Min familie er ved at blive opløst at stress og depression 1
Et råb om hjælp
Min kone og jeg har store problemer med stress og depression, vi har nu været sammen i 12 år og har været igennem meget. Sammen har vi 2 dejlige børn på 1 og 4 år og bor i et dejligt hus.
Kort fortalt min kone er et hittebarn fundet på en trappesten i Korea og adopteret til danmark som andet adoptiv barn af en dansk par. Hun er uddannet og arbejdede intil for 3 måneder siden i sundhedssektoren.
Jeg er 9 år ældre end hende, arbejder med industriteknik og er lidt af en gør det selv mand. Jeg mistede min far til kræft da han var 48 år gammel. Min mor har fundet en ny mand og min bror har slået hånden af mig pga. En uoverenstemmelse pga. Et sølle beløb. Jeg har en søn fra tidligere ægteskab på 14 år.
Da min kone og jeg mødte hinanden var hun 21 år, i arbejde og ville videruddanne sig. Jeg var 30 år og har altid følt at jeg skulle nå en masse hvis og i så fald at min fars sygdom også skulle ramme mig. Presset har sat enorme forventninger til mig selv. Selv kalder jeg det en forbandelse der ofte giver bemærkelsesværdige resultater. Modsat har min kone pga. De 9 års alderforskel altid presset på for at få børn inden det var for sent.
Vores plan var sammen at finde et hus og stifte familie. Dog var vores samlede indtægt ikke nok til det hus vi begge drømte om, men hva gør det når man er gør det selv mand ? Det lykkedes også et finde et lille hus som vi begge syntes om og som havde de muligheder vi søgte mht. Tilbygning og indretning.
Vi startede med at renovere det lille hus over en 2 årig periode. Imens dette afsluttedes vented vi vores første barn. Nu var tiden knap da der jo skulle være plads til den lille ny ud over vores weekend søn. Der blev knoklet på og byggeriet af tilbygningen startede med et meget måske naivt budget. Der gik dog ikke lang tid for vi stod i problemer op til halsen. Finanskrisen kom og banken trak følehornene til sig og ville ikke ryste op med de aftalte penge og der stod vi med et barn på vej og et færdigt fundament uden hverken vægge eller tag ! En lang sej kamp, forhandlinger der gjorde vi blev lagt under pres, deadlines der skulle overholdes for penge blev frigivet, matriale leveringer der skulle være penge til inden de blev frigivet. Privat lån for vi kunne afslutte byggekvoterne efter bankens ønsker osv. Vinteren kom og vi måtte sove på en maddres på gulvet imens ungerne måtte dele det ene værelse vi havde. Søvnløse nætter med gråd og fortvivelse. Desperate ønsker fra min kone om dybe samtaler om natten efter 17 timers arbejdsdage 350 dage om året og naturligt manglende overskud fra mig. Klart at hun hungrede efter mig når hun varstort set alene med et spædbarn på armen hele dagen, aften og natten. Deprimeret blev jeg.... Hvad har jeg gjort... Hvad byder jeg min familie ?Alvorligt syg blev jeg og hentet i ambulance... Nedsat lungefunktion og dobbelt kold lungebetændelse kombineret med astma er ikke smart. Min kones familie kom og hjalp til med bygge opgaver imens jeg var syg....inden længe var jeg i arbejdstøjet igen.
Fortsættes i del 2
Min kone og jeg har store problemer med stress og depression, vi har nu været sammen i 12 år og har været igennem meget. Sammen har vi 2 dejlige børn på 1 og 4 år og bor i et dejligt hus.
Kort fortalt min kone er et hittebarn fundet på en trappesten i Korea og adopteret til danmark som andet adoptiv barn af en dansk par. Hun er uddannet og arbejdede intil for 3 måneder siden i sundhedssektoren.
Jeg er 9 år ældre end hende, arbejder med industriteknik og er lidt af en gør det selv mand. Jeg mistede min far til kræft da han var 48 år gammel. Min mor har fundet en ny mand og min bror har slået hånden af mig pga. En uoverenstemmelse pga. Et sølle beløb. Jeg har en søn fra tidligere ægteskab på 14 år.
Da min kone og jeg mødte hinanden var hun 21 år, i arbejde og ville videruddanne sig. Jeg var 30 år og har altid følt at jeg skulle nå en masse hvis og i så fald at min fars sygdom også skulle ramme mig. Presset har sat enorme forventninger til mig selv. Selv kalder jeg det en forbandelse der ofte giver bemærkelsesværdige resultater. Modsat har min kone pga. De 9 års alderforskel altid presset på for at få børn inden det var for sent.
Vores plan var sammen at finde et hus og stifte familie. Dog var vores samlede indtægt ikke nok til det hus vi begge drømte om, men hva gør det når man er gør det selv mand ? Det lykkedes også et finde et lille hus som vi begge syntes om og som havde de muligheder vi søgte mht. Tilbygning og indretning.
Vi startede med at renovere det lille hus over en 2 årig periode. Imens dette afsluttedes vented vi vores første barn. Nu var tiden knap da der jo skulle være plads til den lille ny ud over vores weekend søn. Der blev knoklet på og byggeriet af tilbygningen startede med et meget måske naivt budget. Der gik dog ikke lang tid for vi stod i problemer op til halsen. Finanskrisen kom og banken trak følehornene til sig og ville ikke ryste op med de aftalte penge og der stod vi med et barn på vej og et færdigt fundament uden hverken vægge eller tag ! En lang sej kamp, forhandlinger der gjorde vi blev lagt under pres, deadlines der skulle overholdes for penge blev frigivet, matriale leveringer der skulle være penge til inden de blev frigivet. Privat lån for vi kunne afslutte byggekvoterne efter bankens ønsker osv. Vinteren kom og vi måtte sove på en maddres på gulvet imens ungerne måtte dele det ene værelse vi havde. Søvnløse nætter med gråd og fortvivelse. Desperate ønsker fra min kone om dybe samtaler om natten efter 17 timers arbejdsdage 350 dage om året og naturligt manglende overskud fra mig. Klart at hun hungrede efter mig når hun varstort set alene med et spædbarn på armen hele dagen, aften og natten. Deprimeret blev jeg.... Hvad har jeg gjort... Hvad byder jeg min familie ?Alvorligt syg blev jeg og hentet i ambulance... Nedsat lungefunktion og dobbelt kold lungebetændelse kombineret med astma er ikke smart. Min kones familie kom og hjalp til med bygge opgaver imens jeg var syg....inden længe var jeg i arbejdstøjet igen.
Fortsættes i del 2
