Læge konstaterer "lidt brok" - hvordan bør jeg forholde mig?
På grund af hvad jeg mest af alt kunne forklare som en mystisk ubehagelig følelse i mit underliv sendte min egen læge mig en tur til eftersyn på Skejby Sygehus, hvor en læge konstaterede at det der var på færde var "et lille brok" ved ophænget til mine testikler. Han beskrev det som noget der ville gå væk af sig selv igen og knap nok var et rigtigt brok, fordi der ikke var en decideret udposning men bare anlæg for at der kunne blive det. På tidspunktet var jeg så lettet over at manden ikke mente der var noget galt med mine testikler at jeg glemte at spørge om hvordan jeg egentlig skal opføre mig med sådan et næsten-brok. Jeg nævnte for ham, at jeg nok skulle holde lidt igen med styrketræning, som jeg normalt dyrker et par gange i ugen, og hans svar var, at jeg nok "i hvert fald ikke skulle benpresse 140 kg".
Da jeg kom hjem kom jeg til at tænke lidt over, at jeg egentlig følte jeg lidt manglede noget info. Ikke at lægen ikke var flink og svarede på mine spørgsmål. Jeg stillede nok bare alt for få af dem. Jeg har siden prøvet at komme i kontakt med ham via omstillingen på sygehuset og endte med at få arrangeret at jeg sendte en mail til sekretæren som så ville videresende den til manden. Det er nu halvanden uge siden, og jeg har stadig ikke hørt noget. Jeg tror lidt det er strandet der.
Men hvad gør man egentlig med sådan et næsten-brok? Jeg har læst lidt rundt omkring på nettet og kan konstatere, at det jeg har må være et såkaldt indirekte lyskebrok. Der er en svaghed i bugvæggen (hedder det vist) der hvor testiklerne i sin tid er faldet ud af kroppen, og det er der brokket opstår. Det forekommer angiveligt oftest hos børn - tit helt små børn - men jeg er altså en mand på 28. Lægen der tilså mig mente det ville gå i sig selv igen. Der er ikke tale om en decideret bule, men der er et punkt i mit underliv hvor man kan mærke et tryk når man holder fingeren på og jeg hoster. Det kan man stadig mærke. Det er svingende hvor meget, men jeg vil ikke vurdere at det er blevet mindre siden min læge tilså mig. Fra jeg først mærkede ubehaget er der vel gået lige under fire uger nu.
Her er så nogle spørgsmål jeg gerne ville have stillet lægen. Hvis nu jeg er heldig er der nogen her der har svar.
Hvor meget bør jeg tage hensyn til brokket for at skabe de bedste omstændigheder for at det går væk af sig selv? Jeg er holdt helt op med at træne og cykler heller ikke (det er ret ubehageligt at sidde på en saddel), men jeg går et par kilometer af og til. Det kan godt føles lidt ubehageligt, men jeg bliver tosset af at sidde stille hele tiden, og jeg har jo da også en hverdag jeg skal hen til.
Hvis nu det går væk af sig selv, hvor længe bør jeg så vente med at starte træning op igen for at være sikker på ikke at få det til at komme igen?
Hvis det IKKE går væk af sig selv, hvor lang tid skal der så gå før jeg skal opfatte det som et problem? Jeg har ingen anelse om hvad målestokken er her.
På forhånd tak. Jeg håber nogen ved noget.
Da jeg kom hjem kom jeg til at tænke lidt over, at jeg egentlig følte jeg lidt manglede noget info. Ikke at lægen ikke var flink og svarede på mine spørgsmål. Jeg stillede nok bare alt for få af dem. Jeg har siden prøvet at komme i kontakt med ham via omstillingen på sygehuset og endte med at få arrangeret at jeg sendte en mail til sekretæren som så ville videresende den til manden. Det er nu halvanden uge siden, og jeg har stadig ikke hørt noget. Jeg tror lidt det er strandet der.
Men hvad gør man egentlig med sådan et næsten-brok? Jeg har læst lidt rundt omkring på nettet og kan konstatere, at det jeg har må være et såkaldt indirekte lyskebrok. Der er en svaghed i bugvæggen (hedder det vist) der hvor testiklerne i sin tid er faldet ud af kroppen, og det er der brokket opstår. Det forekommer angiveligt oftest hos børn - tit helt små børn - men jeg er altså en mand på 28. Lægen der tilså mig mente det ville gå i sig selv igen. Der er ikke tale om en decideret bule, men der er et punkt i mit underliv hvor man kan mærke et tryk når man holder fingeren på og jeg hoster. Det kan man stadig mærke. Det er svingende hvor meget, men jeg vil ikke vurdere at det er blevet mindre siden min læge tilså mig. Fra jeg først mærkede ubehaget er der vel gået lige under fire uger nu.
Her er så nogle spørgsmål jeg gerne ville have stillet lægen. Hvis nu jeg er heldig er der nogen her der har svar.
Hvor meget bør jeg tage hensyn til brokket for at skabe de bedste omstændigheder for at det går væk af sig selv? Jeg er holdt helt op med at træne og cykler heller ikke (det er ret ubehageligt at sidde på en saddel), men jeg går et par kilometer af og til. Det kan godt føles lidt ubehageligt, men jeg bliver tosset af at sidde stille hele tiden, og jeg har jo da også en hverdag jeg skal hen til.
Hvis nu det går væk af sig selv, hvor længe bør jeg så vente med at starte træning op igen for at være sikker på ikke at få det til at komme igen?
Hvis det IKKE går væk af sig selv, hvor lang tid skal der så gå før jeg skal opfatte det som et problem? Jeg har ingen anelse om hvad målestokken er her.
På forhånd tak. Jeg håber nogen ved noget.
Kommentarer
Eller en mulighed for at kunne spørge mere ind til problemet. Når det ikke kan lade sig gøre står man noget fortabt tilbage.
Jeg mener du bør tale med din læge om problemet. Lægen må kunne give noget vejledning. Jeg vil selv opsøge min læge for at blive informeret bedre. Meget kunne spares, hvis informationen var bedre end den er. Den er ringe efter min mening.
Jeg kan fortælle dig min første mand havde det samme problem. Uden snak blev han opereret og alt gik fint. Der var ingen problemer efterfølgende.
Men meget er jo ændret i dag.
Nu er det en gammel tråd men lige aktuel for mange.
Jeg har selv fået konstateret lyskebrok. Jeg har lige bestilt nogle homøopatiske dråber "Nux Vomica Homaccord" som er hovedmidlet ved brok. Nu må vi se om det virker så jeg kan undgå operation
Man kan læse om midlet på dansk ved i google at søge på "nux vomica homaccord indikationer"