Det er svært at vide, om jeg skal give dig et kram eller et los i røven, så jeg gør begge dele for at være på den sikre side :-)
Det er synd for dig, at du har sådan en baggrund, men det er der ikke noget at gøre ved nu. Men du er med baggrund i den nødt til at erkende, at din mor ganske enkelt ikke er følelsesmæssig normal. Naturligvis har hun kendt til incesten, og måske har hun selv været udsat for det som barn, og derfor er det i hendes verden måske meget normalt. Problemet er bare, at man bliver følelsesmæssig afstumpet af det, hvis det ikke bliver stoppet. Og det er jo nok derfor, hun aldrig har passet på jer søstre, som en rigtig mor ville have gjort.
Når du også skal have et los i røven, så er det fordi du er flyttet hjem. Hvordan i alverden har du dog fået en så tåbelig idé? Alt bliver jo ikke lige pludseligt fryd og gammen, og din mor vil aldrig kunne vise dig de følelser, man kan forvente, for det evner hun vist ikke. Ikke fordi hun er ond eller ønsker at være led mod dig. Hun gør det så godt, hun kan. Desværre er det bare ikke ret godt.
Så se nu at få flyttet, og find så ud af, hvad du kan leve med. Din mor er, som hun er, så du skal finde en måde, hvorpå du kan have kontakt, hvis det er det, du ønsker, uden, at du hele tiden bliver ked af det og føler dig udnyttet. Så det handler ikke om at tage "hævn", men derimod om at få afklaret, hvad der skal til, for at du både kan passe på dig selv og samtidig have en vis kontakt med din mor.
Beklager, men jeg tror ikke, du vil finde ret mange mennesker, der ville flytte hjem igen til et barndomshjem som dit uanset situationen. De flest ville have fundet en anden løsning næsten uanset, hvad det så end havde kostet på forskellige fronter.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, du selv kan se, hvad andre kan se ud fra det, du skriver. Jeg har lige siddet og diskuteret dit indlæg med 3 andre kvinder, og ingen af os fatter, at du overhovedet har kunne få tanke at flytte tilbage.
Når jeg skriver "hævn", så er det fordi, det nok er det begreb, der faldt os alle ind, når du skriver om din mors økonomi, alt det, hun aldrig har gjort for dig, alle de gange hun har svigtet o.s.v. set i sammenhæng med din værgen ved at køre hende, dine forsøg på at give hende ting o.s.v. Måske findes der et bedre ord, men det er der så ingen af os, der lige kan komme på.
Det, du beskriver, lyder på en eller anden måde sygt/ikke normalt. Men måske bliver det bare sådan, når man er vokset op med en mor, der ikke har haft ressourcer til at være den mor, som alle børn har fortjent, og som hverken tillader faderen at begå incest eller at lade en ny mand flytte ind, der ikke behandler ens børn ordentligt. Jeg ved det ikke.
Jeg nåede faktisk at få læst oplægget i går, men syntes lige, det var noget, jeg gerne ville tænke lidt over, inden jeg kom med mit bud - og nu er det slettet.
Jeg går derfor ud fra, at problemet alligevel ikke er så stort - eller også er så stort, at du ikke kan magte at få andres holdninger alligevel.
Og når man så vælger at slette og kalde det hele for "bumbum" - så kan man jo ikke tage noget sådant seriøst.
Kommentarer
Det er synd for dig, at du har sådan en baggrund, men det er der ikke noget at gøre ved nu. Men du er med baggrund i den nødt til at erkende, at din mor ganske enkelt ikke er følelsesmæssig normal. Naturligvis har hun kendt til incesten, og måske har hun selv været udsat for det som barn, og derfor er det i hendes verden måske meget normalt. Problemet er bare, at man bliver følelsesmæssig afstumpet af det, hvis det ikke bliver stoppet. Og det er jo nok derfor, hun aldrig har passet på jer søstre, som en rigtig mor ville have gjort.
Når du også skal have et los i røven, så er det fordi du er flyttet hjem. Hvordan i alverden har du dog fået en så tåbelig idé? Alt bliver jo ikke lige pludseligt fryd og gammen, og din mor vil aldrig kunne vise dig de følelser, man kan forvente, for det evner hun vist ikke. Ikke fordi hun er ond eller ønsker at være led mod dig. Hun gør det så godt, hun kan. Desværre er det bare ikke ret godt.
Så se nu at få flyttet, og find så ud af, hvad du kan leve med. Din mor er, som hun er, så du skal finde en måde, hvorpå du kan have kontakt, hvis det er det, du ønsker, uden, at du hele tiden bliver ked af det og føler dig udnyttet. Så det handler ikke om at tage "hævn", men derimod om at få afklaret, hvad der skal til, for at du både kan passe på dig selv og samtidig have en vis kontakt med din mor.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, du selv kan se, hvad andre kan se ud fra det, du skriver. Jeg har lige siddet og diskuteret dit indlæg med 3 andre kvinder, og ingen af os fatter, at du overhovedet har kunne få tanke at flytte tilbage.
Når jeg skriver "hævn", så er det fordi, det nok er det begreb, der faldt os alle ind, når du skriver om din mors økonomi, alt det, hun aldrig har gjort for dig, alle de gange hun har svigtet o.s.v. set i sammenhæng med din værgen ved at køre hende, dine forsøg på at give hende ting o.s.v. Måske findes der et bedre ord, men det er der så ingen af os, der lige kan komme på.
Det, du beskriver, lyder på en eller anden måde sygt/ikke normalt. Men måske bliver det bare sådan, når man er vokset op med en mor, der ikke har haft ressourcer til at være den mor, som alle børn har fortjent, og som hverken tillader faderen at begå incest eller at lade en ny mand flytte ind, der ikke behandler ens børn ordentligt. Jeg ved det ikke.
Jeg går derfor ud fra, at problemet alligevel ikke er så stort - eller også er så stort, at du ikke kan magte at få andres holdninger alligevel.
Og når man så vælger at slette og kalde det hele for "bumbum" - så kan man jo ikke tage noget sådant seriøst.