Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

2 Fortrydelsespiller og virkning i samme cyklus

Redigeret 16 november, 2012, 15:25 i Kvindelige sexproblemer
Hej

Jeg er nødt til at bruge et svar hurtigst muligt .. d. 27. oktober skete det at kondomet sprang (han trak sig ud inden udløsning) og jeg var nødt til at købe en fortrydelsespille .. Det var på min sidste menstruationsdag (som startede d. 23.), så mente ikke det var nødvendigt, men hellere være på den sikre side .. Desværre skete det at ugen efter d. 3. november, sprang kondomet igen (dog nåede han igen at trække sig ud inden udløsning) .. Men jeg tog så en fortrydelsespille mere ..

Nu er jeg så bare usikker på om de rent faktisk har virket .. Har prøvet sådan nogle ægløsningsberegninger og i følge dem skulle jeg have min næste ægløsning d. 6. november .. dvs. 3 dage efter jeg tog den 2. pille .. Har dog hørt at en fortrydelsespille kan rykke ens ægløsning dag, og vil derfor gerne høre om hvor meget den kan rykke? .. Jeg fik blødninger begge gange efter jeg indtog fortrydelsespillen, og den anden blødning fik jeg d. 6. november.. Dvs. på den beregnede ægløsningsdag .. Er der så ikke chancer for at der er blevet skyllet alt muligt ud? Jeg blødte ret meget .. Og er pillerne lige så effektive når man har taget dem 2 gange og så kort tid efter hinanden?

Mvh. den bekymrede

Kommentarer

  • Det er virkeligt barske sager, du dermed har budt din krop, og du kan da være ret sikker på, at du i den grad har fået lavet ravage i din cyklus.

    De fortrydelsespiller bør man faktisk ikke byde sin krop mere end absolut allerhøjst nødvendigt.

    Jeg er ret sikker på, at du - hvis det ellers er korrekt beskrevet - ikke er gravid, men hvornår du kan forvente næste menstruation eller hvornår der kommer orden i din cyklus efter den omgang, er der vist ingen, der kan svare på, men der kan sagtens være rod i længere tid - og du vil heller ikke kunne beregne ægløsning særligt præcist, når du har fået sådan en voldsom hormonbehandling ind.

    Et kondom der passer i størrelsen og er sat korrekt på bør faktisk ikke springe - og da slet ikke to gange lige efter hinanden.

    Jeg vil foreslå, at du og I lige kigger på jeres kondomer - sikrer jer, at de ikke er for gamle og har den rette størrelse. Og så bør I da nok lige øve jer i at sætte det korrekt på. Jeg gætter på, at det er det sidste her, I ikke har helt styr på.

    Mon ikke man her på nettet kan finde en brugbar vejledning, som I kan se på?
  • Hej Lotte

    Tak for dit svar. Jeg er godt klar over at det bestemt ikke er sundt for kroppen at indtage så høj en dosis hormoner. Men lægevagten sagde at det var som at vælge mellem pest eller kolera, hvilket var grunden til jeg måtte ty til dem igen .. Vi har et lager af kondomer, vi har brugt i det år vi har været sammen i, hvor der ikke tidligere er sket nogen uheld, så vi er lidt i tvivl om hvorfor de pludselig begyndte at springe ..

    Jeg satser stærkt på at begynde på p-piller og samtidig benytte kondom når jeg efterfølgende har været ved et tjek hos lægen, så jeg ikke behøver flere fortrydelsespiller hvis uheldet skulle være ude igen ..

    Jeg er dog begyndt at spekulere på hvor længe en fortrydelsespille mon virker? Jeg tog den d. 3. men skulle efter ægløsningsudregning (ved godt jeg ikke kan forvente det nok ikke er helt rigtigt, men hvis vi går ud fra det), så har jeg læst at sædceller kan ligge og gemme sig i op til 5 dage efter samlejet.. Kan pillen så stadig have en virkning, nu hvor jeg tog den d. 3. og jeg efter sigende skulle have ægløsning 3 dage efter?
  • Fortrydelsespillen virker sådan, at du ikke bliver gravid. D.v.s. at selv om mandens sæd lever i dig et par dage, så er der ikke et æg, de kan parre sig med, for det er jo ødelagt. Du behøver altså ikke være bekymret.
    Men som Lotte siger, så tjek lige alderen på jeres kondomer, da sådan nogen godt kan blive for gamle, og så kan de springe.
    Det lyder som en god idé at starte på p-piller, da kondomer alene er en alt for usikker prævention i f.h.t. at blive gravid. Og fortrydelsespiller er en nødløsning, som du ikke bør bruge alt for tit.
    Håber, I finder ud af det, og gravid er du ikke. Så ro på :-)
  • Hej Rejen

    Tak for dit svar. Hmm, jeg er ikke sikker på at ægget bliver ødelagt? Har læst på nettet, at pillen kan udskyde ægløsning et par dage, forhindre et æg i at sætte sig fast, eller gøre det svært for sædceller at trænge sig på .. Mener ikke jeg har set at ægget bliver ødelagt .. Men det beroliger mig at I begge siger der nok ikke er noget .. Men hvis man skal kigge på virkningen, kan man vel håbe på at pillen virker længe nok til at den stadig gør det svært for en evt. sædcelle ikke kan trænge sig på, hvis den skulle være der .. Burde jeg ikke også have skyllet en masse væk, med blødning som bivirkning?

    Ja, vi skal nok lige tjekke kondomerne efter :)
  • Prøv nu lige at tænke dig om; hvis pillen ikke virker på sæd så længe, den er aktiv, så er det jo ikke en fortrydelsespille! Så ville rigtig mange kvinder jo alligevel blive gravide. Fortrydelsespille forhindre, at ægget sætter sig fast, og derfor har selv overlevende sæd ikke en chance. For et æg, der ikke kan sætte sig fast, er et "ødelagt" æg, der aldrig kan udvikle sig til et foster.
  • Ok, det kan jeg godt se .. Ja har godt læst de indlæg hvor pillerne alligevel ikke har virket på nogen :( .. Hvordan kan det være? Men altså igen .. Jeg fik jo blødning et par dage efter, og blødte ret voldsomt (som jeg ved ikke var en normal mens, men en bivirkning fra pillen) .. Men er det så ikke stadig min livmoder der har renset sig og skyllet ud?
Log in eller Registrér for at kommentere.