Indstillinger
Et råb om hjælp :/
Jeg undskylder på forhånd, hvis mit indlæg er alt for langt, og ikke er placeret rigtigt.
Pige 17år
Ikke engang 2 uger, kunne jeg holde de gode spisevaner. Hvor svag er man så? Har spist usundt i 3 dage i træk nu! Har dog ikke kastet op, selvom jeg har haft lyst.
Jeg drømmer mig væk i kostplaner, motionsformer og andet der kan gøre mig tyndere (pænere). Jeg har ikke overskud til noget. Jeg bruger al tiden på skolen og kæresten, at jeg ikke har tid (eller overskud) til at træne. Jeg føler mig stresset, og har stort set aldrig en dag ledig, men måske er det det bedste (sådan undgår jeg at overspise)
Efter disse dage, hvor jeg har overspist, har jeg været så langt nede, at jeg har overvejet at holde pause fra kæresten – Kun for at kunne træne/planlægge mine diæter.
Men hvad hjælper det at sidde og tude derhjemme?
Jeg burde gøre noget ved alt det her – Alt det der går mig på til hverdag, ting jeg kan gøre noget ved. Men det gør jeg ikke, fordi jeg er for fej til at tage kampen op.
Hvad svarer man når kæresten spørger hvad der er galt? Jeg kan jo dårligt nok svare mig selv på det spørgsmål. Og han forstår jo ikke hvad det betyder, at jeg vil tabe mig. At jeg synes skolen er svær, eller jeg føler at jeg ikke passe ind nogen steder. Han forstår jo ikke hvis jeg siger, at jeg mest af alt bare har lyst til at forsvinde, fordi jeg aldrig kommer til at fungere normalt. Jeg vil altid overanalysere alt. Tænke for meget, spise for meget og forkert.
Hvad fanden gør man ved sit liv, når man bare ikke orker at gøre noget ved det?
Jeg ved ikke helt hvad der går af mig.
Tankerne om bare at forsvinde fylder mere og mere. Jeg kan ikke lade være at ønske, overveje, fantasere om den dag jeg ikke er her mere.
Jeg gider ikke kæmpe mere – Jeg kunne kæmpe meget mere, hvis jeg bare havde overskud, men det har jeg ikke, så det er nemmere at give op.
Jeg gider ikke engang finde overskud.
Jeg er ikke psykisk syg, siger de. Jeg har en spiseforstyrrelse, men ikke slem nok til at få ordentlig hjælp. (De siger at jeg trods alt er så ”klar i hovedet” at jeg ved hvad jeg laver – at jeg kan nå at stoppe mig selv, inden jeg kommer længere ud).
Jeg går i gruppeterapi, men det hjælper ikke min spisning. Jeg føler at jeg er alene igen.
Jeg kan ikke spise ordentligt, jeg er ikke god til at følge med i skolen, jeg er ensom og stresset, og kan ikke se positivt på ting.
Jeg har taget mig selv flere gang i, at stirre ud af vinduet, og ønske mig langt væk fra det hele. Typisk er det ord som ”Lad mig nu være! Giv mig en pause fra det her!” der runger i mit hoved.
Jeg ved at jeg er for svag til at begå selvmord – Ellers havde jeg gjort det for længe siden.
Jeg har ikke lyst til at dø, men orker snart heller ikke at blive her.
/Christina
Pige 17år
Ikke engang 2 uger, kunne jeg holde de gode spisevaner. Hvor svag er man så? Har spist usundt i 3 dage i træk nu! Har dog ikke kastet op, selvom jeg har haft lyst.
Jeg drømmer mig væk i kostplaner, motionsformer og andet der kan gøre mig tyndere (pænere). Jeg har ikke overskud til noget. Jeg bruger al tiden på skolen og kæresten, at jeg ikke har tid (eller overskud) til at træne. Jeg føler mig stresset, og har stort set aldrig en dag ledig, men måske er det det bedste (sådan undgår jeg at overspise)
Efter disse dage, hvor jeg har overspist, har jeg været så langt nede, at jeg har overvejet at holde pause fra kæresten – Kun for at kunne træne/planlægge mine diæter.
Men hvad hjælper det at sidde og tude derhjemme?
Jeg burde gøre noget ved alt det her – Alt det der går mig på til hverdag, ting jeg kan gøre noget ved. Men det gør jeg ikke, fordi jeg er for fej til at tage kampen op.
Hvad svarer man når kæresten spørger hvad der er galt? Jeg kan jo dårligt nok svare mig selv på det spørgsmål. Og han forstår jo ikke hvad det betyder, at jeg vil tabe mig. At jeg synes skolen er svær, eller jeg føler at jeg ikke passe ind nogen steder. Han forstår jo ikke hvis jeg siger, at jeg mest af alt bare har lyst til at forsvinde, fordi jeg aldrig kommer til at fungere normalt. Jeg vil altid overanalysere alt. Tænke for meget, spise for meget og forkert.
Hvad fanden gør man ved sit liv, når man bare ikke orker at gøre noget ved det?
Jeg ved ikke helt hvad der går af mig.
Tankerne om bare at forsvinde fylder mere og mere. Jeg kan ikke lade være at ønske, overveje, fantasere om den dag jeg ikke er her mere.
Jeg gider ikke kæmpe mere – Jeg kunne kæmpe meget mere, hvis jeg bare havde overskud, men det har jeg ikke, så det er nemmere at give op.
Jeg gider ikke engang finde overskud.
Jeg er ikke psykisk syg, siger de. Jeg har en spiseforstyrrelse, men ikke slem nok til at få ordentlig hjælp. (De siger at jeg trods alt er så ”klar i hovedet” at jeg ved hvad jeg laver – at jeg kan nå at stoppe mig selv, inden jeg kommer længere ud).
Jeg går i gruppeterapi, men det hjælper ikke min spisning. Jeg føler at jeg er alene igen.
Jeg kan ikke spise ordentligt, jeg er ikke god til at følge med i skolen, jeg er ensom og stresset, og kan ikke se positivt på ting.
Jeg har taget mig selv flere gang i, at stirre ud af vinduet, og ønske mig langt væk fra det hele. Typisk er det ord som ”Lad mig nu være! Giv mig en pause fra det her!” der runger i mit hoved.
Jeg ved at jeg er for svag til at begå selvmord – Ellers havde jeg gjort det for længe siden.
Jeg har ikke lyst til at dø, men orker snart heller ikke at blive her.
/Christina
Kommentarer
at du har lyst til at putte noget i munden hele tiden ---har jo noget med psykken at gøre
men der findes mange ting --som er sukkerfri
meget lidt fedt i ---som ikke er fedende ----for det er jo det der sker --man bliver tyk ---og så bliver man også træt og doven og opgivende ---
din gruppe terapi ---lader ikke til at virke ---hvad sker der i den gruppe
Og ja, mine spisevaner er sikkert psykiske, men kan ikke helt finde ud af hvorfor.
Har ikke gået i terapi særlig længe, så der sker ikke så meget endnu - men jeg ved at der ikke er fokus på spisning.
Det er desværre en alvorlig lidelse , som skal tages seriøst.
Jeg håber en, der ved noget om denne sygdom vil svare dig.
Tager du p piller, jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvorfor mange unge piger får denne lidelse, om p piller eventuelt kan have noget at sige. Men det er bare et gæt.
Husk, du kan blive rask, det ved jeg, jeg har set resultatet. Men det tog sin tid.
Og ja, jeg tager p-piller, men har haft de her perioder længe før jeg startede på p pillerne.