Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sex - Jeg kan ikke komme?

Redigeret 18 april, 2013, 05:17 i Mandlige sexproblemer
Hej dette er mit første indlæg på netdoktor. Jeg er en dreng der lige er blevet 16 og er startet på gymnasiet. Jeg har mødt denne super fantastiske pige, og vi er på en måde i forhold, men vi har ikke gjort det officielt endnu. Vi er så småt begyndt at have noget seksuelt, og jeg har et problem som virkelig irriterer mig. Hun har givet mig et handjob, men jeg kunne ikke komme, og jeg tænkte det var fordi hun ikke rigtig gjorde det så behageligt, men ville ikke sige det. Jeg har tilfredstillet hende et par gange, men jeg begyndt at have frygt for ikke at kunne komme. Jeg læste på nettet at fyre kunne få præstationsangst, og blive fanget i en ond cirkel hvor man ikke kunne komme. Vi havde så sex i dag, og det heller ikke bedre. Jeg kunne ikke rigtig nyde det nok, og det er skam ikke fordi pigen ikke tænder mig, men hun blev så tilfredstillet, og min pik blev så slap og jeg gav op og ligesom fakede at jeg var kommet. Jeg var rimelig trist bagefter og hun spurgte hvad der var galt men jeg ville ikke sige det. Mit eneste bud til hvorfor, er nok fordi da jeg startede på gymnasiet havde jeg ingen erfaring seksuelt. Jeg var jomfru, og havde aldrig kysset en pige før, og så 2 måneder efter har jeg sex... Jeg ved ikke om det er fordi det går får hurtigt, eller om det var fordi jeg ikke var tændt nok da vi havde sex, eller fordi jeg onanerede rimelig ofte, og jeg tænkte det gjorde sådan så der skulle meget til før at jeg kunne komme når jeg var sammen med en pige... Det irriterer mig virkelig fordi pigen er virkelig dejlig, og hun er frisk på sex hvilket gør hende til en hver drengs drøm... Håber der er nogen der kan hjælpe mig.

Kommentarer

  • Jeg kan sagtens komme når jeg er alene, men det er lidt det samme problem vi har. Det var min første gang jeg skulle have handjob med min kæreste i går, der er mange der har sagt til mig at det kunne være fordi jeg var træt, eller nervøs og anspændt, jeg tror det er det samme problem med dig.
  • Det er ikke ualmindeligt og er sandsynligvis i overvejende grad psykologisk betinget. Jeg oplevede det selv, og du kan være tryg ved at det kommer med øvelse. Det er imidlertid vigtigt at du finder ud af at kunne snakke med hende om det, da der ellers er risiko for at hun tror der er noget i vejen med hende. Hvis hun er så sød og fantastisk som du siger så vil du kunne betro dig til hende.

    Tag den med ro, og gør det til en leg i stedet for et præstationsræs. Det er skønt at kunne grine en gang imellem når man har sex i stedet for at det altid skal være perfekt pornokoreografi.

    Som du selv siger kan en del af problemet kan være at du i høj grad har vænnet dig til hvordan du selv rører ved dig selv, og det er faktisk ikke altid nemt at omstille sig til en hel anden form for berøring. Ikke at der er det mindste i vejen med at hygge sig med sig selv, men det kan være en god ide at begrænse det i en periode for at vænne sig til andre sensationer. Personligt kan jeg godt lide at min kone rører ved mig, men det er på en anden måde end når jeg selv gør det og snarere som opvarmning end som finaleshow. Og det tog noget tid at vænne mig til. Det samme med oralsex, første gang jeg fik udløsning i munden på hende var det decideret ubehageligt da det var alt for følsomt. Folk er vidt forskellige i deres lyster og fysiologiske reaktioner, så lad være med at stresse ud over at være "normal".

    Endelig kan forskellige positioner også have stor betydning for hvor nemt du får udløsning, så prøv jer frem og snak frit om hvordan I oplever det ene og andet. Personligt har jeg meget svært ved at få udløsning i missionærstillingen, vi foretrækker begge stort set udelukkende at bruge "hundestillingen". Dog afhængig af hvor langt tid vi har lyst til at det tager ;)

    Du har intet at skamme dig over, tværtimod bør du være overordentlig selvtilfreds med at en dejlig pige gerne vil dele sin krop med dig. Det lader heller ikke til at du har problemer med at tilfredsstille hende, hvilket er en rigtig god start. Det modsatte problem er langt større, piger ofte har svært ved at give udtryk for manglende tilfredsstillelse da de ikke ønsker at skuffe deres kæreste. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke, og husk at have det sjovt!
Log in eller Registrér for at kommentere.