Indstillinger
Så lidt overskud... så bange...
Hejsa
Ja, nu ligger jeg her i min seng endnu en gang, er mega træt, men kan ikke lukke et øje. Har en fornemmelse af jeg er ved at skrive en roman, men har et behov for at få det ud nu.
Jeg er en 19 årig ung og frisk pige, jeg elsker alt hvad der har med natur at gøre, men hader natten.
I min barndom havde jeg desværre en voldelig far, som min mor den dag i dag er blevet skilt fra. Jeg har frabedt mig alt kontakt til ham, da han simpelthen er modbydelig og ikke forstående overfor at der findes 'psykiske' problemer.
For lidt over 2 år siden var jeg udsat for voldtægt, af en af mine dengang gode venner. Dette ved både min læge, mor og venner.
For et år siden, fik jeg af lægen diagnosticeret angst (panik). Derudover også socialfobi. Lever i dag på 40mg citalopram om dagen. Jeg har ikke råd til psykolog, og af en underlig grund, vil min læge ikke henvise til psykiater.
Har også problemer med at jeg 'tæller'. Det er rigtig svært at forklare. Men kan ikke gå på et fortov, uden at tælle mine skridt, sætte lige mange skridt på hver sten, og at jeg bestemt ikke må ramme stregerne. (Det er bare et af de mange eks.) Dette er dog ikke noget jeg har forklaret eller talt med min læge om.
Jeg er forhindret af min socialfobi, i at tage i skole. Er begyndt at få panikangst anfald i busser, og i det hele taget føler jeg min situation forværres. Har mange gange måttet afbryde uddannelse, og går nu sygemeldt på kontanthjælp og har ikke været afsted i halvanden måned.
Har dog en fantastisk mor, bror, svigerinde, forlovet og svigermor.
Desværre har min svigermor fået konstateret brystkræft, hun er blevet opereret to gange, og håber de har fået det hele.
Min forlovede blev torsdag aften indlagt, og ligger stadig på hospitalet med en endnu ukendt sygdom i tyndtarmen.
Tingene fylder rigtig meget, og jeg føler mig magtesløs midt i alt dette.
Havde behov for at få disse tanker og ting, læsset af.
Krammer
Ja, nu ligger jeg her i min seng endnu en gang, er mega træt, men kan ikke lukke et øje. Har en fornemmelse af jeg er ved at skrive en roman, men har et behov for at få det ud nu.
Jeg er en 19 årig ung og frisk pige, jeg elsker alt hvad der har med natur at gøre, men hader natten.
I min barndom havde jeg desværre en voldelig far, som min mor den dag i dag er blevet skilt fra. Jeg har frabedt mig alt kontakt til ham, da han simpelthen er modbydelig og ikke forstående overfor at der findes 'psykiske' problemer.
For lidt over 2 år siden var jeg udsat for voldtægt, af en af mine dengang gode venner. Dette ved både min læge, mor og venner.
For et år siden, fik jeg af lægen diagnosticeret angst (panik). Derudover også socialfobi. Lever i dag på 40mg citalopram om dagen. Jeg har ikke råd til psykolog, og af en underlig grund, vil min læge ikke henvise til psykiater.
Har også problemer med at jeg 'tæller'. Det er rigtig svært at forklare. Men kan ikke gå på et fortov, uden at tælle mine skridt, sætte lige mange skridt på hver sten, og at jeg bestemt ikke må ramme stregerne. (Det er bare et af de mange eks.) Dette er dog ikke noget jeg har forklaret eller talt med min læge om.
Jeg er forhindret af min socialfobi, i at tage i skole. Er begyndt at få panikangst anfald i busser, og i det hele taget føler jeg min situation forværres. Har mange gange måttet afbryde uddannelse, og går nu sygemeldt på kontanthjælp og har ikke været afsted i halvanden måned.
Har dog en fantastisk mor, bror, svigerinde, forlovet og svigermor.
Desværre har min svigermor fået konstateret brystkræft, hun er blevet opereret to gange, og håber de har fået det hele.
Min forlovede blev torsdag aften indlagt, og ligger stadig på hospitalet med en endnu ukendt sygdom i tyndtarmen.
Tingene fylder rigtig meget, og jeg føler mig magtesløs midt i alt dette.
Havde behov for at få disse tanker og ting, læsset af.
Krammer
Kommentarer
ÅH, er du sikker på at du er frisk, når du ikke kan sove? Nå, jeg véd godt hvad du mener, men søvn er rigtig vigtig for et god hverdag.
Jeg synes du beskriver flere behandlingskrævende ting, det burde være oplagt at du kunne komme til en psykiater med socialfobi og, som jeg forstå det, tvangshandlinger foruden de traumatiske oplevelser du har haft. Dit gode forhold til familie og venner er ikke nok, du har brug for en eller anden form for professionel hjælp.
Måske kan du, om ikke andet, begynde hos skolepsykolgen? KH Helle8
Tak fordi du gad bruge tid på at læse mit indlæg, og give respons.
Som skrevet har jeg været trist på det seneste, og er specielt følsom nu, da min forlovede er indlagt mv. Bruger meget af mine dage på at græde, og ellers være hos den forlovede. Dog var jeg i byen med nogle veninder i dag, da jeg også føler det er vigtigt ikke at sidde fast i triste følelser. Men det er rigtig svært at lade sig distraherer. Derudover er det også generelt svært at være inde i byen (mange mennesker), hvor min tvangshandlinger ofte fremtræder.
Der er desværre ingen skolepsykolog tilknyttet min skole, det var ellers et rigtig godt forslag, og hvis de havde en psykolog, ville jeg helt klart have benyttet mig af denne.
I morgen ringer jeg til min sagsbehandler og snakker med hende hvordan tingene står til, de vil nemlig gerne have en udvidet general helbredsundersøgelse, så tænker jeg de får lov at finde en anden læge til mig, som jeg evt. kan snakke med om henvisning til psykiater.
Knus
I mange tråde får man ikke slutningen med, så man véd ikke hvad der var løsningen på problemet, det kunne ellers være en hjælp for nogen i en lignende situation. KH Helle8
Ville lige skrive hvordan det går.
Har været til læge, som har lagt en streng anmodning til kommunen til psykiater og muligvis psykolog.
Der er formodning om, at jeg oveni min socialfobi og panikangst, har OCD. Derfor lægen anmoder kommunen om psykiater, da kommunen kan skaffe mig psykiater på en måned, mens der gennem lægen er 1-2 års ventetid.
Jeg får svar mandag, hvor jeg skal til møde med min sagsbehandler ved kommunen.
Er derudover kommet på noget andet medicin, Venlafaxin STADA 75 mg, hvis nogen har erfaringer med dette præperat, må i meget gerne skrive dem.
Kram fra mig