Sund mad
Hejsa, jeg er en pige på 19. Jeg bor sammen med min kæreste, det har jeg gjort i næsten et år, men da vi flyttede sammen, begyndte vi begge at tage på. Jeg kunne meget godt tænke mig at komme af med de overflødige kilo, og jeg prøver nu nogle slankepiller, fordi jeg sjældent har tid eller overskud til at træne pga. mit arbejde. Men jeg kunne også rigtigt godt tænke mig at lave sund mad, men min kæreste kan hverken lide frugter eller grøntsager, derfor bliver det lidt svært at lave sund mad, især til aften. Hvad skal jeg gøre? Er der nogen, der har samme eller lignende problem, eller bare et godt bud på, hvad jeg kan gøre?
Kommentarer
Både af hensyn til vægten og af hensyn til sundhed og velvære er det jo skørt, hvis du ikke spiser frugt og grønsager, bare fordi din kæreste ikke bryder sig om frugt og grønsager!
Hvis du i forvejen har travlt, kan jeg dog godt se, at det er vanskeligt at få tid til at lave flere forskellige slags mad til det enkelte måltid, men det kan jo være nødvendigt, når I ikke spiser samme slags mad.
Derfor vil jeg foreslå, at du tilbereder grønsager til flere dage. På den måde kan du spare tid. Grønsagerne kan være tilbehør til de retter, I begge får.
Forslag 1:
Køb røde og gule peberfrugter, når de er på tilbud, eller i Rema, hvor de − så vidt jeg ved – for det meste fås billigt. Vask dem og skær dem i stykker og steg stykkerne næsten møre i olivenolie på panden, sammen med hakket hvidløg efter smag.
Peberfrugterne smager skønt som tilbehør til kød eller fisk. Man kan spise dem kolde eller varme, efter behag. Hvis I får en gryderet eller almindelig kødsovs af oksehakkekød, kan din kæreste spise kødretten, som den er, mens du kan smide en masse stegt peberfrugt oven i din portion.
Du kan også anvende de stegte stykker af peberfrugt til salat, sammen med andre grønsager og en lækker hjemmelavet dressing.
En overdækket skål med stegte peberfrugter kan holde sig i køleskabet i flere dage.
Forslag 2:
Skær gulerødder, persillerod og rødbede i mundrette stykker og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad sammen med lidt olivenolie, salt og peber. Stil fadet i ovnen ved 200 grader, til grønsagerne er møre.
Blandingen smager skønt som tilbehør til kødretter. Det ville altså undre mig, hvis din kæreste ikke ville lade sig friste til at smage, når det nu står på bordet. Hvor må det være kedeligt, hvis man f.eks. kun spiser en kotelet og kartofler til, og slet ingen grønsager!
Men hvis din kæreste ikke lader sig friste, er det jo bare synd for ham − og for hans helbred!
Jeg skal lige tilføje, at ovenstående blanding også kan holde sig i køleskabet et par dage. Jeg spiser det nogle gang koldt til frokost. Næste dag er det, som om smagen har sat sig, så måske smager det endnu bedre næste dag! Hvis man skal have madpakke med, er det ikke besværligt at putte disse grønsager i en lille plasticboks, som man kan tage med.
Det var mine forslag. Jeg håber, at du kan bruge dem.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Hvis jeg var dig, ville jeg droppe disse slankepiller. Jeg tror ikke på, at de virker. Og hvis de gør, så er der ikke tale om noget varigt vægttab. Du tager det hurtigt på igen.
Jeg har også en mand, som påstår han ikke bryder sig om grøntsager. Det sjove er jo han alligevel spiser dem, når de står på bordet.
Jeg skriver kun for lige at sige dig tak for påmindelsen om de stegte peberfrugter. Hvordan kunne jeg dog glemme dem. Det smager mere end almindeligt skønt. Jeg må straks begynde at spise dem igen.
Hvor har jeg dog haft mit hoved.....
En salat med revet blomkål smager også skønt. Den kan holde sig i køleskabet.
men gå på et kursus --hvor du kan lære grund reglerne ----og der kan laves meget god mad på mindre fedt og kalorier
men det er svært at give en enkel regel ---vi har lagt vores kost om for mange år siden ---og nu er det et fast retuale ---piske fløde findes ikke --det er skumme mælk ---og og 9%FLØDE --HVIS DER SKAL FLØDE TIL ---men det er ikke otte det kommer i brug---vi har ikke sukker i huset ---
alt kød jeg køber er 3-6%fedt flæske stegen skærer jej alt fedt fra når den er stegt ---bruger aldrig skyen til sovs ---jeg kunne blive ved ---
så du må i gang med dit studie i fedfattig mad ---og du bliver glad for det når du har lært det
min mand har taget på men det skyltes ---at han spiste som en fugl da han røg ---men siden han holdt op med at ryge for seks år siden ---elsker han mad ---han spiser det samme som mig ---og elsker min mad ---men han er blever slikken og guffer lidt for meget
Hvad din kæreste vælger at spise, er jo hans problem. Men det er dit ansvar, hvordan dit liv skal være. Jeg har lige været en tur på Maltha, og at se de der fede madammer på 45 + i dårlig form, med shorts, der kravlede op i numsen, t-shirts, der passede for 5 numre siden, der næsten ikke selv kunne komme op i tur bussen, ja, det virker altså ret afskrækkende. Nogle af dem er jo døde i løbet af få år p.g.a. deres livsstil og vægt.
Jeg har 4 børn, der alle spiser masser af grøntsager, men nogle af dem vil helst have dem kogte, andre år. Så til hvert måltid bliver der serveret mindst 1 slags kogte og en slags rå (evt. som en salat). Og det forsvinder som dug for solen. Jeg har i mange år hentet en masse opskrifter her på nettet på salater, vegetarretter, der også kan bruges som tilbehør o.s.v. for at variere og for at gøre tingene så lækre som muligt. Og her findes masser forskellige opskrifter og helt bestemt noget for enhver smag.
Som en sidebemærkning, kan jeg lige tilføje, at jeg inden for de to sidste år har tabt omkring 25 kilo. Men den skyldes ikke kun kosten men også en god potion motion :-)
Men jeg har aldrig tænkt på, at man kan tilberede grøntsager på så mange måder og bruge dem forskelligt, både varmt og koldt, så det er et tip, jeg helt sikkert vil udnytte! :-)
Mht. slankepillerne, har jeg haft heldet med mig, indtil videre, og er gået 1,5 kg. ned i vægt på 4 dage. Jeg har stadig ikke alt for høje forventninger til dem, men jeg giver dem en chance og ser tiden af! Er der nogen der har erfaringer mht. slankepiller?
Mit indlæg drejede sig jo om forslag til, hvordan du kan spare tid og alligevel selv få grønsager, selv om din kæreste ikke bryder sig om grønsager.
Men nu er jeg selv kommet i den situation, at mine bukser strammer. Jeg ejer ikke en badevægt, så jeg ved ikke, om jeg faktisk har taget på.
Men jeg vil da lige fortælle dig et par tricks, som jeg bruger:
1. Når jeg har taget en portion af aftensmaden, venter jeg nogle gange lidt, inden jeg tager en portion mere, for det tager lidt tid, inden mæthedsfølelsen kommer. Hvis det føles ulideligt, begynder jeg på desserten, som i dette tilfælde er en appelsin – ikke en klementin, som er meget nem og hurtig at pille, men en gammeldags appelsin!
Nå, men en appelsin tager tid at pille, og i den tid er hænderne beskæftiget, så de ikke af sig selv rækker ud efter fadet med aftensmad!
Når appelsinen er pillet, skal den jo spises, og når det er gjort, så er mæthedsfølelsen som regel kommet! Og under alle omstændigheder er det ikke længere så tiltrækkende at tage en portion mere af aftensmaden. Nu er den jo også blevet lidt kold.
2. I stedet for mellemmåltidet om formiddagen eller eftermiddagsmåltidet, hvor jeg plejer at få en skive grovbrød med ost, tager jeg en rå gulerod. Den mætter godt, og maven har noget at arbejde med, så den ikke knurrer. Og så er gulerødder sunde ;o)
Hvis du synes, at det er lidt for klidmoster-agtigt at spise rå gulerødder, kan du skære dem i mundrette bidder. Jeg er medlem af en vandrerforening, og flere af de andre medlemmer er på slankekur. Når vi andre skal have kaffe og kage undervejs, så hiver de plasticbokse op af rygsækken – plasticbokse, der indeholder en blanding af mundrette gulerodsstykker og mandler.
De fortæller, at de ordner gulerødderne om morgenen og lægger dem i køleskabet, så de har en portion til hele dagen. Og samtidig måler de en portion mandler af, for de kunne ikke drømme om at tage mandelposen med. Mandler har den fordel, at de er sunde og giver en god mæthedsfornemmelse, men man skal passe på ikke at spise for mange, for de indeholder en del kalorier.
Jeg vil også begynde at måle dagens ration af mandler af om morgenen, fra nu af ;o)
Jeg har været i gang med mine nye vaner et par dage nu, og nu kan jeg allerede have et par lange uldne ski-underbukser under mine jeans. Og det er virkelig dejligt, nu hvor det er blevet så koldt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Først fedt og tillykke med at du er flyttet sammen med din kæreste, men selvfølgelig kan du lave sundt mad som han også kan lide og eller splitte det op. Din kæreste kan sikkert også godt lide at du går op i sundhed.
Med hensyn til slankepiller skal du overveje om det er det rigtige for dig, jeg fandt dette link herinde igår i et af de andre posts, at have tabt 18kg på slankepiller tror jeg ikke på. 18kg er heller ikke sundt at tabe sig for hurtigt, det skal helst være over et år eller mere.
Det virker til du er i godt gang med kostomlægning, hvis du har tabt over 10 kl, og jeg forstår godt du ikke orker at spise grøntsager hele tiden, men hvis jeg var dig, ville jeg bare tage fat i de gode gamle Karoline's køkken bøger,l old fashion, og de har også slanke opskrifter. Jeg er sikker på din mand vil synes godt om nogle af dem.
http://www.arla.dk/opskrifter/Sog/?q=fe ... g+opskrift
Du skriver han har taget på, mens du har tabt dig, måske er det en god ide at finde nogle opskrifter der, hvor han også kan lide det. Det går jo ikke at han vokser mens du bliver mindre, det er jo livsforkortende for ham, så hvis i vil have et langt liv sammen - måske slå to fluer med et smæk!
held og lykke