Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

DR2 søger danskere med overforbrug af piller

netdoktornetdoktor admin
Redigeret 14 december, 2012, 08:00 i ADHD
DR2 sætter i foråret 2013 fokus på danskernes forbrug af medicin på områder, hvor det er højt. Vi kigger blandt andet på smertestillende midler (såsom hovedpinepiller), sove-medicin, ADHD-medicin og antidepressiva - men også på andre medicingrupper.

I 6 TV-programmer forsøger vi bl.a. at finde ud af, hvor stort problemet er, hvorfor vi spiser så meget medicin, og hvilke konsekvenser det har.

Derfor vil vi meget gerne i kontakt med danskere i alle aldre, der har et overforbrug af medicin, som de gerne vil ud af, og som gerne vil fortælle deres historie.

Vi vil så i samarbejde med læger og andre fagfolk forsøge at tilbyde nedtrapning og andre alternativer til medicinen.

Vi er i første omgang meget interesseret i en helt uforpligtende og fortrolig samtale med dig, hvis du føler, at du til daglig spiser for meget unødvendigt medicin og har brug for hjælp.

Så henvend dig trygt til redaktionen på mail: cda@dr.dk, så ringer vi dig op.

Mvh
Claus Dahl, journalist, DR-TV

(Indlægget er godkendt og lagt på af Netdoktors redaktion)
Log in eller Registrér for at kommentere.