Jeg kan ikke finde mig selv
Jeg lyver og det har jeg altid gjort. Når jeg tænker tilbage på mit liv kan jeg ikke huske andet end episoder hvor "løgnen" er involveret.
- Jeg lyver af mange forskellige årsager, jeg bruger f.eks. løgnen som en metode til at gøre mig selv bedre og mere spændene end jeg egentlig er over for mine venner og veninder.
- Jeg lyver ofte pga. at jeg er bange. Hvis mine forældre f.eks. spørger om mine lektier er ordnet, så siger jeg da bare de er klaret og så er det det.
- I sådanne situationer bliver jeg tit konfronteret med løgnen, men det har aldrig været et problem for mig, jeg kan få folk til at tro på hvad som helst, det har jeg altid kunne. jeg tror ikke der er en eneste gang inden for de sidste 4,5 år at jeg er blevet taget i en løgn og det kommer nok heller ikke til at ske.
- Det er nærmest blevet en livsstil for mig at lyve, det er ikke engang noget jeg tænker over, jeg gør det bare i situationen og folk æder det råt. Jeg ser det som en ond løbebane jeg ikke kan komme ud af. Og mentalt for jeg det kun værre, jeg er begyndt at stjæle, jeg kan ikke huske datoer, begivenheder, det eneste som jeg har i hovedet er om jeg bliver taget i at have løget eller forskellige episoder fra hvornår jeg sidst løg.
- Jeg lyver, bedrager folk, såre folk, stjæler. Jeg har det som om jeg er et helt følelseskoldt menneske. Jeg flygter altid fra problemerne, har det rigtig svært ved at holde aftaler, passe min skolegang, og passe på mig selv og andre, jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er længere. Jeg er ikke mig selv ihvertfald.
- Jeg håber virkelig på et svar. Kan snart ikke mere
- Jeg lyver af mange forskellige årsager, jeg bruger f.eks. løgnen som en metode til at gøre mig selv bedre og mere spændene end jeg egentlig er over for mine venner og veninder.
- Jeg lyver ofte pga. at jeg er bange. Hvis mine forældre f.eks. spørger om mine lektier er ordnet, så siger jeg da bare de er klaret og så er det det.
- I sådanne situationer bliver jeg tit konfronteret med løgnen, men det har aldrig været et problem for mig, jeg kan få folk til at tro på hvad som helst, det har jeg altid kunne. jeg tror ikke der er en eneste gang inden for de sidste 4,5 år at jeg er blevet taget i en løgn og det kommer nok heller ikke til at ske.
- Det er nærmest blevet en livsstil for mig at lyve, det er ikke engang noget jeg tænker over, jeg gør det bare i situationen og folk æder det råt. Jeg ser det som en ond løbebane jeg ikke kan komme ud af. Og mentalt for jeg det kun værre, jeg er begyndt at stjæle, jeg kan ikke huske datoer, begivenheder, det eneste som jeg har i hovedet er om jeg bliver taget i at have løget eller forskellige episoder fra hvornår jeg sidst løg.
- Jeg lyver, bedrager folk, såre folk, stjæler. Jeg har det som om jeg er et helt følelseskoldt menneske. Jeg flygter altid fra problemerne, har det rigtig svært ved at holde aftaler, passe min skolegang, og passe på mig selv og andre, jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er længere. Jeg er ikke mig selv ihvertfald.
- Jeg håber virkelig på et svar. Kan snart ikke mere
Kommentarer
citat slut
Jeg kan desværre ikke hjælpe, men har du tænkt over at folk bare lader som om de tror på, hvad du fortæller. Det er svært at sige til et menneske: Du lyver og jeg tror dig ikke.
Jeg har da været ude for nogle, hvor jeg bare tænkte: Ja, den er god med dig.
Pas på du ikke narrer dig selv. Vennerne forsvinder efterhånden som de ikke gider stå model til den slags. Tænk lidt over det.