Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Er der en fremtid?

Redigeret 23 november, 2012, 04:33 i Samliv

Kommentarer

  • Hej Peter

    Nu har jeg læst dit indlæg et par gange, og ved du hvad, jeg synes du virker som en opblæst nar.

    Jeg har ondt af din kæreste, som du omtaler så grimt og nedladende, lad hende være så hun kan møde en sød og kærlig fyr, der ikke synes hun er uintelligent. Intelligens kan være mange ting, og jeg synes, at du mangler ret megen viden på det menneskelige plan.

    Hilsen Sofie
  • Ja, jeg synes bestemt heller ikke, du virker som en specielt tiltalende og rar fyr.

    Du betragter dig selv som intelligent, men alligevel har du været ude i et speedmisbrug. Det er i hvert fald ikke særligt kvikt, men jeg ønsker dig til lykke med, at du er kommet ud af det.

    Du er 18 og hun er 16. Jeg kan faktisk ikke finde ret meget i din tekst, der tyder på, at det er en pige du holder særligt meget af, så hvorfor overhovedet fortsætte?

    Det eneste punkt hvor jeg vil give dig ret i at hun ikke er særlig intelligent, må da være, at hun ikke for længst har gjort det forbi med dig - det fatter jeg simpelt hen ikke, når hun skal kritiseres og rettes i en uendelighed.

    I et parforhold giver man plads til hinanden og til hinandens forskelligheder - og så finder man ud af, om disse ting kan kombineres eller om man går hvert til sit igen.

    Et parforhold er ikke, at den ene part skal rette fundstændigt ind efter den anden - og det er det, du gerne vil have; det kommer du ikke langt med, så få nu afsluttet det her, og så synes jeg, du skal bruge lidt tid på at se på dig selv med lidt kritiske øjne - for du lader til at have brug for at finde ud af temmelig meget om dig selv.

    Prøv en gang at forestille dig en person, der altid skal være bedrevidende, altid mener at andre er dummere end en selv. Det er sådan du her fremstiller dig selv.

    Du fremstiller dig selv som værende ret moden - du mangler temmelig meget endnu.

    Man er ikke moden, fordi man kan diskutere politik på et sagligt plan, man er moden, når man kan rumme andre mennesker og deres forskelligheder.

    Du er kun 18 - du kan sagtens nå det.

    Og - nederst i din tekst skriver du, at det kunne være hun om nogle år ville være en mere perfekt kæreste for dig. Det er der, du også viser at have misforstået det hele. Din kæreste skal ikke være perfekt for DIG - I skal være perfekte for HINANDEN. Eller rettere, man skal være de rette for hinanden. Perfekt findes ikke, når man taler om mennesker.
  • Også i mine "øjne" lyder du meget umoden. Det bedste ville være, hvis I begge gav jer tid til at blive voksne og udvikle jer hver for sig.
    Der er ingen fremtid i jeres forhold.

    Du kunne måske vise dig en smule moden, hvis du forstår at tænke lidt over det, der her er blevet sagt til dig. Men jeg har desværre mine tvivl.
Log in eller Registrér for at kommentere.