Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Behandling med Abilify

Redigeret 19 december, 2012, 07:49 i Skizofreni
Jeg har snart været i behandling med Abilify i 14 dage, så nu skulle det gerne snart virke 100% efter hensigten. Jeg har fået det fordi min psykiater er lidt i tvivl om hvorvidt jeg har Aspergers eller om jeg lider af Skizotypi. Han hælder dog mest til det sidste, men jeg er i tvivl om han har stillet en egentlig diagnose. Medicinen har jeg i hvert fald fået.

Jeg skriver fordi jeg er lidt i tvivl om medicinen virker. Der er sket rigtig mange nye ting i mit liv på samme tid nemlig, så det kan jo også være forandringerne som min krop/psyke reagerer på?

Jeg er 24 år og er lige flyttet hjemmefra. Mine forældre styrer min økonomi, da jeg ikke selv er så god til at administrere mine penge over en hel måned, så jeg får en portion penge hver uge og så betaler min mor ellers regninger og holder styr på min netbank.

Jeg startede på medicin, dagen efter jeg var flyttet og jeg ved ikke om det er medicinen eller flytningen der har gjort at jeg har søvnbesvær om natten og at jeg føler mig hurtigt træt om dagen. Jeg har også fået noget længerevarende hold i nakken, som jo sikkert også kan være skyld i min træthed og så vågnede jeg med kortvarige angstanfald de første par nætter, hvor jeg måtte ringe til mine forældre eller min bedste ven. Angstanfaldene er dog blevet mindre og føles nu bare som lidt utryghed.

Jeg er gået igang med et lille forsøg, hvor jeg sover med noget der hedder "White Noise", som er en konstant lyd som overdøver alle andre lyde, så jeg ikke bliver forstyrret af dem. Jeg har kun prøvet det en enkelt nat, hvor det virkede ret godt, men det kræver nok lidt tilvænning.

Mit spørgsmål er: Hvor meget af det jeg beskriver, skyldes medicinens virkninger/bivirkninger og hvor meget mon skyldes den forandrede hverdag?
For når jeg skal evaluerer medicinen med min psykiater, har jeg lidt svært ved at skelne hvad medicinen har gjort og hvad den ikke har gjort.

Kommentarer

  • Hej. Du kan gå ind på siden http://www.diagnosia.com/dk/laegemidler ... -tabletter
    Der kan du se, at søvnbesvær, træthed og ængstelse nævnes som almindelige bivirkninger af abilify.
    Vh Martin
  • Tak for svaret Martin.
    Jeg kan ikke så godt lide at læse indlægssedlen, for så får man næsten altid bivirkningerne fordi man er opmærksom på dem, så jeg har givet sedlen til min mor, og så kunne jeg ringe til hende, hvis jeg oplevede noget og høre om det var normalt. Men hun har ikke sagt så meget om de ting jeg nævner.
  • Nu ved jeg ikke hvor meget abilify du får, men alt efter dosis, kan søvnløshed være en bivirkning.

    Jeg tager selv abilify, og fik samtidig udskrevet truxal som skulle gøre at jeg bedre kunne sove.

    Jeg fandt imidlertid ud af, at jeg ikke led af søvnproblemer med abilify.

    Men måske du skulle spørge din psykiater, om du kunne få truxal i en periode, for at se om det bliver bedre?

    Med hensyn til trætheden om dagen, ja, det kender jeg godt. Jeg sov ca. 16 timer i døgnet fordelt på flere lure. Det er blevet meget bedre, efter jeg er trappet lidt ned i abilify.

    Johanne
  • Ja men som det ser ud nu, skal jeg være på Abilify i de næste 5 år og så skal vi se om min hjerne er "modnet" tror jeg min psykiater kaldte det.

    Der står 5 mg på den pakke jeg har nu, og den dækker de første 14 dage, som en prøve-pakke for at sikre at jeg ikke fik nogen uacceptable bivirkninger, men ved ikke om han har skrevet en anden dosis på den næste der ligger klar på apoteket til når jeg er færdig med denne.

    Jeg aner iøvrigt slet ikke hvad den normale dosis er til skitzotypi-patienter, for jeg kunne forstille mig at den er højere hvis man lider af skizofreni.
  • Her ville jeg jo nok være noget på vagt.
    Psykiatere har ofte fyldt mig med lovprisningstaler af medicin. Det er oftest noget sludder, oplever jeg.
    Modning af hjernen burde vel rent logisk snarere foregå ved, at man bruger den, mens man lever livet, drager nogle erfaringer af det,og ikke ved at man bare tager et præparat nogle år. Det ville jo næsten være for nemt.
    Og hvorfor lige 5 år ? Ingen kan vide, om ikke du har fået det bedre allerede efter et halvt år f.eks.
    Samtaleterapi kan i øvrigt være godt, hvis man har nogle psykiske problemer. Det har jeg haft meget gavn af. Medicin har derimod kun givet mig flere problemer oven i dem, jeg havde i forvejen.
    kh Martin
Log in eller Registrér for at kommentere.