Kan ikke med søn - har fået nok af ham.
Efter i mange år have kæmpet for at få et godt forhold til min søn, ja så vil jeg ikke mere. Jeg har været skilt i næsten 7 år. Der var min sønner 15 og 17 år – nu er de 21 og 23 år. Den ene er så god som dagen er lang og den anden er strid. Han har været i fængsel ad to omgange. Det har påvirket mig så jeg ikke kunne gå på arbejde konstant var bekymret og tankerne væltede rundt. Det var så frygteligt at have en søn, der var i fængsel og jeg fik et chok. Jeg fik beroligende piller i to mdr. (så må man ikke få mere) Jeg kunne ikke arbejde og er nu arbejdssøgende. Jeg brugte megen tid på advokat snakke med kriminalforsorg osv – alt for at få ham ud i første omgang. Det kunne jeg selvfølgelig ikke – men alligevel. Det påvirkede os alle meget og også hans bror.
Hans far – min eksmand har altid haft en abrupt opførsel og vi havde et meget meget hårdt ægteskab hvor vi sled på hinanden. Vi besøgte min søn, i fængsel, jeg fik arrangeret at min ex kom med og sønnen, så vi var samlet og det var hyggeligt på den måde. Alt blev gjort for at han skulle mærke vi savnede ham og vi var der for ham.
Min ex og jeg, havde på min foranledning, ryddet hans værelse så han ikke kom ud til mere gæld end hvad han allerede har via retssager. Der var en hel vognladning fuld og min eks kørte op til opbevaring hos min bror, der ikke kunne have det hele – så de smed en masse ud. Her var jeg ikke med og jeg anede det ikke.
Han kom ud og flyttede ind til mig. Han gik i skole igen og jeg kørte jeg ham i skole om morgenen for at han sku komme op og ud. Jeg holdt op med det da en ven sagde at det var for meget og han ku da tage toget.
Han fik en veninde og de lå inde på værelset fra fredag til søndag. Han pjekkede fra sin skole løj og sagde undervisningen var aflyst eller gik fra skole fordi han ikke kunne holde dem ud. Han betalte ikke husleje som han skulle og skylder stadig.
Nu flyttede han forleden han skulle have flyttet om fredagen men han havde ikke gidet løfte røret og i god tid planlægge og aftale det med min bror…så det var hans far der sku gøre det. Og derved kom han til at flytte 5 dage senere en hverdag. Jeg har overladt denne ene ting til ham og hans far men det var mig der fik ham skrevet op i et boligselskab. Han kom ind ad døren om aftenen, som et kommandoraid. Jeg havde inviteret dem alle tre på aftensmad efter flytningen. Han ville have sengen…skønt han havde en seng – så nu har jeg ikke nogen i mit gæsteværelse. Det var hans brors og han gav ham lov. Måden denne flytning foregik på er ubeskrivelig. Jeg ved næsten ikke hvad der skete eller hvorfor ? Men han skældtemig ud kaldte mig alt muligt som jeg ikke vil skrive her. Han sagde at jeg havde behandlet hans veninde dårligt – han sagde jeg havde smidt hans pc ud …Det var den flytning hvor hans far smed det ud..jeg var slet ikke med. Jeg var sød ved hans veninde og jeg kørte ham og hende hjem til dem om søndagen så hun ku gå i skole og ikke skulle være her konstant.. jeg stod fuldstændig forstenet og så og hørte hans sindssyge opførsel HOLD KÆFT brølede han…og fortsatte ”DU HAR SPURGT Z OM JEG SÆLGER OG TAGER NARKO..HVAD F…ER DU FOR ET MENNESKE ? (det skal siges at ja det havde jeg spurgt hende om dagen før…da han konstant går ned i 10 min for at møde en der ”har en opgave til ham” eller har lånt penge af ham. Det syntes jeg var mystisk. Han kom i fængsel for salg og handel med narko). Veninden havde sagt hvad jeg havde spurgt om. Jeg sagde til at med den måde han opførte sig og talte på så kunne man da godt tro at han var påvirket af et eller andet ..for ellers bliver man da ikke så vanvittig rasende. Hans far kom til og stod tavs og hørte på min søn svine mig til …jeg spurgte om han ikke kunne sige noget da det jo var ham der havde smidt hans pc. Og mig der fik skideballen. Det kunne han ikke men begyndte at råbe og skrige på samme vanvittige og umotiverede måde som min søn mens jeg hørte mig selv råbe ” jamen var det mig der smed det ud? Det var jo dig der kørte med det”?
Så kom min anden søn..og råbte ”så lad hende dog være hvordan er det i taler til hende” ? Sådan taler mig og ham ikke …det er kun min anden søn og hans far der har denne måde at være på. Det var vanvittigt og surreealisk.
Det var ondt og det var uværdigt.
Sagen er at jeg efter at have lidt ..og det ord tror jeg faktisk godt jeg kan bruge – under hans kulde og opførsel..har fået nok. Jeg følte en kolossal lede og skuffelse over ham…og en væmmelse ved hans opførsel. Han forlod værelset snavset og uden at gøre det rent ..(det gør man da) ”det var for lille til at han ku gør det rent”…! Og så alle de frygtlige ting han sagde…samtidig med min exmand råbte ”JEG VIL SKIDE PÅ DINE NABOER” …
Alt i alt …jeg bryder mig ikke om ham…og er så UTROLIG rystet frastødt og skuffet over hans evindelige ukærlige opførsel. Alle mine følelser døde der og jeg stod rystet og så og hørte deres opførsel. og er ked af min anden søn skal se og lide under det her. jeg har ikke lyst til den søn mere.
Hans far – min eksmand har altid haft en abrupt opførsel og vi havde et meget meget hårdt ægteskab hvor vi sled på hinanden. Vi besøgte min søn, i fængsel, jeg fik arrangeret at min ex kom med og sønnen, så vi var samlet og det var hyggeligt på den måde. Alt blev gjort for at han skulle mærke vi savnede ham og vi var der for ham.
Min ex og jeg, havde på min foranledning, ryddet hans værelse så han ikke kom ud til mere gæld end hvad han allerede har via retssager. Der var en hel vognladning fuld og min eks kørte op til opbevaring hos min bror, der ikke kunne have det hele – så de smed en masse ud. Her var jeg ikke med og jeg anede det ikke.
Han kom ud og flyttede ind til mig. Han gik i skole igen og jeg kørte jeg ham i skole om morgenen for at han sku komme op og ud. Jeg holdt op med det da en ven sagde at det var for meget og han ku da tage toget.
Han fik en veninde og de lå inde på værelset fra fredag til søndag. Han pjekkede fra sin skole løj og sagde undervisningen var aflyst eller gik fra skole fordi han ikke kunne holde dem ud. Han betalte ikke husleje som han skulle og skylder stadig.
Nu flyttede han forleden han skulle have flyttet om fredagen men han havde ikke gidet løfte røret og i god tid planlægge og aftale det med min bror…så det var hans far der sku gøre det. Og derved kom han til at flytte 5 dage senere en hverdag. Jeg har overladt denne ene ting til ham og hans far men det var mig der fik ham skrevet op i et boligselskab. Han kom ind ad døren om aftenen, som et kommandoraid. Jeg havde inviteret dem alle tre på aftensmad efter flytningen. Han ville have sengen…skønt han havde en seng – så nu har jeg ikke nogen i mit gæsteværelse. Det var hans brors og han gav ham lov. Måden denne flytning foregik på er ubeskrivelig. Jeg ved næsten ikke hvad der skete eller hvorfor ? Men han skældtemig ud kaldte mig alt muligt som jeg ikke vil skrive her. Han sagde at jeg havde behandlet hans veninde dårligt – han sagde jeg havde smidt hans pc ud …Det var den flytning hvor hans far smed det ud..jeg var slet ikke med. Jeg var sød ved hans veninde og jeg kørte ham og hende hjem til dem om søndagen så hun ku gå i skole og ikke skulle være her konstant.. jeg stod fuldstændig forstenet og så og hørte hans sindssyge opførsel HOLD KÆFT brølede han…og fortsatte ”DU HAR SPURGT Z OM JEG SÆLGER OG TAGER NARKO..HVAD F…ER DU FOR ET MENNESKE ? (det skal siges at ja det havde jeg spurgt hende om dagen før…da han konstant går ned i 10 min for at møde en der ”har en opgave til ham” eller har lånt penge af ham. Det syntes jeg var mystisk. Han kom i fængsel for salg og handel med narko). Veninden havde sagt hvad jeg havde spurgt om. Jeg sagde til at med den måde han opførte sig og talte på så kunne man da godt tro at han var påvirket af et eller andet ..for ellers bliver man da ikke så vanvittig rasende. Hans far kom til og stod tavs og hørte på min søn svine mig til …jeg spurgte om han ikke kunne sige noget da det jo var ham der havde smidt hans pc. Og mig der fik skideballen. Det kunne han ikke men begyndte at råbe og skrige på samme vanvittige og umotiverede måde som min søn mens jeg hørte mig selv råbe ” jamen var det mig der smed det ud? Det var jo dig der kørte med det”?
Så kom min anden søn..og råbte ”så lad hende dog være hvordan er det i taler til hende” ? Sådan taler mig og ham ikke …det er kun min anden søn og hans far der har denne måde at være på. Det var vanvittigt og surreealisk.
Det var ondt og det var uværdigt.
Sagen er at jeg efter at have lidt ..og det ord tror jeg faktisk godt jeg kan bruge – under hans kulde og opførsel..har fået nok. Jeg følte en kolossal lede og skuffelse over ham…og en væmmelse ved hans opførsel. Han forlod værelset snavset og uden at gøre det rent ..(det gør man da) ”det var for lille til at han ku gør det rent”…! Og så alle de frygtlige ting han sagde…samtidig med min exmand råbte ”JEG VIL SKIDE PÅ DINE NABOER” …
Alt i alt …jeg bryder mig ikke om ham…og er så UTROLIG rystet frastødt og skuffet over hans evindelige ukærlige opførsel. Alle mine følelser døde der og jeg stod rystet og så og hørte deres opførsel. og er ked af min anden søn skal se og lide under det her. jeg har ikke lyst til den søn mere.
Kommentarer
Din søn er uden tvivl ude i noget narkoskidt, og her kæmper du mod guder.
Den sag kan du ikke vinde. Det hjælper ikke, at forsøge at hjælpe din søn, det vedligeholder snarere problemet.
Det er heller ikke din skyld.
Så rejs dit hoved op, og gå frejdigt ud i verden igen. Tænk på dig selv og pas på dig selv. Luk ikke din søn ind i dit liv foreløbigt, og slet ikke så længe han har et narkoproblem.
Hans adfærd er typisk for misbrugere, det er skræmmende og sårende.
Du kan roligt regne med, at han er længere ude i skidtet end du forestiller dig.
Almindeligvis er familien fredet, så når det går ud over dig på denne måde, er den bedste hjælp, at lade ham tage vare på sig selv, så du kan give plads til dig selv i dit eget liv. Giv ham ikke penge, lad ham ikke flytte ind igen o.s.v.
Forøvrigt kan du gøre brug af psykologerne på misbrugscenteret i dit
område. Det koster ikke noget. Her kan du få hjælp og støtte, så du ikke får dårlig samvittighed over den beslutning du har taget.
Til sidst vil jeg sige til dig, at lige nu er det ikke varme følelser du har til din søn, men nedenunder dette, holder du formentlig af ham, måske meget mere end du tror. Din søn vil misbruge dig igen, hvis han får mulighed for det.
Du skal indse, at du kan ikke hjælpe ham.
Hilsen og god vind.
Og ja - selvfølgelig er der meget mere i det, når man sådan skal skrive tingene ned - men det er bare svært som helt udenforstående at forholde sig til en række "stikord".
Men - det korte af det lange, så må du erkende, at din søn nu er voksen, og at du ikke mere kan have indflydelse på den måde, han vælger at leve sit liv på. Du har - som jeg bestemt også læser dit indlæg - gjort hvad du kunne for at hjælpe og støtte ham, og selvfølgelig har du begået fejl - det har alle forældre gjort, men du har på rigtigt mange måder kæmpet, og i og med, at din anden søn slet ikke er sådan, viser da, at du også har gjort det godt nok -men denne dreng har så nogle andre træk, som du altså ikke har kunnet nå.
Du skriver jo også til sidst, at du ikke vil/kan/orker mere - at målet er nået for dig, du vil ikke den søn mere.
Du er naturligvis også nødt til at passe på dig selv, så derfor er du jo også kommet frem til, at du nu afbryder med denne søn. Det er et valg, du har taget, og det valg skal respekteres, og jeg forstår det godt.
Dog vil jeg foreslå dig, at du skriver et brev til din søn og fortæller ham denne beslutning. At du har gjort alt, hvad du kunne og at du ikke kan mere, og derfor foreslår at I afbryder jeres kontakt.
Men - og det synes jeg er afsindigt vigtigt, du bør også i det brev skrive, at hvis han en dag, kommer på andre tanker, og gerne vil dig på en positiv måde, så vil du på stedet åbne din dør for ham igen. Du vil meget gerne din søn på en positiv måde, men den opførsel? Ja, den står du ganske enkelt ikke model til mere.
Og så ønsker du ham - af hele dit hjerte - et godt liv på den måde, han nu gerne vil leve.
Jeg håber, du kan bruge noget af det her, for den beslutning er da heller ikke nem for dig i det lange løb.
(Dette skrevet samtidigt med Victorias, som jeg altså ikke har læst først.)
Til Victoria ..han kommer aldrig ind igen – det er simpelthen en lettelse at han er flyttet. Der er sørgeligt at jeg skal føle det sådan. Men det er en kæmpelettelse!
Til lotte: han får mindre gæld ved ikke at gå og betale til en lejlighed han ikke bruger da han er i fængsel. Så den blev afmeldt på linje med andre ting.
Da jeg ikke var med til at smide noget ud aner jeg ikke hvad det her løst – sagen er at han (min bror ) ikke havde plads til de hele. Jeg forstår så ikke hvorfor de smider en så vigtig ting ud. Men jeg var der ikke. Ok ?
Da vores familie ikke var stor i forvejen så synes jeg det her er slemt. Jeg må erkende at jeg bare ikke kan med eksmand og søn og at de kører mig ned. Det har jeg ikke lyst til. Jeg ved ikke hvad min søn bilder sig ind og jeg finder mig ikke i ham. Det er med dyb beklagelse at jeg må sige : det går ikke.
Uanset du er min søn. Det er FLOVT det her …flovere end da han kom i fængsel. Men den hårdhed han bliver ved at give mig kan ikke tage ..
Jeg tænker : hvad skal jeg dog gøre ? han har snart fødselsdag? Skal jeg sende kort? Det er jul ? han skulle have været med? Jeg vil ikke løbe efter ham mere. Jeg synes bare at jeg nu får den opførsel hårdt tvunget af omstændighederne som jeg altid har foragtet andre for ! For det er da mærkeligt at en mor ikke orker sin søn. Men han ødelægger alt det gode og rare.
Jeg har stået i samme situation som dig, af denne grund kender jeg til sådanne følelser. For mig var det så slemt, at jeg ikke kunne nævne det med ord, jeg kunne ikke få luft og måtte på skadestuen.
Du kan tro jeg ved hvordan det er. Jeg ved også, at man bærer sig dumt ad, ved at være hjælpsom på mange måder. Almindelige former for hjælp, hjælper ikke i sådan en situation. Det føles grimt, at "være hård", eller nå frem til en lettelse, når man langt om længe tager den rigtige beslutning.
Det har du gjort nu, derfor føler du lettelse. Så lad være med at spekulere på jul og fødselsdage, og hvad der ellers kan være i fremtiden.
Din "uvorne" søn tænker såmænd slet ikke sådan. Han fatter ikke hvad han gør ved dig og din anden søn. Nyd de gode dage og den fred du har lige nu, og lad ham aldrig forstyrre din beslutning.
Når jeg nævnte at du måske nedenunder det hele holder af din søn, så er det udfra min erfaring, hvor min søn blev meget, meget syg og var ved at dø. Det fik ham til at indse, at noget i livet var værdifuldt, og han holdt op med sit narkoliv. Han fik aldrig et liv vi havde/har ønsket for ham, men et liv der var/er godt nok, udfra den situation han selv havde skabt, og han tog selv ansvaret for sin situation.
Hold op med at være flov, det er din søn der skal være flov. Lige nu føler han sig sikkert som en fandens karl, og veninden, der sandsynligvis også er på narko, synes at det er sejt, at han kan tale sådan til sin mor. Det manglede "sgu" da bare.
I en misbrugers verden er det alle de andre der er skyld i deres ulykke. Det bakkes op af mange teorier, som ikke har hold i virkeligheden. Men det kan altid bruges til at fortsætte sit misbrug.
Den lettelse du føler, føler du fordi du gjorde det rigtige overfor dig selv. Hold fast i det, og glem det aldrig.
Skulle nogen i fremtiden spørge til dig og dine børn, så vælg at sige tingene som de er. Du aner ikke hvor meget du vil blive respekteret, når du kan sige sandheden.
Så kan godt forstå at du mistede dit sprog og evnen til at tale.
Nu har jeg ligget i nat og i morges og tænkt...og tænkt. jeg har tænkt på at jeg i så mange år har ladet mig trække rundt i mangegen af min søns luner og humør og måde at være på og af min exmand's påvirkning af ham.
og jeg er rystet. Det lige som noget er faldet fra mine øjne og jeg ser det klart og undrer over at jeg har villet være i nærheden og blot søge kontakt til mennesker der i den grad har talt forfærdeligt til mig og nærmest mobbet mig psykisk. Ja det jo nok ikke gjort med overlæg (vil jeg da håbe). Men tænker på hvor flink og sød jeg har været og alle de ting jeg er bøjet af med og alle de måder jeg har forsøgt...blot for at blive kaldt en stupid og irriterende kæling og det var så de blideste udtryk det andet skriver jeg ikke.
Festen stopper her.
Vh hans mor