Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Græder let

Redigeret 5 november, 2012, 03:12 i Åben debat om øjne
Hej
Jeg får alt for let tåre i øjnene.
Hver gang jeg skal fremlægge, eller snakker om noget lidt irriternde, bliver mine øjne fyldt med tåre, selv om det bare er med mine bedste veninder.
Det er pinligt, og folk tror jeg bliver ked af det.
Er der nogen der ved hvordan man får det væk?

Hilsen Selma

Kommentarer

  • Hej Selma

    Hvad med et lommetørklæde?

    Ja undskyld, men jeg tror, at det er den nemmeste måde at tackle problemet på.

    Selv om det ville være muligt at få et eller andet kunstigt middel til at stoppe tårer, ville du så turde bruge det? Jeg ville ikke!

    Personligt kunne jeg godt tænke mig et samfund, hvor det var mere accepteret at vise sine følelser. Jeg tror, at det er meget usundt, hvis man går og kontrollerer sig selv og viser andre mennesker en facade. Lige præcis i selskab med dine bedste veninder burde det kunne accepteres, at du har let til tårer.

    Hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at afdramatisere problemet. Hvis du selv ser det som noget naturligt, vil andre også gøre det.

    Jeg kan huske, at jeg et par gange har grædt over for min søn, da han var barn, og han blev naturligvis meget forskrækket. Derfor lavede jeg lidt sjov med det. Jeg sagde, at tårer jo bare var vand, og lidt vand gjorde vel ingen skade? Og så kom vi begge to til at grine.

    En mandlig bekendt plejer at joke med sin tendens til tårer.

    ”Uha”, sagde han, da vi skulle til barnedåb, ”jeg må huske lommetørklæder”. Og da jeg nok har set lidt undrende ud, tilføjede han: ”Jeg har så let til tårer, at jeg græder – selv under rulleteksterne efter TV-avisen!”

    Så var det problem afdramatiseret. Og vi græd alle floder af tårer under dåbshandlingen! Uden at føle, at noget var pinligt!

    Du kan selv prøve at google på ”let til tårer”. Der kommer faktisk nogle hits, f.eks. terapi som løsning.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Selma

    Let til tårer er da en meget fin egenskab at have, det fortæller mig, at du er et følsomt menneske der let bliver rørt og bevæget.

    Du skal ikke gøre det til et problem, men som Kameliadamen skriver melde ud overfor dine veninder, at sådan er du, hvilket de sikkert allerede ved:-)

    Jeg ville også ønske, at vi levede i et samfund, hvor det var mere naturligt at vise sine følelser, og uden at vi synes det er pinligt, for det er det ikke i min verden, tværtimod.

    Min mand har også let til tårer, han kan ikke se eller høre noget om f.eks. børn der ikke har det godt, uden at lommetørklædet kommer frem, og jeg synes det er et godt og kærlig træk hos ham.

    En veninde jeg har, bliver også ofte rørt over meget små ting, jeg har kendt hende i over 30 år, og har aldrig følt det pinligt, men altid betragtet hende som en kærlig og varm veninde, en jeg altid kan komme til. Når tårerne løber griner vi lidt sammen og joker med det:-)

    Så for mig er det et meget positivt træk hos mennesker jeg kender og holder af.

    Jeg mener slet ikke, at du skal bekymre dig om dine tårer, men opfatte dem som værende en del af dig, og lære at sætte pris på dig selv, uden at føle at du skal have gjort noget ved det.

    Det kan godt være, at der findes noget medicin, der kan gøre dig mindre følsom, men det ville da være en tåbelig tanke. Nej ret ryggen tag lommetørklædet frem og grin lidt af det…

    Hilsen Sofie
  • Hej tusind tak men jeg tror mere det er noget fysisk for det kommer nogle gange også når jeg er alene
  • Hej Selma

    Jeg tror ikke, at du er så gammel, jeg tænker du kun er 13 år. Når du skriver at det er fysisk, så tror jeg du mener psykisk.

    Får lige tanken om du lider af angst eller noget andet, du må meget gerne skrive lidt mere om dig selv.

    Ud fra det du skriver er det svært at prøve at hjælpe dig.

    Har du snakket med din mor om dit problem, eller en anden voksen person? Hvis ikke så synes jeg du skal gøre det.

    Du skal også, hvis jeg gætter din alder rigtigt, tænke på, at du er i puberteten, det kan sagtens gøre dig mere til tårer.

    Hilsen Sofie
  • Hej Selma

    Efter at jeg havde skrevet mit indlæg, så jeg, at årstallet 1999 indgår i dit brugernavn, og jeg fik også den idé, at du muligvis er 13 år.

    Da jeg var 13 år, gik jeg med masser af tanker om, at jeg var anderledes, og at der var noget galt med mig, som burde rettes. Når jeg i dag tænker tilbage, så indser jeg, at det alt sammen var ganske almindelige, naturlige reaktioner. Og jeg tænker, at mange vanskeligheder og bekymringer kunne have været sparet, hvis jeg dengang havde talt med nogle voksne om problemerne.

    Og derfor synes jeg absolut, at du skal tale med nogen om det.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Selma

    Som du kan se, kan der være flere grunde til at du har så let til tårer. Derfor er det vigtigt at du tænker alle de gode råd du har fået godt igennem og taler det igennem med en voksen.

    Jeg tænker også, at du er 13 år ud fra dit brugernavn. Så er du lige i starten af puberteten og der sker altså mange ting med din krop lige nu. Ved puberteten bombarderes kroppen bogstaveligt talt med hormoner og fordi du er ved at blive kvinde, skal din krop også vænne sig til at hormonerne svinger gennem en måned pga. din menstruationscyklus. Selv hvis du ikke har fået din første menstruation endnu, er hormonerne faktisk godt i gang.

    Du har sikkert hørt om, at nogle unge har det med at rødme af det mindste når de er i puberteten. Jeg tror at du har en variation af dette, hos dig får du bare tårer i stedet, men hormonet der gør det er det samme som dem der rødmer.

    Det eneste du kan gøre ved det, er faktisk at blive ældre! -Og så lytte til de kloge råd du har fået.

    Som du også kan læse, bliver nogle ved med at have let til tårer, både mænd og kvinder. Men det viser bare at du er et menneske af kød og blod og ikke lavet af sten, det er et godt træk du ikke skal være flov over.

    Der er sikkert også nogle blandt din nærmeste familie, forældre, bedsteforældre eller søskende, der også har let ved at knibe en lille tåre. Det er nok noget der ligger til din familie og derfor vil det være godt for dig hvis du snakker med dem om det. Så kan du også høre hvordan de tacklede det da de var på din alder.

    Hvis dine veninder kommenterer det, kan du sige at det er fordi du mærker livet. Det er der jo ikke noget galt i.
Log in eller Registrér for at kommentere.