Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Reaktion på børnehavestart

Redigeret 17 februar, 2013, 05:59 i Små børn
Vores datter på snart 3 år, er lige startet i børnehave for 14 dage siden. Efter hun er startet, er hun begyndt at blive mere ked af det om eftermiddagen.

Før gik hun i vuggestue, og er vant til at sove 2 timer til middag. I børnehaven sover de på en madras i et hjørne i køkkenet. Der er selvfølgelig mere larm, så det bliver ikke til så meget søvn...

Hun er vant til at komme i børnehaven sammen med vuggestuen. De deler legeplads, så hun kender alle pædagogerne.

Hun er så træt hver dag, at hun næsten ikke orker aftensmaden, men samtidig kan hun ikke falde til ro, og vågner også mange gange i løbet af natten.

Jeg synes ærlig talt det er ret synd for hende, så jeg har mest lyst til at holde hende hjemme... Gør det dog ikke, for så vænner hun sig jo aldrig til at være der!

Det er en lille børnehave med 20 børn, så det er ikke fordi hun " bliver væk i mængden", men jeg synes bare hun virker så lille mellem de andre børn.

Hvad kan man gøre for at lette overgangen fra lille pige til stor pige?

Hilsen Johanne

Kommentarer

  • Hvad klokken om aftenen bliver hun lagt i seng ?
    Kender ikke så meget til det problem selv, men jeg havde problem med min datter, da hun gik fra dagpleje til vuggestue, pga. kommuneskift. Hun græd hver morgen da hun skulle afleveres i ca. 2 1/2 mdr. efter hun var startet.
    Hun holdt op med at sove middagslur om dagen 4 mdr. før hun blev 3. Kom så selvfølgelig tideligere i seng om aftenen. Var meget træt da hun kom hjem den første tid, men det gik over med tiden.
    Det er vel ikke langt fra at, nogle gange spiste hun ikke da hun kom hjem fra vuggestuen, men faldt i søvn kl.18.00 18.30 Hun vågnede så som oftest lidt tidligere i den anden ende, men det blev i orden med tiden.

    Er sikker at din datter, nok skal få det bedre, bare giv det tid
  • Man kan vænne sig til meget sagde ålen, da den lå på panden.

    Dette er bare et suk. Mit barnebarn kom aldrig til at synes om børnehaven, men det var nødvendigt, når forældrene skulle på arbejde. Ak ja.
  • Det går meget bedre. Hun er ikke ked af det om eftermiddagen mere - bare træt.

    Hun vil rigtig gerne afleveres om morgenen og vil sjældent med hjem om eftermiddagen - ser det som et godt tegn...

    Hun kommer i seng mellem 18.30 og 19.00 hver aften og står op mellem 6.30 og 7.30 om morgenen. Nogle dage sover hun så en times tid til middag i børnehaven oveni.

    Men som sagt går det rigtig godt nu, hun havde nok bare lige brug for lidt tid til at vænne sig til alt det nye.
  • Det er da rigtig dejligt for jer alle. Det er så svært, når barnet ikke er glad for at blive afleveret.
Log in eller Registrér for at kommentere.