Indstillinger
Jul med ekskone, ekssvigerforældre og ekskonens nye mand
Så er det snart jul igen. For snart 3 år siden var jeg gennem en voldsom skilsmisse, hvor min ekskone ville skilles, og allerede før vi havde fået solgt vores hus indledte et forhold med sin kollega.
Vi har 3 børn i alderen 5-11 og har de seneste 2 år fortsat den hidtidige juletradition, som er på skift at holde jul sammen med børnene hos hendes og mine forældre.
I år har min kone fortalt at hendes nye mand også kommer til juleaften. Det har jeg afvist, da jeg ikke kan se mig selv sidde og spille "one big happy family" sammen med ekskonen, hendes nye mand og mine eks svigerforældre. Det er børnene blevet rigtigt kede af, og de har selvfølgelig svært ved at forstå det.
Jeg har svaret dem at jeg bliver nødt til at melde fra, fordi at jeg synes det er for svært, og at det har noget at gøre med de omstændigheder der var, da vi blev skilt, men at mor og far ikke ser på dette med samme øjne. Jeg elsker mine børn meget højt, og synes at jeg har sat mig selv til side mange gange siden skilsmissen, men det her har jeg bare virkelig ikke lyst til, selv om det er en meget høj pris der skal betales.
Min eks mener at det er mit valg, og at børnene bliver tabere. I hendes optik har hun været sammen med sin nye mand i 3 år nu og vil ikke lade ham sidde alene hjemme juleaften.
Jeg mener at det er hendes valg, og at børnene bliver tabere, men ved også godt at det er mig som har svært ved at "sluge kamelen".
? Er det ok at holde fast i sin mavefornemmelse, eller skal jeg genoverveje og "sluge kamelen"? Hvis jeg holder fast i min beslutning, er jeg bange for at mine børn vil bebrejde mig at vi fremover ikke kan holde jul sammen i "den gamle familie".
På forhånd tak for jeres synspunkter :-)
Vi har 3 børn i alderen 5-11 og har de seneste 2 år fortsat den hidtidige juletradition, som er på skift at holde jul sammen med børnene hos hendes og mine forældre.
I år har min kone fortalt at hendes nye mand også kommer til juleaften. Det har jeg afvist, da jeg ikke kan se mig selv sidde og spille "one big happy family" sammen med ekskonen, hendes nye mand og mine eks svigerforældre. Det er børnene blevet rigtigt kede af, og de har selvfølgelig svært ved at forstå det.
Jeg har svaret dem at jeg bliver nødt til at melde fra, fordi at jeg synes det er for svært, og at det har noget at gøre med de omstændigheder der var, da vi blev skilt, men at mor og far ikke ser på dette med samme øjne. Jeg elsker mine børn meget højt, og synes at jeg har sat mig selv til side mange gange siden skilsmissen, men det her har jeg bare virkelig ikke lyst til, selv om det er en meget høj pris der skal betales.
Min eks mener at det er mit valg, og at børnene bliver tabere. I hendes optik har hun været sammen med sin nye mand i 3 år nu og vil ikke lade ham sidde alene hjemme juleaften.
Jeg mener at det er hendes valg, og at børnene bliver tabere, men ved også godt at det er mig som har svært ved at "sluge kamelen".
? Er det ok at holde fast i sin mavefornemmelse, eller skal jeg genoverveje og "sluge kamelen"? Hvis jeg holder fast i min beslutning, er jeg bange for at mine børn vil bebrejde mig at vi fremover ikke kan holde jul sammen i "den gamle familie".
På forhånd tak for jeres synspunkter :-)
Kommentarer
Jeg vil gerne forsøge at give mit bud på et svar.
Personligt kender jeg lidt til problematikken. Da min søn skulle konfirmeres, inviterede jeg hans far og HELE hans fars familie med til konfirmationsfesten, inklusive hans fars nye kone og hans fars to pap-børn.
Jeg må tilstå, at jeg drog et lettelsens suk, da konen og pap-børnene meldte afbud, men jeg var glad for, at vi gav drengen en god fest med hele hans familie, også farmor og onkler og tanter og fætre og kusiner på hans fars side.
Jeg mener selv, at den fest var arrangeret på grundlag af et vist overskud fra min side – ikke økonomisk, for der var ved Gud ikke mange penge at rutte med. Der var tale om et overskud af livsmod, der sagde mig, at jeg sagtens kunne bringe det offer for min drengs skyld.
Men der var tale om en konfirmationsfest, altså en enkeltstående begivenhed – ikke en juleaften, som selvfølgelig må forstås som et led i en lang række af juleaftener. Det er jo gerne sådan, at julen hviler på traditioner og normalt bliver værdsat for sine traditioner.
Jeg vil gerne advare dig mod at påbegynde en tradition, der i den grad byder dig imod.
Jeg forstår selvfølgelig godt, at dine børn bliver kede af det. Og jeg forstår godt din ekskone, som ser sig selv som et altfavnende familiemenneske, hvis planer du nu ødelægger.
Men det handler også om, hvad du kan leve med. Og hvis du – af hensyn til børnene − går med til noget, du egentlig ikke kan leve med, vil det kunne mærkes – også af børnene.
Jeg tror, at det handler om selvrespekt. Børnene fortjener en far, der bevarer sin selvrespekt.
Jeg ved godt, at det virker opsplittende og opslidende for alle parter, hvis der afholdes flere juleaftener. Men jeg vil alligevel foreslå dig at påbegynde en tradition, hvor du som far arrangerer en julekomsammen, f.eks. søndagen inden jul. På den dag kan du skabe dine egne juletraditioner sammen med dine børn. Og du kan slippe for at møde op på selve juleaften og holde jul med din kones nye mand.
Det var mit bud. Men der kommer sikkert andre.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg er meget enig med kameliadamen. Jeg vil sige børn kan være meget mere forstående end du måske lige tænker. Jeg tror ikke de vil bebrejde dig noget, hvis du på en god måde forklarer hvorfor du ikke kan deltage.
Man skal aldrig presse noget ned over hovedet på sig selv, det vil heller ikke være godt for dine børn.
Vi må selvfølgelig alle bringe ofre, men i det her tilfælde må du stå fast og bevare selvrespekten og din egen fornemmelse overfor en fælles juleaften, ikke engang af hensyn til dine børn, mener jeg du skal gøre det.
Dine børn må acceptere din beslutning, og da børn ikke er ”dumme”, vil de helt sikkert kunne forstå det, når du kærligt forklarer dem hvorfor.
Den der med at børnene bliver tabere, er noget vrøvl, og det er forkert af din ekskone at fortælle dig det og prøve at give dig dårlig samvittighed på den konto.
Mit bud er at I fremover skiftes til at have børnene juleaften, og da det ikke er hos dig i år så snak med børnene om hvilke juletraditioner, de så ønsker med dig, en anden dag før den rigtige juleaften.
Personlig mener jeg ikke at børn skal have to ens juleaftener med juletræ og julemad, da det ofte kan være for meget for dem.
I skal prøve i fællesskab at starte en ny tradition op, og selvfølgelig skal børnene høres, måske kunne en tur i skoven og så hjem til varm kakao og æbleskiver:-) og så dele gaver ud blive til en fin juletradition eller noget helt andet:-)
Hilsen Sofie
Vi gjorde det i sin tid på den måde, at vi skiftede til at holde juleaften. En dag opdagede jeg, at den anden familie havde holdt juleaften, dagen før juleaften, når det var vores tur.
Jeg blev meget ked af det for jeg følte "vores" juleaften på en måde var gået i "vasken"
Havde jeg fået valget måtte de gerne holde juleaften hvert år og så kunne vi servere kakao og æbleskiver en uge før jul, med gaver. Børn er lige lykkelige er jeg sikker på, nej mere, for to juleaftener i træk er for meget.
Jeg kan fortælle dig, at i 24 år har vi her i familien, holdt juleaften på andre juledage, end den 24 dec.
Jeg blev skilt for 24 år siden, og flyttede fra mine børns barndomshjem.
og min eks.mand fik lov til, at holde jul den 24.dec. fremover.
Det har været en fordel for mig, at jeg tog det valg, for nu er børnene blevet voksne, og vi får altid lov til at holde jul med ALLE - børn / svigerbørn / børnebørn.
Hvor de skal på skift i familierne juleaften, så finder vi altid en dag, hvor vi kan samles.
Og jeg har aldrig hørt børnene beklage sig over det - tværtimod - vi hygger os, og alle har jo hver deres egne traditioner - vores juleaften vil aldrig blive en gentagelse - af julen i deres fars hjem !
Nu på mine "gamle dage" har jeg foreslået, at vi i stedet for and og flæskesteg holdt julefrokost.. men det gav store protester, de ville da have det hele, som vi plejer, med risalamande og mandelgave.
Så det er også mit råd til dig, skab din egen jul :-)
Tusind tak for jeres konstruktive svar, som er meget brugbare og har givet anledning til gode reflektioner for mig!
Sagen er nu landet således at vi fortsætter som hidtil i år og næste år, og derfra påbegynder nye juletraditioner hver for sig.
Altså en kompromisløsning, som giver alle parter god tid til at forberede sig på at tingene kommer til at ændre sig.
Med ønsker om en rigtigt god jul til alle singler, gifte og fraskilte :-)
Dalton1
Tak for din tilbagemelding, det er altid rart at høre om du kunne bruge vores svar.
En rigtig god jul også til dig:-)
Hilsen Sofie
Venlig hilsen.
For et par år siden fik jeg endelig sagt fra, og børnene har her efterfølgende klart givet udtryk for, at det var en enorm lettelse for dem. For børn er jo ikke dumme, og de har da godt kunne mærke den noget underlige stemning, de har synes, det var noget underligt noget, at når mor og far er skilte, at de så skal være sammen med alle juleaften o.s.v.
Så nu skiftes vi til at have børnene juleaften, og det fungere fint. Den, der ikke har dem juleaften har dem så enten den 23. eller 25. Deres mor holder en traditionel før eller efter jul sammen med dem, og vi spiser kinesisk. Og børnene nyder det så meget mere ifølge dem selv.
Måske når du en dag er kommer over det og fundet en ny kan I alle være sammen.