Er der noget i vejen - depression eller bare doven?
Jeg tænkte på, om der var nogen her der kunne give mig lidt input. Jeg kan ikke finde ud af om jeg simpelthen bare skal tage mig sammen, eller om jeg virkelig har en depression. Sådan som der er nu er jeg fuldstændig initiativløs. jeg kan sagtens få ideer til, hvad jeg burde gøre, men jeg magter ikke at gøre noget i praksis, jeg orker ikke at tage telefonen når den ringer, og jeg græder vel nok dagligt tror jeg. På arbejde sidder jeg ofte bare passiv og ser ind i skærmen, og når jeg fårnye opgaver er jeg ved at græde,fordi jeg ikke kan overskue det. Jeg føler mig generelt som en fiasko ogkan simpelthen ikke overskue min tilværelse. Samtidig er jeg dog af og til i stand til at tage mig sammen, mest derhjemme, hvor jeg godt kan få gjort forskellige ting, smile og virke positiv. Det får mig til at blive i tvivl om jeg bare bruger ovenstående symptomer til at bilde mig selv ind, at det er synd for mig, og dermed prøve at retfærdiggøre min dovenskab.Jeg tænker lidt at ovenstående er noget jeg bilder mig ind, fordi jeg ønsker en undskyldning for ikke at tage mig sammen, og det måske bare er et udtryk for, at jeg tror at livet altid skal være sjovt og rart, hvad det naturligvis heller ikke er for andre. Samtidig må jeg vel nævne, at jeg tidligere i følge psykiater, har haft et par moderate depressioner, udløst af stress, men jeg kan slet ikke genkalde det nuværende billede i forhold til tidligere. Tidligere har angst, tankemylder og rastløshed været det primære symptomer.
Så er der nogen af jer der har et bud, er det mon en depression?
Så er der nogen af jer der har et bud, er det mon en depression?
Kommentarer
at du skulle have en depression ----
hvorfor er du doven ---har du nogen sinde fået undersøgt ---om du er fuldt dækket af vitaminer ---
for hvis din krop mangler vitaminer --bliver du træt ---men det kan også have indflydelse ---på psyken ---
det kan din læge måle ---men du skal nok selv bede om det ----
hvordan lever du ---får du sund mad ---søvn ---lys og luft ---
Hvis jeg var dig, ville jeg få en tid hos lægen og blive ordentligt undersøgt. Hvis lægen ikke af sig selv tilbyder en blodprøve til undersøgelse af, om du mangler vitaminer eller mineraler, er du nødt til selv at bede om det, som Solo foreslår.
Du skriver, at du i forvejen har erfaring med depressioner. Sådan som jeg forstår dig, er årsagen til din usikkerhed om, hvad der er galt, at din tilstand denne gang er anderledes. Den er ikke udløst af stress som tidligere, og i stedet for tankemylder og rastløshed, er der især manglende initiativ og virkelyst.
Min erfaring er, at depressioner udløses af den samlede belastning. Og når man én gang har haft en depression (eller måske flere), skal man helst lære at passe på sig selv, for problemet er, at jo flere depressioner man har haft, jo nemmere får man en ny.
Selv om du måske ikke har været voldsomt stresset denne gang, og stress derfor ikke kan være årsagen, så kan en vitaminmangel eller en jernmangel kombineret med vintermørket sagtens være årsag til, at du nu føler dig uden energi og initiativ og indimellem græder.
Min erfaring er også, at depressioner er forskellige – både fra person til person, og de enkelte depressioner hos den enkelte person kan også være forskellige. Jeg har også oplevet depressioner, som var udløst af voldsom stress, og de var netop kendetegnet af blandt andet tankemylder og rastløshed, hvorimod depressioner, der kom som følge af tab af nærtstående slægtninge var mere som en lang ørkenvandring, mens de depressioner, jeg havde i mange år på grund af jernmangel, nok mere ligner den tilstand, du er i nu.
I gamle dage sagde lægerne noget klogt: ”Når man har en depression, er det ikke muligt at tage sig sammen! Man kan jo heller ikke løfte sig selv ved at hive op i håret!”
Nu om dage er der kommet andre boller på suppen. Tanker fra USA om, at enhver er sin egen lykkes smed, og at man bare skal tænke positivt har vundet indpas her i Danmark, i form af kognitiv adfærdsterapi.
Men hvis du faktisk mangler jern eller D-vitamin, kan du ikke løse problemet ved at tænke positivt og tage dig sammen.
Psykiaterne har jo ret i, at signalstoffer som noradrenalin og serotonin spiller en rolle ved depression. Det er jo derfor, at antidepressive midler, der øger virkningen af disse signalstoffer, faktisk nogle gange virker!
Men det er jo bedre, hvis man sørger for, at man får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler og i øvrigt sund mad, så organismen selv danner disse signalstoffer i passende mængder.
For resten kunne det være interessant at vide, om du i forvejen tager antidepressive midler. Det bliver man som regel rådet til at gøre i flere år efter en depression, og eventuelt resten af livet, hvis man har haft flere depressioner. Og det har du jo.
Min erfaring er, at antidepressive midler godt kan have en modsat virkning af den tilsigtede, hvis man ikke får en dosis, der er lige tilpas. Leveren behøver jern for kunne omsætte medicin på normal vis. Hvis man mangler jern, overfyldes blodbanerne med medicin, hvilket kan være årsag til depression. Sådan var det i hvert fald i mit tilfælde.
Hvis jeg var dig, ville jeg altså gå til læge og bede om at blive undersøgt, herunder få taget blodprøver. Du skal nok ikke sige noget om, at du har læst, at jernmangel kan føre til medicinforgiftning, hvis man i forvejen tager medicin. For det ved lægerne ikke noget om, og de bryder sig ikke om, at folk søger oplysninger på nettet.
Hvis jeg var dig, ville jeg gå en tur, mens det er lyst. Der kommer vist sol i dag. Det er altid godt at få frisk luft og lys og motion.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen