Indstillinger
Ku' det være?
Hej alle.
Er en pige på 16 år, og er derfor lidt 'lost' omkring alt det her, ved dog at der er noget galt.
Har været inde og læse om symptomerne på bipolar lidelse, og er lidt i tvivl, for hvad nu hvis det hele bare er noget vås og ikke passer. Så jeg tænker lidt på hvad der er galt og hvad pokker jeg kan gøre.
Her er mine symptomer:
Nedsat lyst til at spise (bare tanken om mad giver mig kvalme)
Overdrevet tristhed
Søvnløshed
Selvmordstanker
Tvangstanker
Rastløshed
Mani (ikke så tit, er mest deprimeret)
Selvbebrejdende
Humørsvingninger
Hukommelsesproblemer
Koncentrationsproblemer
Energiløshed
Selvskadende
Det er mine symptomer, og ved ikke helt om jeg er bipolar eller har en depression, eller måske ingen af delene.
Håber virkelig på et svar for føler virkelig at det her slår mig ihjel. Skriv også meget gerne et bud på hvad pokker jeg kan gøre ved det.
På forhånd tak
Sandra
Er en pige på 16 år, og er derfor lidt 'lost' omkring alt det her, ved dog at der er noget galt.
Har været inde og læse om symptomerne på bipolar lidelse, og er lidt i tvivl, for hvad nu hvis det hele bare er noget vås og ikke passer. Så jeg tænker lidt på hvad der er galt og hvad pokker jeg kan gøre.
Her er mine symptomer:
Nedsat lyst til at spise (bare tanken om mad giver mig kvalme)
Overdrevet tristhed
Søvnløshed
Selvmordstanker
Tvangstanker
Rastløshed
Mani (ikke så tit, er mest deprimeret)
Selvbebrejdende
Humørsvingninger
Hukommelsesproblemer
Koncentrationsproblemer
Energiløshed
Selvskadende
Det er mine symptomer, og ved ikke helt om jeg er bipolar eller har en depression, eller måske ingen af delene.
Håber virkelig på et svar for føler virkelig at det her slår mig ihjel. Skriv også meget gerne et bud på hvad pokker jeg kan gøre ved det.
På forhånd tak
Sandra
Kommentarer
Tager du p piller eller får du andet medicin. P piller kan også give bivirkninger.
Kort sagt, du må give nogle flere oplysninger før nogen eventuelt kan hjælpe dig.
Hvor ved du fra din mad er som den bør være.
Jeg håber en kan give dig et bud på, hvad der kunne være galt.
Jeg genkender i høj grad din beskrivelse af dine symptomer fra dengang jeg var 16 år, bortset fra at jeg ikke var selvskadende og ikke havde problemer med at spise.
I hvor lang tid har du haft det sådan?
Er der i din familie en tilbøjelighed til at få psykisk sygdom?
I min familie var det sådan, at min far havde diagnosen maniodepressiv. Dengang – længe før Internettet – var det svært at finde relevant information. Men jeg kan huske, at jeg læste alt, hvad jeg kunne finde om emnet.
Heldigvis var jeg normalt en livsglad pige, men netop da jeg var 16 gik jeg til læge og fortalte om min søvnløshed, manglende energi og øvrige problemer. Han tog mig alvorligt, og han hjalp mig. Han interesserede sig for resten i høj grad for, hvad jeg fik at spise. Jeg boede nemlig alene på et lejet værelse og skulle selv sørge for min mad.
Hvis jeg var dig, ville jeg derfor tage til læge og bede om at blive grundigt undersøgt via blandt andet blodprøver til undersøgelse af, om du mangler vitaminer eller mineraler. Du skriver ganske vist, at du får de vitaminer, du skal have, men hvordan kan du vide det?
Mange danskere mangler D-vitamin, fordi man normalt får det meste D-vitamin fra solen, men mange er blevet advaret mod at være ude i solen i sommerhalvåret, og om vinteren får vi ikke i nævneværdig grad D-vitamin via solen.
Mange unge piger mangler jern på grund af menstruationen. Underligt nok er det sådan, at det er mænd, der foretrækker store røde bøffer, mens kvinderne hellere vil spise grøn salat. Nu er der selvfølgelig ikke noget i vejen med grøn salat, tværtimod, men det burde i højere grad være kvinder, der spiste det jernholdige kød, fordi det er dem, der er i størst risiko for at mangle jern.
Både jernmangel og D-vitaminmangel kan give depression.
Hvis jeg var dig, ville jeg altså tage til læge og blive ordentligt undersøgt. Hvis blodprøverne viser, at du hverken mangler vitaminer eller mineraler, så er det jo bare fint. Men så må du tale med din læge om, hvad de så kan gøres, for at du får det bedre.
I øvrigt kan det ikke være meningen, at en ung pige på 16 år skal gå alene med den slags problemer. Du er nødt til at tale med nogle voksne om det, altså andre voksne mennesker, ud over lægen.
Men jeg må tilstå, at jeg, dengang jeg var 16 år, også gik alene med disse bekymringer! Jeg fortalte intet til mine forældre! Heller ikke da jeg havde været ved læge.
I dag tænker jeg, at hvis det var mig, der havde en datter på 16 år, der havde det så skidt, ville jeg være meget ked af, at hun IKKE fortalte mig om problemerne!
Jeg er overbevist om, at du ikke er maniodepressiv! Det var jeg ikke, og det er du sikkert heller ikke. Skynd dig nu til læge og få opklaret, hvad der er i vejen. Sådan skal du ikke gå og have det.
God bedring og mange hilsner
Kameliadamen
har haft det sådan her i et par år nu. jeg har været tilknyttet en skolepsykolog, men det stoppede da jeg startede på gymnasiet. hun gav mig "diagnosen" vinterdepressiv hvilket jeg synes var mærkeligt da jeg ikke kun har det dårligt om vinteren, dog kan vinteren godt påvirke det. min mor lider lidt af det, og har fortalt mig at hun har lidt af de samme problemer som mig, bare i mindre grad, har dog ikke fortalt hende alt om hvordan jeg har det.
mine forældre blev skilt sidste år, og der begyndte min fars liv at gå i stykker. han begyndte at drikke og stoppede helt med at spise.
mit liv har aldrig været nemt, og jeg tror også at de problemer der altid har været i min familie kan have noget med det at gøre.
er lidt bange for at gå til lægen da jeg er bange for at lægen ikke vil tage mig seriøst, eller bare sige at der ikke er noget i vejen.
Vi Netdoktorbrugere kan jo ikke stille diagnoser. Jeg skrev ganske vist, at jeg ikke tror, at du er maniodepressiv. Men derfor kan du jo godt have en depression. Der er bare ikke noget, der taler for, at din depression skulle være af den slags, der hører til maniodepressiv sygdom.
De symptomer, du har, tyder faktisk på, at du har en depression.
Min erfaring er, at det er den samlede mængde af belastninger, der gør, at man får det skidt, altså f.eks. kombinationen af mangel på jern eller D-vitamin og problemer i form af familievanskeligheder. Og det kunne faktisk godt se ud til, at dit liv ikke har været nemt.
Det var mit liv heller ikke. Men da jeg var 16 år, fik jeg hjælp.
Du skriver, at du er bange for, at lægen ikke vil tage dig alvorligt. Jeg har set, at andre Netdoktorbrugere i den situation anbefaler, at du simpelthen udprinter det indlæg, du har skrevet her, gerne sammen med de reaktioner, du har fået, og viser det til lægen.
Jeg er overbevist om, at din læge herefter vil tage dig alvorligt.
Du skriver, at du har haft det sådan i flere år.
Det kan ikke være meningen, at en ung pige skal gå og have det sådan. Og du skal vide, at hvis noget af årsagen til dine problemer faktisk er vitamin- eller mineralmangel, så er det altså ikke noget, en psykolog kan gøre noget ved. Ligegyldig hvor dygtig den psykolog er, så kan hun altså ikke gøre noget ved jernmangel eller D-vitaminmangel!
Du må til læge så hurtigt som muligt.
Mange hilsner
Kameliadamen
vil prøve at få fat på min læge.