Han vil aldrig ha sex???

Karma06

Hej jeg skriver fordi jeg er begyndt at overveje at gå fra min kæreste, hvis han ikke snart rusker mig lidt rundt i lagnerne.
Vi er et nyforelsket par der har et dejligt forhold og gerne vil tilbringe livet sammen. Vi havde meget sex i starten og kunne i få fingrene væk fra hinanden.
Nu har vi ikke sex særlig tit og som regel når vi har er det om morgen fordi min kæreste har været træt eller ikke har haft lyst om afteneb. Måske af pligt? Han har sjældent lyst og tager ikke initiativ, det er som om at han ungår at komme i en situation der kunne indlede til sex når vi så har sex holder han ikke længe, han bliver træt og stopper lige pludselig også selvom det mig der arbejder, så kan han ikke mere.
Han siger han har meget at tænke på for tiden og at det ikke er mig, ser skide godt ud.
Jeg vil ikke presse ham, men er det muligt at han har et genneralt problem eller er det en periode. Han bliver 30 om lidt.
Han har ogsp haft trænet en del da vi mødtes (kan han ha taget steoider, og stoppet) har hørt det kan være en ond dræber den slags?
HÅBER på gode råd, det er ikke meget han snakker og vil helt undgp at gøre sex til en tabu ting. Så hvad kan jeg gøre for ham/os!?

Tak

kenneth2

jeg syntes (så længe han IKKE er dig utro) IKKE du skal gå fra ham et (par)forehold er (i mine øjne) alt andet og meget mere end sex det er glasuren (og/eller) flødeskummen på kagen som sagtens kan nydes uden

jeg havde (da jeg mødte min kæreste for 5 år siden min--i en alder af den gang 41 år--føreste og eneste af slagsen) ALDRIG haft SEX
og det var hende (og ikke mig) der den gang ønskede at vi skulle have sex

jeg havde/har (som kristen) den holdning at vi burde vente til vi var blevet gift (så var det ikke blevet til noget i det ægteskab af forskellige grunde--feks at vi da vi begge er førtidspensionister ville miste økonomisk på det samt at hun har en psyk.sygdom skizofreni hvor en af symptomerne er at de i perioder kan have svært ved at binde sig for tæt hvilket gør vi også har haft et par pauser ind i mellem--IKKE er den bedste løsning selv om vi da af og til overvejer)

MEN omvendt mener jeg (imodsætning til nogen kristene) IKKE at det med at vente til ægteskabet er et most et GUDs krav der gør een til synder at bryde men udelukkende et godt råd fra GUD (som en kærligt far) for at beskytte sine børn mod såret følelser
da det (immervæk) er letter at gå fra hinanden (dagen efter en god gang sex) hvis man ikke er gift end hvis man er

fordi jeg IKKE mente/mener det var et krav MEN KUN GODT RÅD (fra GUD) at vente

ja så gik jeg med på sex

i starten af vores on/off (vi har som oven for nævnt haft nogle pauser de længste ca ½ år men er hvert gang fundet sammen igen--på måder så man føler der er en højer styring bag--får så efter ½ år at rende ud i en ny pause denne gang har det til nu holdt i 9 måneder hvilket vi har prøvet før) forehold

havde vi (derfor på hendes initiativ hun havde haft skiftende kærester og havde--i modsætning til hvad man høre dels om skizofrene men også om sexuelt misbrugte som hun også er--et stort sexbehov) meget sex sammen

men nu (dvs inde for de sener år--vi har kendte hinanden siden juni 2007) har hun ikke så meget lyst mere
OMVENDT siger hun (som gennem alle 5 år) at den sex hun (når vi har det) har med mig er den bedste sex hun nogen sinde har haft
med de kraftigste orgasmer
nogen gange så hun er ved at besvime af det

Karma06

Tak for dit svar.
Jeg synes heller ikke sex er det vigtigste i et forhold, men jeg synes klart det er vigtigt og en del af sin kærlighed og tiltrækkelse til hinanden. Og jeg ville ikke kunne undvære dette. I hvert fald ikke for evigt. Da vi jo har haft rigeligt og meget sex før, er det et adfærsmønster jeg ikke har set. Og jeg vil gerne hjælpe ham, men det er svæt uden dialog og måske har han fået et problem der kunne løses?

lotte123

Når man er i et parforhold, så er det vel fordi man ønsker det og gerne vil være sammen.

Din kæreste har nu trukket sig og siger, at han har meget at tænke over, og det øjensynligt er så meget, at det påvirker hans lyst til dig - og jeres forhold i det hele taget.

Det er IKKE rimeligt, at du skal være forstående over for noget, du ikke må få at vide, hvad er.

Jeg synes helt klart, at du må sætte dig med ham og sige til ham, at enten så involverer han dig i sine problemer, og I sammen gør en indsats for at løse det, eller også så ser du ingen anden udvej end at gå fra ham.

Hvis et parforhold skal kunne fungere, så er det altså vigtigt, at man taler sammen om de problemer, der nu er. Det kan godt være, det er noget, du ikke kan hjælpe ham med, men så kan det være noget, der giver dig en forståelse af, HVORFOR du skal ofre dig og undvære hans nærvær.

Og så kontant bør du sætte det op - du er allerede i fuld gang med at ransage dig selv på alle leder og kanter for at finde årsag og skyld hos dig selv, for det er nok noget, du gør forkert. Det her er IKKE din skyld - det er ham, der skubber dig væk, og du har krav på en forklaring - hvis han vel og mærke gerne vil dig og jeres forhold.

Jeg har været gift med en mand, der sådan set ikke mente, at hans liv vedkom mig - men jeg blev ved med at kæmpe, så vi nåede både børn og det hele, før jeg følte mig tvunget til at opgive at lære den mand at kende. Jeg elsker naturligvis de børn, vi fik - men alligevel følte jeg, at jeg havde spildt temmlig mange år på en mand, der ikke ville mig og vores parforhold.

Derfor råder jeg dig til at lytte til dig selv - vil han ikke involvere dig i sit liv, så må du gå.

lotte123

Og til Kenneth2.

Hold da op, det var da godt nok fornøjelig læsning.

Endnu en af alle de hjemmestrikkede fortolkninger af Guds ord, som der jo findes i samtlige religioner.

Det har været vigtigt for dig at efterleve en regel om, at man ikke må have sex før ægteskabet, men da du fandt ud af, at det kunne koste på pengepungen at efterleve denne regel - så kunne du lige pludselig godt finde en mere lempelig fortolkning.

Fornøjeligt. Tak for det.