kommet meget nyt under solen og præcis derfor giver det ikke meget mening med kostens indhold af diverse aminosyrer med henblik på deres betydning for depression, for sandt at sige er stort set hele paletten i spil, og forskerne kan kun svagt ane et mønster endnu. Men du har ret i, at selve dannelsen af serotonin og noradrenalin er der forskningsmæssigt ikke pillet ved.
Det er min påstand at over 90% og måske endda mere af alle tilfælde af fibromyalgi og fibromyalgilignende tilfælde kunne undgåes eller helbredes med ordentlig tilførsel af vitaminer, mineraler og i deres tilfælde også antioxidanter, udover at nogle selvfølgelig vil have god gavn af samtaler med en terapeut af en art fordi det ofte er personer der stiller meget høje krav til sig selv.
Jeg er helt og fuldstændig enig med dig i, at depression kommer af den samlede belastning og at det som udgangspunkt er ligemeget hvordan depressionen er opstået hvis den først har bidt sig fast. Men selvfølgelig skal evt. mangler på hormoner, vitaminer eller mineraler (som jern) rettes op, og det ved jeg at du også har skrevet mange gange.
Derfor er det også et fantastisk vigtig arbejde du laver herinde, med at råbe patienterne op, for det vil tage tid, lang tid før lægerne kommer med. Men jeg kan da glæde dig med, at der findes nogle læger derude med de samme tanker som dig.
Det er nok svært at give dig et helt fyldestgørende svar som det du nok ønsker i dette medie, så vi må gøre det så godt vi kan om ikke andet.